Aalborg skal spare 56,5 millioner på aktivering og otte millioner på administration af beskæftigelsesindsatsen over to år. Kommunen vil have en mere virksomhedsrettet indsats og nedlægger store dele af uddannelsen til ufaglærte. Det sker samtidig med, at regeringen vil prioriterer netop uddannelse til ufaglærte højere. Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) siger til NB-Beskæftigelse, at der er en konkret økonomisk udfordring, som byrådet skal forholde sig til, og derfor er det nødvendigt at spare.”Udviklingen på ydelsesområdet er dårligere end landsgennemsnittet. På landsplan ser vi et fald i forhold til det forventede, mens vi i Aalborg skal bruge flere penge på overførselsydelserne.” siger Thomas-Kastrup Larsen, der også påpeger, at kommunen får stadig færre overførsler fra staten. Aalborg har i en årrække haft den laveste jobvækst af de fire største by-kommuner, hvor København, Aarhus og Odense har fået flere i arbejde. Se tabel i bunden af artiklen. Paradigmeskifte i indsatsenDe største besparelser skal findes i fra jobtræning, mentorordning og uddannelsestilbud til ufaglærte. På det sidste område vil der ske en “markant reduktion i antal uddannelsesrevalideringstilbud samt uddannelsestilbud for ufaglærte.””Man sige, at vi laver et paradigmeskiftet til det mere virksomhedsrettede, og det håber vi at få nogle bedre resultater ud af,” siger Thomas Kastrup-Larsen.Er det ikke lidt sent at komme i gang med det i forhold til andre kommuner, som har arbejdet virksomhedsrettet i flere år? “Jo, det må man sige,” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen. Regeringen vil jo gerne have mere uddannelse til ufaglærte. Hvordan passer det med jeres planer? “Vi vil gerne lave kortere uddannelser til buschauffør eller puljersvejsere. Det er jo rigtig godt at prioritere. Det er de andre uddannelser med mere generelle kompetencer, der er problemet.”Men beskæftigelsesministeren siger jo, at ufaglærte også skal opkvalificeres som faglærte. Er du ikke bange for, at I kommer bagud af dansen til den udvikling nu? “Nej, det er jeg ikke, for vi har ligget så højt, at vi kan kapitalisere på effekten af nogle af de indsatser, vi har lavet.”Thomas Kastrup-Larsen er også formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og følger udviklingen på beskæftigelse i hele landet. Han vil gerne overføre nogle af de gode resultater fra blandt andet flygtningeområdet til Aalborg. “Hvis man ser på hele integrationsindsatsen, så er det et meget større fokus på arbejdsmarkedskontakt nu, og det har fået 43 procent i arbejde, hvor der for tre år siden var meget få i arbejde.” “Aalborg er samtidig i en situation, hvor vi har umanerlig mange dimittender. Der er større risiko for, at de bliver langtidsledige end for nogen andre. Vi har behov for noget virksomhedsrettet. Det er noget, vi kan finansiere.” Har brugt langt flere penge pr. ledig end andre store by-kommunerForud for budgetforhandlingerne har kommunen bedt et konsulentfirma om at gennemgå hele beskæftigelsesområdet. I analysen kan man bl.a. læse, at Aalborg bruger næsten dobbelt så mange penge pr. ledig på beskæftigelsesindsatsen end gennemsnittet for fem andre store by-kommuner. Mens Aalborg brugte i 2018 i gennemsnit 13.500 kroner pr. helårsledig, lå gennemsnittet i de øvrige storbyer på 7.500 kr. I regnestykket indgår København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Randers. “Vi har en dårlig udvikling i jobvæksten og får samtidig færre penge fra staten, så det er en overvejelse værd, om indsatserne giver de rigtige resultater. Hvis vi lægger os ned på gennemsnittet, burde vi komme på et fornuftigt niveau,” vurderer Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg. Fakta:I tabellen nedenfor kan man se, at Aalborg samlet set havde en betydelig mindre jobvækst end København og Aarhus fra 2013 til 2019, mens også Odense lå højere. Aalborg ligger en procent under Odense og ca. fem procent under København og Aarhus kommuner.
Aalborg skærer knap 65 millioner i beskæftigelsesindsatsen
Over to år vil Aalborg Kommune spare i alt 65 millioner på beskæftigelsesindsatsen - og altså ikke 100 millioner, som der tidligere var lagt op til. Besparelserne rammer bl.a. opkvalificering af ufaglærte, som regeringen satser på. Interview med borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
(Arkiv) Aalborg Kommune vil samtidig med en stor besparelse på beskæftigelsesområdet lægge beskæftigelsesindsatsen om til mere virksomhedspraktik, mindre uddannelse., Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix