Kommunale embedsmænd er bekymrede for et profitforbud

Del artiklen:
Generelt er de kommunale embedsmænd bekymrede for virkningerne af et profitforbud. I Brønderslev Kommune appellerer velfærdsdirektør Henrik Aarup til, at beslutningstagerne tænker kommunerne ind scenariemæssigt.
Generelt er de kommunale embedsmænd bekymrede for virkningerne af et profitforbud. I Brønderslev Kommune appellerer velfærdsdirektør Henrik Aarup til, at beslutningstagerne tænker kommunerne ind scenariemæssigt. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En rundringning afdækker tre perspektiver hos kommunale embedsmænd på mulige konsekvenser af et profitforbud. Mere end halvdelen er bekymrede, medens 21 % forholder sig afventende og 40 % mener, at der må kunne findes en bedre løsning.

Af Steen Houmark, [email protected]

Social- og Ældreminister Astrid Krags (S) forslag om et forbud mod profit på at drive institutioner for udsatte har mødt modstand og været genstand for en heftig debat de seneste fem måneder, men hvad tænker de kommunale embedsmænd?

Det er jo trods alt dem, der på et tidspunkt skal implementere en eventuel lovgivning.  

En rundringning foretaget af OPS-Indsigt til direktører og fagchefer hos ca. halvdelen (46) af landets kommuner viser, at de fleste ledende embedsmænd (26) er bekymrede for konsekvenserne af et forbud mod profit på socialområdet. Heraf mener hovedparten (19 af de 26), at der må kunne findes bedre løsninger, end dem social- og ældreminister Astrid Krag har lagt på bordet.

Alle tilkendegiver at forstå ministerens baggrund og er ligesom hende ærgerlig over de få grimme eksempler, som er kommet frem om private sociale tilbud, hvor fokus har været mere på at tjene penge end på at løse vigtige socialfaglige opgaver.

Der er behov for de dygtige private tilbud

Næsten samstemmende (43) siger embedsmændene, at vi har brug for de dygtige private tilbud, der håndterer, det kommunerne ikke selv kan og sender dermed et signal om, at ministeren skal tænke i andre løsninger.

Resultatet er interessant, blandt andet fordi kommunerne årligt køber ind for omkring 40 milliarder kroner på socialområdet og har adskillige tusinde borgere anbragt på private sociale bo- og opholdssteder. 

Det er de borgere og tilbud, der er i spil, hvis flere eller mange private sociale tilbud vælger at lukke. Frivilligt eller fordi bankerne ikke vil/kan lånefinansiere deres omlægning til selveje således, som det har været foreslået fra ministerens side og tidligere er beskrevet i OPS-Indsigt.

Læs også:
Bank ser tre udfordringer ved profitforbud

Tre perspektiver

Ser man overordnet på de samtaler, som OPS-Indsigt har haft med de kommunale embedsmænd, så kan man iagttage tre embedsmandsperspektiver på de udfordringer, man ser ude i kommunerne ved et forbud mod udtræk af overskud, således som vi kender det fra ministerens eget udspil.

Det første perspektiv er de embedsfolk, der er afventende og forholder sig som håndværksmæssige embedsmænd (10 ud af 46), der blot skal få enderne til at mødes under de givne forhold. 

”Du skal tænke på, at vi dybest set bare er håndværkere, der indretter os efter de forhold, der er, og som gives af lovgivningen,” siger Jan Dehn velfærdsdirektør i Hørsholm Kommune til OPS-Indsigt.

Den største gruppering er dem, der forudser en uoverskuelig opgave for kommunerne (26 ud af 46), hvis de private tilbud trækker sig fra markedet.

”Det vil være uoverskueligt – ja tæt på umuligt at skaffe pladser andre steder, hvis kommunerne ikke længere kan samarbejde med private tilbud på det specialiserede børne- og voksenområde,” siger Charlotte Markussen, direktør i Høje-Taastrup til OPS-Indsigt.

Endelig er der dem, der appellerer til, at Christiansborgpolitikerne giver tid nok til, at kommunerne kan komme på plads under den nye normal og har fokus på borgerens tarv (18 ud af 46).

”Appellen til beslutningstagerne er her. Tænk kommunernes ind scenariemæssigt med hensyn til vores reaktionsmuligheder og vær meget bevidst om, at vi har at gøre med skrøbelige borgere,” siger Henrik Aarup, velfærdsdirektør i Brønderslev Kommune til OPS-Indsigt.

Sådan har vi gjort

OPS-Indsigt har ringet og talt med fagchefer og direktører i 46 kommuner, hvor vi i forvejen har haft journalistisk kontakt. Her har vi stillet dem spørgsmål om, hvad udfordringen er for dem som embedsmand/kvinde og for deres kommune. Altså hvilket beredskab har de, og hvordan forholder de sig til debatten.

Den gennemgående indstilling hos de interviewede er, at de ikke vil udtale sig til citat. ”Det er for politisk,” skriver en embedsmand til OPS-Indsigt, men vedkommende stiller som hovedparten af sine kollegaer op til baggrund. Interviewene er altså anonyme. 

De oplyste svartal i dette indlæg er registeret under korte samtaler, med udgangspunkt i spørgsmålene. Det bemærkes, at de tre grupperinger/perspektiver, der opgives i denne artikel, har talmæssige overlap og det betyder, at man ikke kan tale om afgrænsede grupper. Embedsfolkene kan således abonnere på flere af de tre skitserede perspektiver.

Rundspørgen er lavet i en tre ugers periode fra 20. januar til den 12. februar.

Citaterne fra dette indlæg er udpluk af tre samlede interview med kommunale topembedsfolk, som bringes i en anden artikel.

Læs også:
Profitforbud - Kommunerne er påfaldende tavse

Hvis du ikke er blevet kontaktet af OPS-Indsigt i forhold til denne rundringning, og som kommunal embedsmand sidder inde med pointer eller andet bidrag, hører vi gerne fra dig på [email protected] .

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her