Kommunalvalget og konstitueringerne var dårligt overstået, før den genvalgte Mia Nyegaard (R), der er socialborgmester i København, satte gang i en debat om kommunernes brug af konsulenter.“Det blev nærmest sådan en ideologisk kamp, da denne her regering trådte til og bare hadede konsulenter. Ingen måtte bruge konsulenter til noget som helst,” siger Mia Nyegaard til NB-Økonomi og fortsætter:”Hvad skete der så under covid? Regeringen sad selv og måtte bruge nogle konsulenter.” Regeringen har, siden den trådte til, bebudet, at den vil spare på konsulenter. Det budskab skriver sig ind i en lang række af ideologiske tanker om, at private ikke må tjene penge på det offentlige. Det gælder ikke kun konsulenter, men også at der skal være færre udbud samt, at private velfærdstilbud som plejehjem og daginstitutioner ikke må give en profit.
Den genvalgte borgmester Mia Nyegaard, som fra årsskiftet bliver kulturborgmester, vil gerne tage et opgør mod den hetz eller jagt, som regeringen har indledt mod konsulenter og dermed det private erhvervsliv. Hun ønsker i stedet fokus på mere privat-offentlig samarbejde.”Det er jo ikke nødvendigvis bedst drevet, hvis det er kommunalt. Jeg er bare ikke så bange for det private. For mig er det ikke bare sort/hvidt med konsulentdelen,” understreger hun.Kommuner kan spare penge på it-projekterDen radikale borgmester er meget optaget af it. Hun synes, at det er et område, der bedst beskriver, hvorfor et opgør med konsulenter er kritisabelt. Her har man i årevis lavet meget store og komplicerede udbud, som nogle gange endte i store offentlige it-skandaler. Her kan nævnes sundhedsplatformen i København og på Sjælland, EFI som var SKAT’s gældsindrivelses-system og Amanda, som var et it-system til det daværende Arbejdsformidlingen.Mia Nyegaard mener, at man skal begynde at se på udbud på en anden måde. De er så store og komplekse, siger hun og fortæller, at man ofte bare har skrevet et udbud om, at et nyt it-system skal løse 500 konkrete ting. “Men der var ikke nogen, der kunne gennemskue, at det betyder noget, at der for eksempel er så forskellige grupper af mennesker på socialområdet. Så det du kan se som sygefravær et sted, simpelthen ikke er det samme ovre hos nogle andre,” siger hun og forklarer, at den kompleksitet kan gøre det meget svært at kode. Hun vil i stedet vende systemet lidt på hovedet. “Det kan være klogt at sige, nu afdækker vi lige det her hjørne først, og så ser vi, om det giver mening.” Hun mener, det er en klogere måde at anvende skattekronerne på, da man ellers kan risikere at lave store it-projekter til 100 mio. kr., som så viser sig ikke at kunne håndtere opgavens kompleksitet.Skeptisk over for regeringens kritik af konsulenterHun er meget skeptisk over for regeringens fortsatte kritik af konsulenter. Da hun mener, at det i mange tilfælde kan være endnu dyrere at have eksperter siddende på rådhusene.
“Som kommune har du jo ikke råd til – og bør heller ikke – at have de bedste it-eksperter siddende. Der er jo ingen grund til, at der sidder nogle eksperter, som er rimelig dyre i drift, men som kan kode mange forskellige ting,” siger hun. Hun slår fast, at man selvfølgelig altid kan finde eksempler på en uheldig brug af konsulenter. Men hun vil gerne fremhæve nuancerne i den debat. “Man skal jo kigge på, hvornår det giver mening at hyre en konsulent. Det gør det, hvis du hurtigt skal have nogle kompetencer, du ikke besidder i organisationen. Det kan være nogle it-kompetencer eller revisionskompetencer,” siger Mia Nyegaard.
Helt overordnet mener den radikale borgmester, at man skal bruge konsulenter, når man står og skal bruge en bestemt kompetence, som man ikke har i kommunen, og som man heller ikke skal have på fast basis. Dernæst hvis det er en ekspertbistand, det kan være svært at rekruttere. Men det kan også være ved peak-belastning i en bestemt periode, som skal løses inden for en bestemt tidsramme.
“Derfor synes jeg, at den generelle bashing af konsulenter er uhensigtsmæssig og urealistisk jævnfør regeringens egen brug af disse,” siger Mia Nyegaard.
