Kommuner kan fra 9. oktober igen søge statslig støtte til at flytte plejehjemsdrift ud i selvstændige kommunale aktieselskaber.
Hver kommune kan få op til fire mio. kr. til det forberedende arbejde med et lokalplejehjem. Pengene kan blandt andet bruges til at frikøbe medarbejdere, udarbejde beslutningsgrundlag og dække kortvarige opstartsudgifter. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Ansøgningsfristen er 7. november. Puljen er anden af tre runder under en samlet ramme på 120 mio. kr. i perioden 2024-2027. Otte kommuner modtog støtte i første runde i 2025. Syv fik det maksimale tilskud på fire mio. kr., mens én kommune fik 2,9 mio. kr.
“Med puljen og det nye vejledningsmateriale hjælper vi kommunerne med at etablere lokalplejehjem og skabe flere valgmuligheder for de ældre,” siger børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark.
Kommunen stifter et aktieselskab
Et lokalplejehjem er fortsat kommunalt ejet, men driften placeres i et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion.
Én kommune kan eje selskabet alene, eller flere kommuner kan gå sammen. Private investorer, regioner og staten kan derimod ikke blive medejere, fremgår det af vejledningen, som Kromann Reumert og KL har udarbejdet .
Bestyrelsen skal være professionel og blandt andet have repræsentanter fra lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv. Den får ansvaret for selskabets økonomi og drift, mens direktionen tilrettelægger den daglige hjælp og støtte til beboerne.
Formålet er at skabe større afstand til kommunens løbende styring. Lokalplejehjemmet kan eksempelvis fastlægge egne kost- og pårørendepolitikker og tilbyde beboerne tilkøbsydelser som ekstra rengøring, gæsteforplejning og hjælp ved mærkedage.
Friheden svarer ifølge det juridiske vejledningsmateriale til de rammer, der gælder for private friplejehjem.
Kommunen beholder flere roller
Selskabsformen betyder ikke, at kommunen kan slippe ansvaret. Kommunen beholder nemlig anvisningsretten til pladserne og skal føre tilsyn med, at beboerne modtager den hjælp og støtte, de har ret til efter ældreloven og serviceloven. Kommunalbestyrelsen kan desuden fastsætte retningslinjer og serviceniveau.
Kommunen bliver dermed både ejer, myndighed og tilsynsførende. Den kan også blive udlejer eller kontraktpart, hvis selskabet køber administrative eller andre ydelser fra kommunen.
Det kræver, at byrådet tydeligt adskiller sine forskellige roller.
Det juridiske materiale, som Kromann Reumert har udarbejdet sammen med KL, anbefaler, at kommunen inden den endelige beslutning beskriver, hvilke beføjelser der overdrages til selskabet, hvilke styringsmidler kommunen beholder, og hvilken økonomisk risiko kommunen påtager sig.
Businesscase før politisk beslutning
Kommunalbestyrelsen skal have en realistisk businesscase, før selskabet etableres.
Den skal blandt andet omfatte takstindtægter, tilkøbsydelser, eventuelt salg af overskudsproduktion og mulighederne for ekstern lånefinansiering. Kommunen skal også tage stilling til selskabskapital, bestyrelsesvederlag, lejeaftaler og konsekvenserne for medarbejderne.
Vejledningen fremhæver desuden udbuds- og statsstøttereglerne. Ministeriet har vurderet, at selve modellen ikke i sig selv giver statsstøtteproblemer, men den enkelte kommune skal sikre, at konkrete kapitalindskud, lejevilkår og aftaler ikke indebærer ulovlig støtte.
Selskabet skal også overholde udbudsreglerne, når betingelserne kræver det.
