De har travlt i Ringsted Kommune. For første gang i ti år skal der males et portræt af en afgået borgmester i Ringsted, men det holdes hemmeligt ifølge Dagbladet i Ringsted, eller cirka så hemmeligt som det er muligt.
Politikerne har nemlig for længe siden bag lukkede døre besluttet sig for at bruge næsten en kvart million på et maleri af den tidligere borgmester Henrik Hvidesten. Et portræt, der ifølge aktindsigt mere præcist løber op i 223.576 kroner.
Det er ikke prisen – det er de lukkede døre, der er bemærkelsesværdigt.
For borgmesterportrætter er normalt noget, man fejrer åbent som en del af den kommunale tradition. Men her er både beslutning, proces og timing pakket ind, måske fordi sagen har fået en ekstra dimension, fordi den tidligere borgmester måtte gå af efter en sag om krænkelser.
Alligevel bliver penslen ført – for et billede det vil man da have.
Argumentet er velkendt: Tradition, historie og kontinuitet. Og det er ikke kun Ringsted. På tværs af landet bruger kommuner sekscifrede beløb på at forevige deres borgmestre – mens andre nøjes med et fotografi til få tusinde kroner.
Senest vi skrev om det, var det i nabokommunen Næstved
Det rejser et mere jordnært spørgsmål: Ikke om portrættet er pænt, men om det er den slags, man i en kommune skal bruge tid på?





