Energinets beslutning om midlertidigt at sætte nye nettilslutninger på pause har udløst både opbakning og nye forslag til løsninger fra energibranchen.
Beslutningen betyder nemlig at virksomheder får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet.
Læs også: Elnettet presses til bristepunktet – Energinet sætter tilslutninger på pause
Mens brancheorganisationen Green Power Denmark bakker op om behovet for at skabe overblik over kapaciteten i transmissionsnettet, peger energikoncernen EWII på, at private løsninger kan være med til at afhjælpe krisen langt hurtigere end nye kabler og store anlægsprojekter.
Dermed tegner der sig et billede af en sektor, hvor erkendelsen af en reel kapacitetskrise i elnettet nu ledsages af en diskussion om, hvem der skal levere løsningerne – og hvor hurtigt.
Læs også: Elnettet knirker – Udbygningen er bagud
Opbakning til Energinets pause
Hos Green Power Denmark mødes Energinets beslutning med forståelse.
Ifølge organisationen er pausen nødvendig for at skabe et klart billede af, hvor meget kapacitet der reelt er tilbage i transmissionsnettet.
“Energinet træffer den helt rigtige beslutning ved at sætte tilslutninger i bero den kommende periode. Vi er nødt til at have kortlagt omfanget af kapacitetsudfordringerne og have et fælles udgangspunkt for det videre arbejde,” siger Jørgen S. Christensen, teknologidirektør i Green Power Denmark i en pressemeddelelse.
Organisationen fremhæver samtidig, at problemet ikke handler om almindelige forbrugere, men om store erhvervskunder, der ønsker at blive koblet på nettet.
“Det er vigtigt at understrege, at den aktuelle udmelding om en midlertidig pause for tilslutninger ikke rammer de mindre forbrugere som for eksempel husstandskunderne,” siger Jørgen S. Christensen
I stedet er det især nye industriprojekter og større elektrificeringsprojekter, der nu må vente på en afklaring.
Private løsninger i spil
Samtidig melder energikoncernen EWII sig ind i diskussionen med et konkret bud på, hvordan kapaciteten kan øges uden at vente på store netudbygninger.
Koncernen peger på, at batterier kan aflaste elnettet ved at udjævne de spidsbelastninger, som i dag presser infrastrukturen.
“Elnettet gisper efter mere kapacitet, og de steder, hvor selskaber som EWII allerede har batterier stående, vil batterierne kunne skabe noget meget tiltrængt kapacitet – effekten vil kunne mærkes inden for en måned. Det er hurtigt, det er billigt – og det virker,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII i en pressemeddelelse.
Ifølge EWII handler udfordringen ikke nødvendigvis om den samlede mængde strøm i systemet, men om de perioder, hvor mange bruger strøm samtidig.
Her kan batterier lagre strøm i perioder med lavt forbrug og levere den tilbage i spidsbelastningsperioder.
Bornholm som test
EWII peger på et konkret eksempel fra Bornholm, hvor koncernen allerede har etableret et batterianlæg.
Batteriet kan ifølge selskabet være med til at aflaste øens søkabel til det øvrige Danmark – en kendt flaskehals i forsyningen.
Ifølge koncernens beregninger kan løsningen udskyde kapacitetsproblemerne på Bornholm i tre til fire år
“Bornholm er bare én konkret case. De samme principper kan bruges mange steder i landet. Det handler om at tænke nyt og bruge det elnet, vi allerede har, langt bedre,” siger Lars Bonderup Bjørn
En bredere diskussion
De nye udmeldinger illustrerer samtidig en mere grundlæggende diskussion i energisektoren.
På den ene side står Energinet med ansvaret for at udbygge transmissionsnettet og sikre stabil drift af det samlede system.
På den anden side peger flere aktører nu på, at fleksible løsninger – batterier, fleksibelt forbrug og lokale investeringer – kan blive en del af svaret på en voksende kapacitetskrise.
Hos EWII er budskabet klart.
“Vi står midt i en kapacitetskrise i elnettet, der påvirker udviklingen i hele landet. En ny tilgang er nødvendig, hvis vi ikke skal bremse Danmarks grønne omstilling og produktion. Vi står klar til at hjælpe – og vi kan begynde i morgen,” siger Lars Bonderup Bjørn
For Energinet er pausen foreløbig sat til tre måneder.
Men diskussionen om, hvem der skal være med til at bygge – og drive – fremtidens elinfrastruktur, ser ud til kun lige at være begyndt.
