Vil du gerne følge med i, hvad din kommune og andre kommuner udsender af egne nyheder og pressemeddelelser? Så kan du nu nøjes med at gå ét sted hen. NB-Kommune har skabt en platform, som samler det hele. Kommunerne udsender en jævn strøm af nyheder, og det kan være både interessant og inspirerende at følge med i. Det kan du gøre døgnet rundt ved at klikke dig ind her:Kommunernes egne nyhederI en meget overskuelig form bringer NB-Kommune de seneste 100 nyheder og pressemeddelelser om stort og småt fra kommunerne.Redaktør af NB-Kommune, Iver Houmark Andersen, er glad for at kunne tilbyde abonnenterne et nyt, hjælpsomt værktøj.”Platformen Kommunernes egne nyheder giver abonnenterne en unik mulighed for hele tiden at kunne følge med i, hvad deres egen og andre kommuner kommunikerer om. Hvad enten man er byrådsmedlem eller ansat i forvaltningen, så er det inspirerende og giver ny viden at læse indholdet og se de mange forskellige måder, der kommunikeres på,” siger Iver Houmark Andersen.Ifølge ham er formålet med ‘Kommunernes egne nyheder‘ at give abonnenterne ét sted, hvor de med tiden kan se alle kommuners egne nyheder. Altså man slipper for at skulle rundt på en række forskellige hjemmesider for at fange det samme indhold.
Mange nyheder bliver ikke opdaget uden for kommunen
Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-KommuneDerudover er det også vigtigt for NB-Kommune, at kommunernes budskaber med det nye værktøj kommer bredere ud.”Kommunerne har gang i en lang række spændende og innovative tiltag. Læg dertil at der foregår en masse interessante debatter i byrådene om helt centrale dele af vores velfærd og økonomi. Men meget af det bliver ikke opdaget uden for kommunegrænsen,” siger Iver Houmark Andersen og fortsætter:”Så hvis NB-Kommune kan hjælpe med at brede kommunernes budskaber lidt længere ud, er det kun godt.”Redaktøren nævner en række eksempler på pressemeddelelser, som har budskaber, der rækker ud over kommunegrænsen. Eksempelvis en meddelelse fra Vesthimmerlands Kommune, som formidler et budskab, der gælder for mange kommuners tekniske forvaltninger for tiden:
Et andet eksempel på en pressemeddelelse med national interesse er denne her:
Brugervejledning
Når du klikker på en af overskrifterne i ‘Kommunernes egne nyheder‘, får du den tekst frem, som kommunen har udsendt. Derudover kan du klikke dig ind på originalversionen. Tag for eksempel denne nyhed fra Greve kommune, hvor du inde i artiklen kan klikke på ‘Pressemeddelelse fra Greve Kommune’ (markeret med gul) for at se originalen:
Hvis du som læser af NB-Kommune blot vil se de tre nyeste meddelelser fra kommunerne, kan du gå ind på forsiden af NB-Kommune og et stykke nede i spalten til højre:
Kort om ‘Kommunernes egne nyheder’
NB-Kommune har sat en såkaldt scraper op, som indsamler indhold fra kommunernes hjemmesider. Denne digitale robot ‘crawler’ døgnet rundt på kommunernes hjemmesider og videreformidler pressemeddelelser/egne nyheder. Systemet med ‘scraperen’ er under konstant udvikling. Hvis du har ønsker/forslag til udbygning af denne service, er du velkommen til at kontakte:Redaktør af NB-KommuneIver Houmark Anderseniver@nb-medier.dk+45 27277661