Da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i juni indgik forlig om opkvalificering af ufaglærte, var flere kommuner utilfredse med, at kontanthjælpsmodtagerne kun meget begrænset fik bedre mulighed for uddannelse. Det siden været et vigtigt punkt for Enhedslisten at give kontanthjælpsmodtagere bedre mulighed for opkvalificering. I forliget om en hjælpepakke under anden bølge af coronakrisen indgår der derfor nu en ekstra bevilling på 30 millioner kroner i 2021 til den regionale uddannelsespulje. Siden 1. august har jobcentrene på forsøgsbasis kunnet bevilge kontanthjælpsmodtagere op til tre måneders opkvalificering eller uddannelse. Det er alt for tidligt at vurdere, om det faktisk sker i kommunerne. En enkelt kontakt til jobcenterchef i Frederikshavn viser dog, at ordningen er i brug. Her er fem kontanthjælpsmodtagere kommet i opkvalificering med penge fra den regionale pulje inden for den sidste måned.”Vi sender kontanthjælpsmodtagere i erhvervsrettet uddannelse under forskellige puljer, herunder også denne,” skriver Mette Krog Dalsgaard i en sms. Hun er glad for, at der er kommet flere penge i puljen til næste år. Forsøget med at lade kontanthjælpsmodtagerne få del i puljen løber til udgangen af året. I november fremlægger regeringen forslag i Folketinget om at gøre forsøget til lov. For at få del i den regionale uddannelsespulje kræver det, at man har et job på hånden af mindst tre måneders varighed.
Hjælpepakke: Flere kontanthjælpsmodtagere kan få opkvalificering
I tirsdagens hjælpepakke blev der afsat 30 millioner kroner til den regionale uddannelsespulje. Også kontanthjælpsmodtagere har siden august kunnet bruge puljen.
(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagde sit forslag til et uddannelsesløft for ufaglærte på virksomheden Kemp & Lauritzen den 10. juni. Der var ikke meget til kontanthjælpsmodtagerne.