Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er – efter næsten syv måneders forhandling – blevet enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud.
Aftalen styrker socialtilsynet generelt og giver tilsynet flere muligheder for at gribe ind, når kvaliteten ikke er i orden, men der er ikke et ord om et forbud mod profit.
Dog skal man ikke tage fejl af, at fokus på anvendelsen af offentlige velfærdskroner på sociale tilbud til gavn for beboere i og brugere af sociale tilbud fortsat er i fokus. I dette indlæg fra OPS-Indsigt vil der alene være fokus på profit-elementet.
Det kan god være at ordet profit ikke nævnes med et ord i aftalen, men i den sammenhæng er der en række elementer i den nye aftale, som er værd at bemærke, for der lægges op til, at området hegnes meget mere ind, end hvad der hidtil har været praksis, når man har fokus på udbyttedelen.
Fokus på overskud, udbytte og lederløn
For det første skal kommercielle, private tilbud forpligtes nu til at oplyse, hvor meget udbytte, der samlet set er udbetalt de seneste fem år. Det fremgår helt klart af aftalen.
For det andet bliver private og offentlige sociale tilbud forpligtet til at indberette og offentliggøre på Tilbudsportalen, hvor meget af tilbuddets overskud, der er udbetalt som udbytte, overført til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion eller (for så vidt angår offentlige tilbud) overført til andre tilbud. Det fremgår af bilag 1 til aftalen, som OPS-Indsigt er i besiddelse af.
Bemærk her, at alle ejerformer sættes lige og har samme forpligtigelse, hvilket godt kan give lidt af en øvelse for de offentligt ejede tilbud, hvor brancheorganisationerne tidligere har været ude og påpege, at de offentlige regnskaber var vanskelige at gennemskue.
Og netop for at øge transparens skal både offentlige og private tilbuds økonomi indberette og offentliggøre en række nye regnskabsnøgletal, herunder om udbetaling af udbytte eller overførelser mellem offentlige tilbud. Oplysningerne skal kunne ses tre år tilbage.
For det tredje skal det eksisterende nøgletal om løn til ledelsen deles op i løn til øverste leder og løn til samlet ledelse, og når løn til ledelsen opgøres og oplyses i årsrapporten på Tilbudsportalen skal der ikke kun ses på ren løn men også på pension, og andre ”goder”.
På den led forsøger man også at hegne ind, hvad der har været en del af debatten blandt fortalerne for et forbud mod profit. Her har der nemlig været en fortælling om, at det kunne godt være de private tilbud, ikke trak gigantiske summer ud i overskud – det kan man se i Socialministeriets egen velfærdspolitiske analyse – men så var det nok, fordi lederne fik tophøje lønninger.
De kommende nøgletal om løn, overskud m.v. er tænkt, som oplysninger de visiterende kommuner kan anvende som en del af deres beslutningsgrundlag, når de skal vælge et konkret tilbud til en borger. På den led kan kravet om nøgletal medvirke til at øge transparensen i sammenhængen mellem pris og kvalitet for de ydelser, de enkelte tilbud leverer.
Monitorering af marked og ejerskab
Det fremgår desuden af aftalen, at aftaleparterne er bekymrede for en udvikling, hvor store udenlandske selskaber opkøber sociale tilbud. Senest har Altinget lavet en analyse, der viser, at nordiske velfærdskoncerner er begyndt at opkøbe større sociale tilbud i Danmark, ligesom vi kan se en konsolidering af markedet, hvor større tilbud, som eksempelvis det danskejede DUROS opstår.
Aftaleparterne vil derfor løbende følge udviklingen i det samlede tilbudsbillede herunder i ejerforholdene for de private sociale tilbud, fordelingen mellem kommercielle og ikke-kommercielle private tilbud, udviklingen i tilbuddenes anvendelse af eventuelle overskud, omfanget af udbetaling af udbytte og udviklingen i evt. formueophobning i tilbuddene. Det fremgår af aftalen.
Det vil sige, jagten på potentielle profitmagere på det specialiserede socialområde er langt fra slut, men frem for ideologisk betingede frontalangreb fra politisk niveau, øger partierne bag aftalen nu muskel- og kontrolkraften hos myndighederne. De rejser så at sige et bedre bevogtet og mere solidt hegn, der kan dæmme eventuelle profitpotentialer endnu bedre inde.
Det giver sig blandt andet udslag i, at man vil monitorere, om der sker en koncentration af ejerskabet til de kommercielle tilbud, og i hvilket omfang ejerskabet til tilbuddene overgår til kapitalfonde og udenlandske ejere og selskabernes pengestrømme o.s.v..
Hertil kommer, at man vil foretage en kortlægning af de juridiske rammer for fonde og selvejende institutioner, herunder om mulighederne for frasalg af aktiver, som f.eks. botilbud, for fonde og selvejende institutioner.
Det sidste skal muligvis ses i perspektiv af, at der inden for det sidste halve år har været et opkøb af to selvejende virksomheder. Det ene er hjerneskadecenteret BOMI i Roskilde og det andet er EKKO-fondens aktiviteter.
Gennemsigtighed i pris og kvalitet
Aftalen lægger i det hele taget op til en større sammenhæng ikke mindst i forhold til pris og kvalitet, herunder hvordan det enkelte tilbud forvalter overskud, hvad enten det er offentligt eller privat.
Hos Dansk industri som er brancheorganisation for flere af de private sociale tilbud, siger branchedirektør Jakob Scharff i en umiddelbar kommentar:
”Vi har som samfund pligt til at sikre, at vi får mest mulig velfærd ud af skattekronerne – og det gælder uanset om det er offentlige eller private, der har opgaven. Derfor er vi rigtig glade for, at der nu kommer mere gennemsigtighed i forholdet mellem pris og kvalitet.”
