Staten brugte ifølge Rigsrevisionen ca. 69 mia. kr. på at købe varer og tjenesteydelser i 2025. Beløbet svarer til 7 % af statens udgifter.
Det betyder, at indkøbsfunktionen udgør en væsentlig udgift for staten, men i Rigsrevisionens seneste beretning om statens forvaltning, fremgår det, at fem ud af syv undersøgte ministerier har brudt udbudsreglerne ved køb af it-konsulenter.
Revisionen omfattede 172 it-konsulentkontrakter hos syv ministerier. I 31 kontrakter – svarende til 18 pct. – var reglerne ikke overholdt.
“Vores revision i 2025 viser, at 5 af de 7 ministerier bryder udbudsreglerne,” skriver Rigsrevisionen i sin beretning, men det stopper ikke her for samtidig skriver rigsrevisionen:
“Vi har haft bemærkninger til alle ministerier.” Det vil sige, der findes ingen af de syv ministerier, der går fri for kritik og her at det værd at bemærke, at der i virkeligheden er tale om to ministerier, fordi flere af dem er dobbelt-ministerier.
Undersøgelsen omfattede Kulturministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Grøn Trepart.
Rapportens tværgående sammenfatning oplyser ikke, hvordan de 31 overtrædelser fordeler sig på de enkelte ministerier. Dermed fremgår det heller ikke umiddelbart, hvilke to ministerier der ikke havde regelbrud.
Manglende kontraktoverblik
Rigsrevisionen peger samtidig på en bredere svaghed i ministeriernes indkøbsstyring.
Fem af de syv ministerier manglede blandt andet et samlet overblik over, hvor meget der var købt på de enkelte kontrakter, og hvornår aftalerne udløb eller skulle genudbydes.
Det øger risikoen for, at køb fortsætter ud over kontraktens økonomiske eller tidsmæssige ramme. Manglende overblik kan også betyde, at et ministerium opdager behovet for et nyt udbud så sent, at en eksisterende leverandør fortsætter uden konkurrence.
Rigsrevisionen fremhæver, at utilstrækkelig styring kan føre til, at staten ikke får konkurrence om opgaverne, betaler for meget eller ikke udnytter indgåede kontrakter tilstrækkeligt.
Samtidig findes der ifølge rapporten ikke fælles statslige retningslinjer, som stiller krav til ministeriernes styring af indkøbsområdet.
Kulturministeriet får skarp kritik
Tre ministerier og kritikken af dem behandles særskilt i beretningen. Det er Kulturministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Kulturministeriets område får den skarpeste kritik, her skriver man bl.a.:
“Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at Slots- og Kulturstyrelsen har overtrådt udbudsreglerne i halvdelen af de gennemgåede kontrakter om køb af it-konsulenter.”
Her fandt Rigsrevisionen regelbrud i otte af 21 gennemgåede kontrakter hos Slots- og Kulturstyrelsen og Det Kgl. Bibliotek. Der er de største indkøbere af IT-konsulenter under ministeriet. Kontrakterne havde en samlet værdi på mindst 171 mio. kr.
Den reelle værdi kan være større, fordi Kulturministeriet ikke kunne oplyse værdien af alle de undersøgte aftaler.
Fem af de otte kontrakter var ikke blevet udbudt. Ved tre andre kontrakter var statslige aftaler anvendt forkert, eller den påkrævede konkurrence mellem leverandører var ikke blevet gennemført.
Hos Det Kgl. Bibliotek blev der fundet overtrædelser i mere end hver fjerde af de gennemgåede kontrakter.
Problemet blev også påpeget i 2015
Kritikken er ikke den første på området.
Rigsrevisionen undersøgte også Kulturministeriets brug af it-konsulenter i 2015. Opfølgningen blev afsluttet i 2019, efter at ministeriet havde oplyst, at der var gennemført initiativer, som skulle forbedre indkøbene.
De nye overtrædelser rejser derfor spørgsmålet, hvorfor de tidligere tiltag ikke forhindrede nye regelbrud – og om ministeriet efterfølgende har kontrolleret, om ændringerne faktisk virkede.
For virksomhederne er det centrale spørgsmål, hvilke opgaver der blev tildelt uden en korrekt konkurrence. Hvis kontrakter ikke bliver udbudt eller statslige rammeaftaler anvendes forkert, kan potentielle leverandører blive afskåret fra at konkurrere om opgaverne.
Rigsrevisionens rapport oplyser ikke samlet navnene på leverandørerne bag de 31 kontrakter. Det fremgår heller ikke, om ministerierne vil bringe aftaler til ophør, gennemføre nye udbud eller undersøge, om staten har betalt mere end nødvendigt.
Sagen kan derfor få et nyt forvaltningsmæssigt efterspil, når de berørte ministerier skal redegøre for kontrakterne og deres oprydning efter kritikken.
