Bankerne kommer næppe til at finansiere de private sociale tilbuds omlægning til selveje. Det fremgår af et interview, OPS-Indsigt har haft med Merkur Bank, der bekræfter, hvad vi i øvrigt har hørt til baggrund, når vi har talt med andre banker om det varslede forbud mod udtræk af overskud fra driften af sociale tilbud.
Gang på gang har det lydt fra fortalerne af et profitforbud, at det kun var et spørgsmål om vilje, så skulle man nok finde en vej. Modstanderne har på den anden side hele tiden hævdet, at det var umuligt og stort set det samme som at forbyde privat drift på det sociale område.
Tiden er gået og ejerne af de private tilbud sidder fortsat tilbage med en række spørgsmål, som hverken minister eller fortalere har kunnet besvare.
Nu blander en bank sig i debatten. Det drejer sig om Merkur Bank, som er en andelskasse, der har flere hundred velfærdsvirksomheder blandt deres kunder.
Tre udfordringer, der kan spænde ben for regeringen
Claus Skytt, der er erhvervskundechef i Merkur Bank, stiller sig kritisk overfor forslaget, som vi kender det fra dagspressen. Det render nemlig ind i en række uløselige problemer, hvis han tager bankhatten på.”Hvad enten det er dagtilbud eller sociale bo- og opholdssteder, så bliver man nødt til, at undersøge området ordentligt inden man går i gang,” siger Claus Skytt.
Han peger på tre store udfordringer, der kan spænde ben for regeringens forslag.
”Hvis jeg tager bankhatten på, så ser jeg for det første problemstillingerne omkring tvangsomlægningen fra privat til selveje. Herefter har vi udfordringerne ved at etablering af nye selvejende sociale tilbud fremadrettet og endelig findes der ikke de nødvendige værktøjer i det erhvervsfremmesystem, vi kender i dag og som retter sig mod socialområdet,” siger Claus Skytt.
Herudover peger han på, at der kan være udfordringer med drift af sociale tilbud fremadrettet reguleret af en lov, som den der minder om friskoleloven. Den del har vi beskrevet i et andet indlæg.
Bankerne risikerer at sige nej til omlægning
”Tager vi udgangspunkt i, at aktiver og gæld fra en privat virksomhed skal lægges ind i en ny selvejende konstruktion, så må man gå ud fra, at den nuværende ejer får lov til at beholde sin opsparede kapital. Det betyder, at den selvejende virksomhed står tilbage uden egenkapital og det sætter den i en meget sårbar situation,” siger Claus Skytt.
Det vil for ham at se kræve et kludetæppe af støtteordninger, hvis en sådan virksomhed skulle overleve.
”Som bank vurderer vi jo altid hver enkelt sag individuelt og her ville vi få meget svært ved, at gå ind og stille den fornødne likviditet til rådighed i form af et lån. Det bliver ganske enkelt meget risikofyldt for os som bank at lånefinansiere en sådan omlægning,” forklare Claus Skytt.
Man skal her forestille sig, at banken reelt sidder og ser på en helt ny låntager med nul i egenkapital.
Claus Skytt er her bekymret for, at en tvangsomlægning vil øge risikoen for, at Danmark mister flere gode sociale tilbud og dermed svække området. Alene fordi bankerne risikerer ikke at overholde de rammer, der er stillet op fra Finanstilsynet, og derfor må sige nej til at finansiere, hvis kapitalforholdene i tilbuddene forringes.
”Det kan føre til, at vi må afvise sociale tilbud, der ønsker at blive omlagt,” siger Claus Skytt.
Sker det, at bankerne afviser långivningen af sociale tilbud, der ønsker at blive selvejende, kan der meget vel resultere i, at vi kommer til at stå med en afspecialisering af socialområdet, hvor kommunerne kommer ud for en kæmpe bølge af opgaver, hvor man skal forholde sig til flytningen/hjemtagningen af mange borgere.
“Hvis det her kommer til at ske, vil Astrid Krag have været medvirkende til at lukke en væsentlig del af den specialiserede private indsats. Det er ikke godt for de udsatte borgere og heller ikke for de små og mellemstore virksomheder og jeg tvivler på, at hun har drøftet konsekvenserne med Erhvervsministeren, siger markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung i en kommentar.
Behov for en særlig garantiordning til socialområdet
”En ting er at tvangsomlægge de eksisterende private tilbud, men hvis kravet fremover er, at man kun kan etablere nye selvejende virksomheder, hvad enten det er dagtilbud eller sociale bo- og opholdssteder, så kræver det nogle nye værktøjer,” siger Claus Skytt.
Han peger her på, at vi i Danmark har vækstfonden, Innovationsfonden, samt alle mulige løsninger for det øvrige erhvervsliv, men der findes ikke noget målrettet socialområdet og derfor mener han, at man fra centralt hold bliver nødt til at finde nogle værktøjer, så man kan understøtte opstarten af de nye selvejende.
”Det kunne jo fx ske via en offentlig garantiordning eksempelvis gennem vækstfonden, hvor man herfra sagde, vi lægger noget risikovillig kapital ud, når man starter nye selvejende,” siger Claus Skytt.
Overset lovgivning kan være en vej
Noget af det som har undret Claus Skytt, er at man slet ikke i debatten har drøftet potentialet i den eksisterende lov om social økonomiske virksomheder.
”Her har vi en rigtig fin lov, hvor virksomheder kan blive registreret som socialøkonomiske, hvis de opfylder en række krav og det kunne man med fordel spejle ind over socialområdets mange tilbud,” siger Claus Skytt.
Han er af den overbevisning, at det alene vil medvirke til at lukke for en del grimme sager og samtidig finde en løsning, der giver plads både til de kommercielle private og de selvejende på socialområdet.
”For det første har du en investeringsmulighed, hvor der er begrænsning på forrentningen af den investerede kapital på op til 15 % plus diskontoen og hertil kommer, at man kun må trække udbytte ud af overskuddet på max 35 % efter skat,” forklarer Claus Skytt. Så hvor svært kan det egentligt være?
