Regeringens planer om en ny type velfærdsbolig kan blive et nyt redskab i kampen om sygeplejersker, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere.
Men hvis kommuner og regioner får mulighed for at tilbyde attraktive boliger til deres egne medarbejdere, mens medarbejdere hos private og selvejende velfærdsleverandører står udenfor, risikerer regeringen samtidig at skævvride konkurrencen om arbejdskraften. Det mener branchedirektør Tony Bech fra Dansk Erhverv.
Han reagerer på regeringens planer om at give kommuner og regioner bedre mulighed for at tilbyde offentligt støttede tjenesteboliger til udvalgte medarbejdergrupper.
Planerne indgår i regeringens lovprogram og blev samtidig fremhævet af statsminister Mette Frederiksen i åbningstalen til Folketinget tirsdag.
Velfærden har flere arbejdsgivere
Tony Bech anfægter ikke problemet, som regeringen forsøger at løse. Han peger selv på, at mangel på boliger og høje boligpriser kan gøre det vanskeligt for velfærdsmedarbejdere at finde en bolig i nærheden af arbejdspladsen.
Problemet opstår efter hans opfattelse, hvis løsningen alene bliver knyttet til den offentlige arbejdsgiver.
“Forståelsen af, at velfærdsmedarbejdere i det offentlige skal have en førsteret til boliger, er der noget grundlæggende galt ved, fordi vi jo i Danmark har velfærd, der bliver leveret af både offentlige og ikke-offentlige aktører,” siger Tony Bech.
Det gælder eksempelvis i ældreplejen, hvor over halvdelen af borgerne i 2025 har valgt en privat leverandør til at levere hjemmepleje. Men vi ser det også ift dagtilbud og på socialområdet, hvor private og selvejende leverandører løser offentligt finansierede velfærdsopgaver side om side med kommunale og regionale tilbud.
Hvis en kommunalt ansat medarbejder får adgang til en bolig, som en medarbejder hos en privat leverandør ikke kan få, bliver boligen derfor også et konkurrenceparameter på arbejdsmarkedet.
Ikke afvisende over for modellen
Dansk Erhvervs kritik betyder imidlertid ikke, at organisationen ønsker at ideen om velfærdsboligerne skrives helt ud.
På spørgsmålet om modellen ville være acceptabel, hvis ansatte hos både offentlige, private og selvejende velfærdsleverandører fik adgang, svarer Tony Bech ikke afvisende.
“Hvis man ligestiller adgangen til de her boliger, så ville det være en håndsrækning til at sikre, at dem, der arbejder inden for velfærdsområdet, uanset om deres arbejdsplads var offentlig eller privat. Men det kræver samlet set, at man ikke bliver vejet og fundet for let som privatansat kernevelfærdsmedarbejder. Det ville samtidig tage initiativet ud af det arbejdsmarkedspolitiske rum, hvilket vil være klogt,” siger han.
Risiko for rigiditet på arbejdsmarkedet
Tony Bech peger samtidig på, at det ville gå imod den bevægelse, man længe har haft på arbejdsmarkedet.
“Det er værd at huske på, at vi over de seneste årtier har udfaset brugen af tjenestemandsansættelse på grund af den rigiditet det gav arbejdsmarkedet. Et initiativ om velfærdsboliger forbeholdt offentligt ansatte velfærdsmedarbejdere, vil være stik imod den bevægelse, vi har haft på arbejdsmarkedet i årtier”, siger Tony Bech.
På den led henviser han til hvad statsrevisorerne tidligere har beskrevet ift personalestyrelsens årsag til at begrænse brug af tjenestemandsansættelser:
“Som udgangspunkt bør ansættelsesvilkårene i den offentlige sektor være parallelle til vilkårene i den private sektor. Især på områder, hvor der er et konkurrencemæssigt forhold mellem de to sektorer.”
Ligebehandling af de ansatte i velfærdssektoren
Tony Bech afviser dog ikke, at boliger kan være en del af løsningen på rekrutteringsproblemerne.
“Jeg vil ikke afvise idéen om at tænke boliger sammen med rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet, men jeg vil kraftigt advare mod, at man forfordeler goder i velfærdssamfundet til offentligt ansatte frem for ansatte i private og selvejende virksomheder, der leverer den samme skattefinansierede velfærd til borgere, således som man har fremlagt det nu,” siger Tony Bech.
Hvor stor konflikten bliver, afhænger derfor af, hvordan regeringen konkret udformer ordningen.
Statsministerens udmelding og lovprogrammet angiver retningen, men de detaljerede regler skal først fremgå af lovforslaget. For Dansk Erhverv bliver et centralt spørgsmål derfor, om adgangen knyttes til arbejdsopgaven eller arbejdsgiveren.
Det er en væsentlig forskel på et velfærdsområde, hvor kommuner og regioner både er myndigheder og store arbejdsgivere, samtidig med at private og selvejende virksomheder leverer en betragtelig del af den offentligt finansierede velfærd.
