To kommuner fastholder trods ministeriets fortolkning, at ældre borgere ikke har frit leverandørvalg, mens kommunen afklarer deres behov for hjælp. Men kommunernes nye svar viser samtidig to forskellige forsvar for modellerne.
Thisted Kommune bekræfter direkte, at borgeren kan modtage personlig pleje, støtte til praktiske opgaver og genoptræning under afklaringen.
Ringkøbing-Skjern Kommune præciserer derimod, at kommunen ikke længere betragter afklaringen som et forløb, der tildeles borgeren. Kommunen betegner den nu som en indsats, der gennemføres for myndigheden og registreres i kommunens fagsystem.
Svarene kommer, efter at OPS-Indsigt har spurgt 20 procent af kommunerne, hvordan de anvender afklaringsforløb og hvorvidt disse forløb er omfattet af frit valg. Her viste det sig, at en betragtelig del af dem der svarede, ikke arbejdede med frit valg omkring afklaringsforløbene.
Læs også: Flere kommuner holder afklaringsforløb uden for det frie valg
OPS-Indsigt har nu forelagt fem kommuner, der ikke havde frit valg Børne-, Ældre- og Boligministeriets fortolkning af reglerne og heraf har som sagt kun to svaret os.
Ministeriet oplyste nemlig den 7. august på sin hjemmeside, at hvis et afklaringsforløb indeholder konkret hjælp som personlig pleje, praktisk hjælp eller rehabiliterende indsatser, skal der efter ministeriets opfattelse træffes afgørelse efter ældrelovens § 10. Dermed får borgeren ret til frit valg af leverandør.
Thisted bekræfter hjælp under afklaringen
Thisted Kommune oplyste oprindeligt, at afklaringen foregår i et tværfagligt samarbejde med SOSU-medarbejdere, sygeplejersker samt fysio- og ergoterapeuter.
Kommunen blev derfor spurgt, om medarbejderne hjælper borgeren under afklaringen, og om kommunen på baggrund af ministeriets udmelding fortsat mener, at forløbet kan gennemføres uden afgørelse og frit valg.
I sit nye svar skriver kommunen:
»I afklaringsforløbet modtager borgeren den nødvendige støtte til praktiske opgaver, personlig pleje og/eller genoptræning, afhængigt af det aktuelle behov.«
Formålet er ifølge kommunen at undersøge, om borgeren gennem en rehabiliterende indsats og eventuelt hjælpemidler kan blive helt eller delvist selvhjulpen.
Thisted fastholder samtidig, at forløbet indgår som en del af kommunens myndighedsudøvelse. Først når afklaringen er afsluttet, træffer kommunen afgørelse om borgerens behov og visiterer til et pleje-, omsorgs- eller rehabiliteringsforløb.
Kommunens svar bekræfter dermed, at der bliver leveret netop de former for hjælp, som ministeriet nævner i sin fortolkning, mens borgeren endnu ikke har frit leverandørvalg.
Et forløb bliver til en indsats
Ringkøbing-Skjern Kommune oplyste først, at borgeren gennemgår et afklaringsforløb på højst 14 dage uden frit valg. Kommunen beskrev formålet som at afklare, hvad borgeren »med træning kan blive selvhjulpen i«, og hvilken hjælp der efterfølgende er behov for at bevilge.
Efter forelæggelsen af ministeriets fortolkning præciserer kommunen nu sin beskrivelse:
»Jeg kan se, at jeg har kaldt afklaringen for et forløb. Det gjorde vi også oprindeligt i processen, og derfor hænger det lidt ved i sprogbrugen, men der er faktisk netop ikke tale om et forløb, borger tildeles.«
Kommunen betegner det i stedet som en indsats, der lægges på borgeren i kommunens fagsystem som en del af visitationens afdækning af behovet.
Indsatsen udføres af terapeuter, som organisatorisk er tilknyttet kommunens sundhedscenter, men som ifølge kommunen løser opgaven for myndigheden.
Ringkøbing-Skjern fastholder dermed, at der ikke skal træffes afgørelse efter ældrelovens § 10, og at borgeren derfor ikke har frit valg under afklaringen.
Ministeriets udmelding peger imidlertid på, at det ikke er kommunens betegnelse for indsatsen, men dens konkrete indhold, der afgør, om der skal træffes en afgørelse med frit leverandørvalg.
Har drøftet grænsen med KL
Ringkøbing-Skjern oplyser desuden, at kommunen har drøftet længden på afklaringen med KL.
Ifølge kommunen er den maksimale varighed på 14 dage valgt for at undgå, at borgeren når at få en tilknytning til den kommunale organisation, som kan påvirke det efterfølgende valg af leverandør.
Oplysningen viser, at kommunen er opmærksom på risikoen for, at kontakten under afklaringen kan give den kommunale leverandør et forspring. OPS-Indsigt har ikke forelagt kommunens gengivelse af drøftelsen for KL.
Tre kommuner har ikke svaret
OPS-Indsigt har også bedt en række kommuner forholde sig til ministeriets fortolkning, herunder Mariagerfjord og Rødovre kommuner. Kommunerne havde ikke svaret ved redaktionens afslutning.
Børne-, Ældre- og Boligministeriet er blevet bedt om at vurdere de fem kommuners modeller og præcisere, hvor grænsen går mellem almindelig sagsoplysning og konkret hjælp efter ældreloven.
Ministeriet har foreløbig oplyst, at det arbejder på sagen og vil vende tilbage. Vi følger op, når ministeriets vurdering foreligger.
