Der var fyldt godt op på Axelborg, da Dansk Erhverv tirsdag samlede politikere, virksomheder, selvejende institutioner, organisationer og andre aktører fra velfærdsområdet til Velfærdens Topmøde 2026.
På scenen var både regeringen, oppositionen, forskere og repræsentanter for de aktører, der til daglig leverer velfærd. Fælles omdrejningspunkt var, hvordan regeringens ambitioner om bedre velfærd, forebyggelse og samarbejde kan omsættes til konkrete resultater.
Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen åbnede topmødet med en påmindelse om, at det danske velfærdssamfund aldrig har været et projekt for én sektor alene.
Med udgangspunkt i Axelborgs historie og bygningens store bronzedør, hvor forskellige erhverv er repræsenteret, trak han en parallel til et velfærdssamfund, der gennem generationer er blevet udviklet af kommuner, regioner, virksomheder, selvejende institutioner, fonde og frivillige.
“Velfærden har jo altid været, synes jeg, en fælles samfundsopgave”, sagde Brian Mikkelsen.
Han pegede på, at flere ældre, mistrivsel blandt børn og unge og borgere, der oplever at blive tabt mellem forskellige myndigheder, kalder på løsninger, som ingen enkelt aktør kan levere alene.
Men han understregede også, at politiske ambitioner først får værdi, når de omsættes til handling.
“Et regeringsgrundlag, det er jo bare ord på papir,” lød det fra Brian Mikkelsen, der efterlyste konkrete resultater af regeringens ambitioner om forebyggelse, frisættelse og partnerskaber.
Konkurrence kan gøre begge parter bedre
Det var på den baggrund, at børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark fra SF indtog talerstolen. Ministeren lagde ikke op til et opgør med de private velfærdsleverandører. Tværtimod fremhævede han deres betydning på både ældreområdet, dagtilbudsområdet og boligområdet.
Og da han under den efterfølgende spørgerunde blev spurgt, om private leverandører kan noget, som det offentlige ikke kan, fremhævede han konkurrencens positive betydning.
“Jeg tror, at begge parter bliver dygtigere af at være i konkurrence med hinanden. Jeg tilhører ikke den SF’er, som ikke mener, at det offentlige ikke har godt af lige at blive trykket lidt på i en gang imellem,” sagde Jacob Mark.
Det var en bemærkelsesværdig tilkendegivelse fra en minister med politisk baggrund i SF, som tidligere har været kritisk over for dele af den private velfærdssektor, herunder private dagtilbud.
Ministeren lagde dog samtidig vægt på, at han ikke ønskede at opstille unødige modsætninger mellem offentlige og private leverandører. I stedet pegede han på, at begge sektorer kan lære af hinanden, og at konkurrencen også kan være med til at udvikle den offentlige opgaveløsning.
Ønsker færre kommunale og flere selvejende institutioner
Endnu tydeligere blev ministerens ambitioner, da han vendte tilbage til de selvejende institutioners rolle. Allerede i sin tale havde han fremhævet selveje som en organisationsform, han gerne ser styrket.
“Særligt selveje er jeg meget stor tilhænger af, og jeg håber, at vi kan genstarte og rebooste selvejesektoren generelt i vores velfærdssamfund, sagde Jacob Mark.
Under spørgerunden gik han et skridt videre.
“Grundlæggende så ville jeg ønske, at der var færre kommunale institutioner og flere selvejende institutioner.”
Ministerens begrundelse handlede ikke først og fremmest om økonomi eller konkurrence. Han fremhævede i stedet selvejets mulighed for at skabe medindflydelse, engagement og et større personligt ansvar for de institutioner, der løser velfærdsopgaver.
Han beskrev en udvikling, hvor borgerne i stigende grad har overladt ansvaret for fælles opgaver til det offentlige, og argumenterede for, at selvejende institutioner kan være med til at styrke den enkeltes deltagelse og ansvar.
Ministerens ønske om flere selvejende institutioner var dermed ikke blot en anerkendelse af deres eksisterende rolle, men et signal om, at han gerne ser dem fylde mere i fremtidens velfærdssamfund.
Vil ikke lave store ændringer i ældrereformen
På ældreområdet lagde Jacob Mark samtidig vægt på kontinuitet. Han gjorde det klart, at han som ny minister ikke agter at gennemføre store ændringer i den ældrereform, som allerede er vedtaget, og som kommuner og leverandører nu arbejder med at gennemføre.
Det ville efter hans opfattelse være useriøst at ændre grundlæggende på reformen, inden den for alvor har fået mulighed for at virke.
Til gengæld fremhævede han reformens ambitioner om frisættelse, tillid, faste teams og mere sammenhængende pleje.
Han pegede også på, at private leverandører får en vigtig rolle i helhedsplejen, og omtalte det kommende lovforslag om at integrere sygeplejen i helhedsplejen.
Ministerens omtale var dermed en bekræftelse af den allerede kendte politiske retning snarere end et nyt løfte til de private leverandører.
Fra politiske signaler til konkrete resultater
Netop afstanden mellem politiske ambitioner og den praktiske virkelighed var det spørgsmål, Dansk Erhverv havde sat på dagsordenen.
På topmødet blev både regeringens velfærdspolitik, oppositionens alternativer og de konkrete udfordringer for velfærdsleverandørerne behandlet.
Brian Mikkelsen havde i sin indledning advaret mod forestillingen om, at fremtidens velfærd kan udvikles efter én standardmodel.
“Fremtidens velfærd kan ikke og skal ikke være en standardløsning,” sagde han og efterlyste plads til forskellighed.
Det budskab lå på flere punkter tæt på de signaler, Jacob Mark efterfølgende sendte fra talerstolen.
SF-ministeren anerkendte konkurrencens betydning, fremhævede de private leverandørers rolle og udtrykte et direkte ønske om flere selvejende institutioner. Men han fremlagde ikke en konkret plan for, hvordan selvejesektoren skal vokse, eller hvilke rammevilkår der i givet fald skal ændres for at skabe den udvikling.
Dermed efterlod topmødet også et spørgsmål, som rækker ud over de positive tilkendegivelser på Axelborg: Om den politiske anerkendelse af private og selvejende aktører også vil blive omsat til ændringer i de vilkår, de arbejder under.
