Skip to main content

Man kan ikke have en leverandør i kommunalt regi, der er mistænkt for slet spil i udbyttesagen, der kostede Danmark et milliardbeløb tilbage i 2015-2016.Det mener den Radikale gruppe i Frederiksberg Kommune, der her mandag til aftenens magistratmøde har stillet forslag om at ophæve kommunens kontrakt med advokatfirmaet Bech-Bruun. Det skriver TV 2 Lorry:”Vi synes, det er problematisk, Bech-Bruun er involveret i en sag om at rådgive virksomheder til at komme i skattely eller snyde i skat. Derfor har vi rejst sagen,” siger Lone Loklindt (R), der er 1. viceborgmester i Frederiksberg Kommune til TV 2 Lorry.Har gjort det førFrederiksberg Kommune har  ellers ikke tøvet med at rive kontrakter over med advokatfirmaer.

Tilbage i 2019 gik det ud over advokatfirmaet DLA Piper, da kommunen opdagede, at advokatfirmaet også havde den omdiskuterede, amerikanske kapitalfond Blackstone som klient.

Blackstones forretningsaktiviteter var nemlig dengang en varm kartoffel, efter at kapitalfonden havde indgået en aftale med Frederiksberg Boligfond om at købe ejendommene i Den Sønderjyske By.Men den radikale gruppe kommer nok til at trække forslaget om at opsige Bech-Bruun, inden det kommer til afstemning i magistraten. Kommunens forvaltning har nemlig undersøgt sagen og vurderet, at det vil være i strid med udbudsloven så længe, der ikke er en endelig dom i sagen mod Bech-Bruun.Anklaget for inhabilitetFirmaet er mistænkt for at have haft et habilitetsproblem i forbindelse med rådgivning af det tyske firma, der snød staten for milliarder af kroner, mens Bech-Bruun få år efter også stod for Skattestyrelsens advokatundersøgelse, der skulle kortlægge svindlen. Det slog Østre Landsret fast sidste år, hvor de samtidig idømte de fire Bech-Bruun-advokater, der havde med det tyske selskab at gøre, bøder og tilbagebetaling af millionhonorar til Skattestyrelsen.

Men Bech-Bruun har anket dommen til Højesteret, og derfor kan kommunen ikke ophæve kontrakten ifølge udbudsloven. Og det respekterer Lone Loklindt:”Det kan vi ikke gøre noget ved. Derfor regner vi med at frafalde forslaget, når vi mødes i gruppen mandag. Da vi stillede forslaget, virkede det som det helt rigtige forslag at stille, men det blev lidt for præmaturt,” siger Lone Loklindt:”Vi vil tage det op igen fra radikal side, såfremt der falder en endelig dom i Højesteret, men lige nu ved vi jo ikke, hvornår det sker,” siger Lone Loklindt til TV 2 Lorry.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply