Skip to main content

Kommunerne skal i langt højere grad fokusere på bæredygtighed og et mindsket klimaaftryk i sine indkøb. Det betyder dog ikke, at de kan se frem til at have flere penge at købe ind for.

Sådan lød det på torsdagens pressemøde, hvor Finansminister Nicolai Wammen (S), KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og formanden for danske regioner, Stephanie Lohse (V), præsenterede en ny strategi for grønne offentlige indkøb under titlen “Grønne indkøb for en grøn fremtid”.

Her præsenterede parterne en række initiativer, som skal sikre mere bæredygtighed i de offentlige indkøb. Eksempelvis bliver det obligatorisk, at en lang række varer såsom toiletpapir og rengøringsmidler og hygiejne skal være miljømærkede.

Planen er, at kravet om miljømærkning i 2030 skal gælde alle offentlige indkøb, inklusiv de kommunale. Men Jacob Bundsgaard mener ikke, at det nødvendigvis vil ramme kommunerne på økonomien.

“Det er ikke sådan, at det klimarigtige valg nødvendigvis er dyrere. Tag for eksempel økologi i daginstitutioner, skoler eller ældreplejen. Der vil det typisk betyde, at man køber mindre kød, fordi økologisk kød er ret dyrt i forhold til konventionelt kød. På den måde får man besparelser ind i sine køkkener. Så mange kommuner har omlagt til meget høj grad af økologi, uden at det har kostet ekstra”, sagde Jacob Bundsgaard.

Han henviste herefter til, at det samme ville gøre sig gældende på en lang række andre områder, hvor det klimarigtige valg ifølge KL-formanden ikke nødvendigvis ville være dyrere.

Emissionsfri køretøjsflåde i 2030

En anden del af strategien er, at alle offentlige køretøjer, inklusiv de kommunale, skal være emissionsfrie i 2030. Heller ikke til den omstilling kunne man præsentere en plan for finansieringen. 

Jacob Bundsgaard åbnede dog op for, at man på længere sigt vil tage det op i økonomiforhandlingerne, hvis det viser sig, at den grønne omstilling på indkøbsområdet bliver meget dyr for kommunerne. 

“Det vil være noget, vi vender tilbage til i økonomidrøftelserne, hvis det viser sig, at det her bliver meget dyrt. Men det er ikke de erfaringer, der er gjort på nuværende tidspunkt,” sagde han.

Det betyder, at der til de kommende års økonomiforhandlinger kan stilles krav fra kommunerne om en øget statslig finansiering, hvis man skal følge regeringens målsætninger på klimaområdet. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply