Velfærdsaftalerne giver flere kommuner mulighed for at blive frisat fra regulering på ældreområdet, men borgerens frie valg af leverandør er bevaret både på hjemmeplejeområdet og i forhold til plejehjem.
Det er mejslet i sten efter, at regeringen har indgået en ny bred flertalsaftale mellem en række partier bestående Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
”Borgere, der i dag har valgt en privat leverandør til at levere praktisk hjælp, personlig pleje samt madservice, vil i kontraktperioden kunne fortsætte med at få hjælpen hos leverandøren. Ligesom private leverandører i forsøgsperioden vil have mulighed for at tage borgere ind,” står der i aftalen.
På den led skyder man noget af den usikkerhed ned, der har været i forhold til netop velfærdsaftalernes indflydelse på det frie valg. Glæden hos diverse arbejdsgiverorganisationer er da heller ikke til at tage fejl af.
Opfordre til involvering
”Vi er meget glade for, at borgerens frie valg er bevaret, så de kan vælge den leverandør der passer dem, men vi er også glade på kommunernes vegne for, at de nu får mulighed for at indrette området mere fleksibelt, ” siger administrerende direktør i KA-Pleje,” Karsten Høgild til OPS-Indsigt.
Netop arbejdsgiverorganisationen KA-Pleje har det seneste år været med til at sætte samarbejdet med kommunerne og særligt deres prissætning på dagsordenen.
Selvom KA-Pleje ofte har været ud med riven efter kommunerne, peger Karsten Høgild på nødvendigheden af, at man arbejder sammen.
”Jeg kan kun opfordre til, at kommunerne involverer leverandørerne i samarbejdet omkring de kommende forsøg, for vi tror på at der er store muligheder i at man lytter og finder inspiration hos hinanden, når der skal findes nye veje,” siger Karsten Høgild.
Alle vinder ved denne løsning
Der er lagt op til i aftalen mellem partierne, at velfærdsaftalerne skal være en gensidig forpligtelse mellem stat og kommune, hvor kommunerne sættes fri fra næsten al statslig lovgivning med undtagelse af få centrale hegnspæle, som fortsat vil skulle efterleves i ældreplejen. Kommunerne forpligter sig samtidig til at fjerne unødig kommunal regulering og dokumentationskrav mv. på ældreområdet.
Ud over borgerens fire valg af leverandør er aftalepartierne også enige om, at det fortsat skal være muligt at etablere friplejeboliger i kommunerne inden for gældende lovgivning. ”Aftalepartierne er enige om, at det er væsentligt, at der ikke skabes usikkerhed om allerede eksisterende aftaler i kommunerne fsva. friplejeboliger, der allerede er godkendt eller er ved at blive godkendt. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at borgerens ret til at vælge en friplejebolig i kommunen eller i en anden kommune bevares,” fremgår det af aftalen.
Hos Dansk Erhverv er man ligesom hos KA-Pleje ganske godt tilfreds med, at det frie valg er sikret.
”Vi er glade for, at regeringen har besindet sig og sikret borgernes frie valg. Alle vinder ved denne løsning. Borgere bevarer deres frie valg og samfundet vinder ved, at vi bevarer grundlaget for innovation af ældreområdet på tværs af den offentlige og private sektor, ” siger velfærdspolitisk chef Troels Yde Toftdahl i en kommentar.Men som han udtrykker det, så gør en enkelt svale ingen sommer.”Hvis vi for alvor mener, at ældreplejen skal slippes fri skal Christiansborg have meget større tillid til, at kommunerne, leverandørerne og medarbejderne godt kan løse opgaven,” siger Troels Yde Toftdahl med henvisning til den topstyring området er præget af gennem puljer og særinitiativer. “Det kvæler ledelsesrummet og manøvremulighederne i det daglige,”siger han.
Glade for den politiske indsats
I Dansk Industri hvor man har kørt en række kampagner for borgernes frie valg, hilser man aftalen velkommen.
”Det har været vores mantra i hele denne debat, at friheden for kommunerne ikke måtte ske på bekostning af borgeren, så derfor er vi rigtig glade for, at Det Radikale Venstre, De Konservative og Venstre har fået denne hegnspæl med,” siger branchedirektør Jakob Scharff.
Med hegnspælene henviser han til at de oprindelige 8 hegnspæle, som blev meldt ud ved det oprindelige udspil i 2020, nu er udvidet med en ekstra.OPS-Indsigt har tidligere skrevet om de 8 hegnspæle, som var sat for at opretholde en række grænser for, hvor meget frihed kommunerne kunne tillade sig..Det betyder, at selvom det er afgørende for aftalepartierne, at mest mulig frihed gives til de enkelte plejehjem, hjemmeplejen, de lokale ledelser og medarbejderne i ældreplejen, så konkretisere aftalepartierne i deres endelige aftale ni centrale hegnspæle, som fortsat vil skulle efterleves i ældreplejen. Herunder bestemmelserne om borgerens frie valg.
FOA savner mod hos aftaleparterneDet er dog ikke alle der er lige tilfredse med aftalen.
Hos FOA mener sektorformand Torben Hollmann, at aftalen ikke er ambitiøs nok og uden politisk mod. Han frygter, at aftalen kommer til at smitte af på arbejdet en ny ældrelov.
“Vi har brug for, at vi alle viser mod, og dropper de evindelige kæpheste, hvis den nye ældrelov skal lykkes. En ny ældrelov skal ikke skabes i en kamp om, hvilke regler der skal fastholdes eller fjernes. Vi skal starte helt forfra. Det kræver, at alle aktører går til opgaven med åbent og fordomsfrit. Fra FOAs side er vi klar,” siger Torben Hollmann i en pressemeddelelse.
Han mener det nu er op til de enkelte kommuner, at udfordre det han kalder ”det såkaldte frie valg” med henvisning til de ni hegnspæle.
Han understreger, at FOA går ind for frit valg i ældreplejen, men at det skal være et ægte frit valg.
“Er det egentlig et frit valg, at man kun kan vælge mellem en offentlig og privataktør – hvad med valget om hvilken type hjælp man vil have, hvornår man vil have den, og af hvem man vil have den af? Og hvad med demente fru Hansen uden pårørende, hvem vælger for hende”, spørger Torben Hollmann.
