Skjulte millionudgifter i fiktive anlægsbudgetter for 2028 og 2029

En afdeling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har angiveligt skjult store budgetoverskridelser ved at flytte driftsudgifter over på fiktive budgetter for tre anlægsprojekter i 2028 og 2029.”Alle alarmklokker ringer, når der findes fiktive konti uden dækning for millionunderskud,” siger Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen i en pressemeddelelse.På tre år er der registreret et underskud på over 37 mio. kr., og beløbet kan stige med yderligere 15 mio. kr. i 2020, oplyser kommunen.Umiddelbart vækker det undren, at en afdeling kan oprette fiktive anlægsprojekter og bogføre udgifterne på dem uden at blive fanget i regnskabskontrollen. Kommunen kommer med følgende forklaring:”Ved at bogføre forbrug på konti med et negativt budget er udgiften ikke synlig ved almindelig gennemgang, og indtil videre er det ikke til at se, hvilke anlægsprojekter timerne eventuelt skal henføres til. Dermed er proceduren i strid med bevillingsreglerne.”.Professor i offentlig økonomistyring, Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, vurderer, at hvis beskrivelsen i pressemeddelelsen er korrekt, så kan der være tale om, at man har oprettet et projekt, som man på grund af en svaghed i IT-systemet har kunnet oprettet med et negativt budget.”Dermed har man kunnet lægge forbrug på budgettet uden at det er kommet frem som en budgetoverskridelse,” siger professoren, som en mulig forklaring på den usædvanlige forklaring i pressemeddelelsen.Netop det forhold, at man fremhæver, at det kommunens interne revision betegner som mulig “besvigelse i form af bevidst fejlinformation i et regnskab” ikke har været synlig ved “almindelig gennemgang” tyder på, at pressemeddelelsens usædvanlige forklaring er korrekt.”En almindelig budgetkontrol er, at man tæller sin anlægsbudgetter sammen og afstemmer med det samlede anlægsbudget og ved opfølgningen fokuserer på afvigelserne på de enkelte budgetposter, og så ville sådanne projekter blive afsløret. Men hvis der ikke er nogen i kontrollen, der har forestillet sig, at det har været muligt at oprette et budget med et negativt budget, så opdager man det ikke ved en almindelig gennemgang,” siger Per Nikolaj Bukh, der understreger at han alene taler ud fra den forudsætning, at pressemeddelelsen giver et dækkende billede. Intet tyder på at motivet har været berigelseUmiddelbart er der ikke noget som tyder på, at motivet til omgåelsen af regnskabsreglerne har været personlig berigelse.Per Nikolaj Bukh siger, at et klassisk motiv som revisionen altid skal være opmærksom på er, at medarbejdere kan have motiv til besvigelse, når de er udsat  for pres. Derfor kan der være risiko for at man skjuler budgetoverskridelser, hvis man har mulighed for det, for at undgå reprimander eller afskedigelse. Teknik- og Miljøafdelingen har i mange år været kendt for en svag økonomistyring, og derfor kan det stigende politiske pres for at stoppe de mange økonomiske skandaler være en mulig forklaring på, at en afdeling har ønsket at skjule de dårlige nyheder i stedet for blot at bogføre en budgetoverskridelse.”Reelt svarer det jo til en egen-bevilget overførsel af et underskud, og ofte tror man i den slags sager, at man kan dække tabet ind i et af de kommende år takket være et mindreforbrug,” siger Per Nikolaj Bukh.Tallene fra Københavns Kommune viser dog, at det er gået stik modsat i det konkrete tilfælde. I de første tre år er der skjult underskud for 37,1 millioner kroner og i 2020 peger det mod, at man har forsøgt at skjule yderligere 15 millioner kroner.Kan få personalemæssige konsekvenserNinna Hedeager Olsen ærgrer sig over, at der “endnu engang dukker en dårlig sag op” i Teknik- og Miljøforvaltningen, og udelukker ikke, at sagen kan få personalemæssige konsekvenser.”For at undgå at denne slags problemer gentager sig i fremtiden, har jeg krævet en redegørelse om hændelsesforløbet. Samtidig har jeg en forventning om, at forvaltningen arbejder på få løst problemerne med rådgivning fra Intern Revision. Når redegørelsen foreligger, må vi se på, hvad den skal have af konsekvenser,” siger Ninna Hedeager Olsen.