Skip to main content

Hen over sommeren har vi i medierne kunne læse, hvor sløjt det står til på plejehjem og botilbud med udgangspunkt i nogle ekstreme enkeltsager.Sagen om Kongsgaarden i Århus, hvor TV2 afslørede forfærdelige pleje- og ledelsesmæssige forhold og Ekstra Bladets afsløring af en tidligere ejer af en række botilbud og dennes tilsyneladende sammenblanding af hans private og virksomhedens økonomi.I begge tilfælde har der været en livlig debat på de sociale medier, hvor hverken den private sektors eller offentlige sektors repræsentanter har holdt sig tilbage i retorikken. OPS-indsigt har tidligere skrevet en kommentar i forhold til, hvordan både FOA og erhvervsorganisationerne i deres retorik, har været tæt på, at skære en hel sektor over en kam.

Først var det repræsentanter for den private sektor i Kongsgårdsagen og aktuelt er det så FOA, der i en sag om den såkaldte børnehjemsbaron fra Søbæk er ude med riven.Her har næstformanden for FOA Thomas Enghausen skrevet på twitter:”Skattekroner som er gået til udsatte børn, er gået til børnehjemsbanditten. Lad os så få den lovændring og stoppet muligheden for at trække profit ud.”Profit på velfærd bliver hurtig underlægningsmusik i debattenOPS-Indsigt har talt med Thomas Enghausen og spurgt ind til om han i virkeligheden ikke bare gør det sammen, som det de private aktører gjorde i sagen om Kongsgården. Skærer en hel sektor over en kam på grund af en enkelt sag.Samtidig har vi også spurgt ind til debatten hos Dansk Industri og Dansk Erhverv, for vi har nu i en del år haft en debat om offentlig vs privat, hvor profit på velfærd, hurtigt bliver en slags underlægningsmusik. Det kunne derfor være interessant at vide, hvor langt de tre parter står fra hinanden.FOA: Der er ikke tale om en enkelt sag.”Søbæk er ikke en enkeltsag. Vi sidder med en liste, som vi både selv, men også andre medier har afdækket som ret godt dokumentere, at det ikke er tale om en enlig svale blandt de private institutioner,” siger Thomas Enghausen, da OPS-Indsigt henvender sig.Han opremser i den sammenhæng en hel liste på navngivne sociale botilbud, herunder mediesagerne om Behandlingsskolerne og Habitus.Samtidig understreger Thomas Enghausen, at det må da sige et eller andet, at Socialtilsyn Hovedstaden nu har politianmeldt den tidligere ejer af Søbæk. Forstået således, at en politianmeldelse kommer jo ikke ud af ingenting.Thomas Enghausen ser altså ikke en udfordring i, at han opfordrer til et politisk lovindgreb i kølvandet på en møgsag i den private sektor. Han ser til gengæld et demokratisk problem, og endnu en sag hvor det faglige kompas er helt ude af kurs. For ham er det helt nødvendigt, at man via lovgivning vil stoppe private virksomheder i at trække overskud ud.Alle er enige om at socialtilsynet skal styrkesBåde Århussagen og Søbæksagen er for Thomas Enghausen ekstreme sager, hvor man skal være mere end blåøjet for at tro, at det er de sidste sager vi har set inden for plejehjem og sociale institutioner.”I Århus kommer det alt for langt ud før forvaltningen gør noget og i Søbæksagen kan man undre sig over, at ingen reagerer første gang politikken rejser sagen tilbage i 2018,” siger Thomas Enghausen.Her ligger han på linje med Dansk Erhvervs velfærdspolitiske chef Troels Yde Toftdahl, der peger på, at der er sket et tilsynssvigt, der skriger til himmelen.I Dansk Erhverv er man helt med på, at tilliden til området halter. Derfor ønsker man at styrke tilliden, bl.a. ved at styrke det økonomiske tilsyn yderligere og stille større krav om gennemsigtighed i taksterne. Det skal gælde for alle aktører på området, inklusive kommunerne, som ofte ikke er i stand til at opgive retvisende takster ifølge Dansk Erhverv. ”Vi har modsat FOA en række konkrete tiltag, der kan gennemføres uden større lovændringer. Blandt andet ved at oprette en egentlig tilsynsstyrelse med Styrelsen for Patientsikkerhed som forbillede. Det vil sige flytte tilsynet ud af kommunerne.” Siger Troels Yde Toftdahl til OPS-Indsigt.Hos FOA er man ikke enig i, at organisationen forholder sig ukonkret til problemstillingen. Her vil man gerne have indført en lovgivning, der hegner området ind.”Vi skal gøre alt i verden for at undgå de her sager og her ser vi to håndtag der kan drejes på. En rammelovgivning svarende til den på friskoleområdet. Det vil give de mange gode institutioner mulighed for at forsætte. Og så en opkvalificering af Socialtilsynets kompetencer og muskler, så de også fagøkonomisk har mulighed for at handle, når de ser et skred.”  Siger Thomas Enghausen.Dansk Industri: FOA`s ide vil trække investeringslysten ud af områdetHos Dansk Industri er man også med på at se på en styrkelse af socialtilsynets muligheder.”Men i stedet for at tale om lovindgreb burde man være ude og se på det tilsyn vi har, hvad er det for muskler den funktion har og hvad er der behov for,” siger branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff.Til gengæld synes han, at det på ingen måde er rimeligt, at man i debatten tegner et billede af, at alle private virksomheder på det sociale område ikke opfører sig ordentlig. På den led skærer man en hel sektor over en kam pga en enkelt sag.”Vi er sådan set bekymrede for, at når man driver hetz mod et helt område på en enkelt sag, så vil det på sigt skade de borger, der har behov for den specialiserede hjælp.” Siger han til OPS-Indsigt.Ifølge Jakob Scharff burde man inden man tænker på at lovgive omkring overskudsgraden se på, hvad der reelt er virkeligheden i forhold til, at private tilbud trækker overskud ud.” Omkring otte ud af ti sociale tilbud havde en overskudsgrad på maksimalt 5 pct. i seneste regnskabsår. Ser man på det samlede billede, så taler vi om marginal udfordring, hvor man af ideologiske årsager vil have en lovgivning, der rammer hele branchen.” Siger Jakob Scharff.Hans pointe er, at man med en lovgivning svarende til den på friskoleområdet vil trække den private investeringskraft ud af området, som på sigt få det sociale område ind i den situation, at der ikke vil være pladser nok.”Vi prøver ikke at tegne et skrækscenarie, hvor alle lukker fra den ene dag til anden. For det tror vi ikke. Men gennemføres der en lovgivning, der begrænser lysten til at investere, vil det private initiativ udeblive. Og det er her alle aktører skal være meget bevidste om hvad det er man skader ved at understøtte den type af hetz mod et helt område” Siger Jakob Scharff til OPS-Indsigt.FOA: Kommunerne kan ikke overtage de private tilbudThomas Enghausen anerkender, at der findes rigtig mange private institutioner, der gør det rigtig godt og ikke kan sammenlignes med den tidligere ejer af Søbæk, men han og FOA ser et demokratisk problem ved, at der kan trækkes urimelige overskud ud. Derfor vil man gerne have området hegnet ind. Hertil svarer Jakob Scharff: ”Jeg ser ikke et kommunalt valgtema i horisonten, hvor kommunerne står i kø for at investere i nye tilbud. Virkeligheden er den, at kommunerne befinder sig i en benhård økonomisk prioriteringskamp de næste år, derfor er der et behov for, at nogle andre investerer i det her område.”Han mener det er naivt, hvis man tror kommunerne vil træde i stedet og foretage nødvendige investeringer i tilbud til udsatte grupper og overtage de privates markedsandel: ”Situationen er den, at de private tilbud udgør en rigtig stor del af markedet.”Det er Thomas Enghausen enig med ham i.”Vi er heller ikke så blåøjede, at vi tror på, at kommunerne bare uden videre vil kunne overtage det specialiserede børneområde. Det skal man slet ikke være nervøs for,” siger Thomas Enghausen og tilføjer:”De private har helt klart en række meget specialiserede kompetencer, som man ikke bare kan lægge ind i en kommune og det er her, at friskolemodellen sikre, at dem der gør det godt, kan overleve.”FOA`s ønske om mere regulering får Troels yde Toftdahl til at ryste på hovedet.”Det der er interessant ved Søbæksagen er, at de handlinger der fremme i medierne var ulovlige allerede da de skete. Derfor er det sjovt, at FOA vil lovgive for at forhindre noget som allerede er ulovligt.” Siger han til OPS-Indsigt.Det ser man i Dansk Erhverv som en svag argumentation for at lovgive sig ud af enkeltstående udfordringer.Enige langt henad vejen, men vandene skilles ved midlerne.Det som skiller vandene i debatten med udgangspunkt i Søbæksagen er midlerne. For når man hører både FOA, Dansk Industri og Dansk Erhverv, så kan man forsigtigt konkludere, at de grundlæggende er enige om en række ændringer, men at deres ideologiske afsæt skiller dem, når det kommer til midlerne for at nå målet. FOA vil have hegnet ejernes overskudsmuligheder yderligere ind, selvom overskudsgraden for de fleste tilbud ligger på 5 % eller derunder, hvor erhvervsorganisationerne vil have et stærkere tilsyn inden for den nuværende lovgivning.Der er dog tre ting som de er enige om:

 

  1. Sager som dem på Søbæk eller Kongsgården bliver næppe de sidste.
  2. Der skal skrides stærkere ind overfor dårlig drift ulovligheder og hertil skal man have et langt stærkere socialtilsyn, der er frigjort fra kommunerne.
  3. Socialområdet har brug for de private aktører, da de løser specialistopgaver, som kommunerne ikke kan løse enkeltvis og som de for øvrigt heller ikke har råd til at overtage eller investere i.

 

Om billedesproget i debatten på de sociale medier bliver mindre skævt og skarpt er svært at spå om efter de tre interviews. Løses knasten omkring overskud og privat investering, så der fortsat er plads til de mange gode private tilbud, som alle er enige om bidrager, er der en mulighed for, at profit-retorikken reduceres i debatten om offentlig-privat samarbejde.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply