Hvis EU’s kommende reform af udbudsreglerne ender med at erstatte de nuværende direktiver med en fælles forordning, kan det i en overgangsperiode føre til flere klager over offentlige udbud.
Det vurderer landsdommer Jakob O. Ebbensgaard, der er formand for Klagenævnet for Udbud.
Efter sit oplæg på Udbudskonferencen torsdag peger han i et interview med OPS-Indsigt på, at nye regler uundgåeligt vil efterlade spørgsmål, som endnu ikke er afklaret i praksis.
“Det er klart, at særligt i starten vil der jo være nye regler, og derfor vil man jo nok også forvente, at det vil kunne give en stigning i klagesager, simpelthen fordi der vil være nogle områder, der er uafklarede,” siger Jakob O. Ebbensgaard.
Hans vurdering kommer på et tidspunkt, hvor antallet af klager er begyndt at stige igen.
Klagerne vender tilbage
Klagenævnet modtog 87 klager i 2025 mod 67 året før. Det er en stigning på omkring 30 procent efter en periode, hvor antallet af klager havde været faldende. På Udbudskonferencen oplyste Jakob Ebbensgaard desuden, at antallet af indkomne klager i de første tre kvartaler af 2026 var steget med omkring 30-40 procent.
Men selv om han betegner udviklingen som markant, vil han ikke konkludere, at der ligger bestemte problemer på udbudsmarkedet bag stigningen. Han kan nemlig hverken identificere særlige brancher eller bestemte typer af klager, som forklarer udviklingen.
Tværtimod peger han på, at antallet af klager gennem en periode har været usædvanligt lavt.
“Man kan faktisk sige, at vi måske er tilbage til det, man vil kalde en normalsituation,” siger han.
Til sammenligning modtog klagenævnet 100 klager i 2022 og 91 i 2021.
Fra nationale regler til fælles EU-forordning
Den kommende reform af EU’s udbudsregler kan imidlertid skabe en anden form for usikkerhed.
EU arbejder som nævnt med et forslag, hvor man ønsker at erstatte de eksisterende udbudsdirektiver med en forordning, der gælder direkte i medlemslandene.
I dag gennemføres direktiverne i national lovgivning og i Danmark betyder det blandt andet, at klagenævnet kan støtte sig til lovens forarbejder, når bestemmelser skal fortolkes.
Den mulighed bliver anderledes, hvis reglerne fremover fastlægges direkte i en EU-forordning.
På konferencen fortalte Jakob Ebbensgaard, at spørgsmålet for nylig var blevet drøftet på et møde i Dublin mellem europæiske klage- og prøvelsesinstanser. Her havde man blandt andet drøftet, hvordan fraværet af nationale lovforarbejder kan påvirke mulighederne for at afgøre konkrete sager.
Forordningen vil på den ene side give medlemslandene et mere ensartet regelsæt. På den anden side vil nye bestemmelser skulle fortolkes og afklares gennem praksis. Jakob Ebbensgaard forventer derfor en tilvænningsperiode, hvis reformen gennemføres som en forordning.
Det er dog ikke det samme som, at han forventer dårligere regler eller nødvendigvis længere sagsbehandlingstider.
Udbudsretten bliver mere kompleks
Samtidig peger klagenævnsformanden på en anden udvikling, som allerede præger arbejdet med udbudsklager.
Flere regler fra andre retsområder får betydning for, hvordan offentlige udbud skal tilrettelægges og vurderes.
“Generelt ser vi, at kompleksiteten inden for mange retsområder er stigende, og det er den også inden for udbudsret. Der er en lang række sektorlovgivninger, altså lovgivning inden for specifikke områder, som også har udbudsretlige problemstillinger,” siger han.
På konferencen gennemgik han blandt andet en sag om betalingsfrister, hvor klagenævnet måtte forholde sig til rentelovens regler for at vurdere en problemstilling i forbindelse med et udbud. – Eksemplet illustrerer, at afgørelsen af en udbudsklage ikke nødvendigvis kan ske alene med udgangspunkt i udbudslovgivningen.
Da OPS-Indsigt spørger, om eksempelvis nye regler på ældreområdet på tilsvarende måde kan få betydning for klagenævnets arbejde, bekræfter Jakob Ebbensgaard, at nævnet også i andre sager kan blive nødt til at sætte sig ind i relevant sektorlovgivning.
Vil fastholde sagsbehandlingstiden
Flere klager og stigende juridisk kompleksitet betyder dog ikke nødvendigvis, at det kommer til at tage længere tid at afgøre sagerne. Det understreger Jakob Ebbensgaard, som ikke kan forudsige, om der vil være en sådan effekt.
“Vores mål er at holde sagsbehandlingstiden på det nuværende niveau,” siger han.
Ifølge klagenævnets årsberetning for 2025 blev 77 sager afsluttet sidste år, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle afsluttede sager var 4,8 måneder.
Formanden fremhæver, at klagenævnet fortsat har et forholdsvis begrænset antal sager, og at selv mindre udsving derfor kan give store procentvise ændringer i statistikken.
Dermed står klagenævnet over for to forskellige udviklinger: Et stigende antal klager, som formanden endnu ikke kan forklare med bestemte forhold på markedet, og en mulig EU-reform, der kan skabe nye juridiske spørgsmål, før en fælles praksis har fundet sin form.
