En ny vejledning om socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud, der er sendt i høring fra Social- og Boligministeriet, skal bl.a. medvirke til gennemsigtighed og ensartethed i taksterne. Men ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh rejser vejledningen også en række principielle spørgsmål – både juridisk og økonomisk.
Hans kritik handler ikke om gennemsigtighed. Den handler om begreber, hjemmel og konsekvenser.
Læs også: Eksperter advarer: Ministeriets vejledning og håndbog kan skabe retssikkerhedsproblemer
Et centralt punkt for Per Nikolaj Bukh er ministeriets formulering om, at “forventet overskud ikke kan indregnes i taksterne”
Det harmonerer dårligt med, at finansieringsbekendgørelsen samtidig giver mulighed for at budgettere med “forrentning af kapital”, mener han.
“Man kan ikke både sige, at man må budgettere med forrentning af kapital og samtidig afvise, at der kan man via sin omsætning kan opnå overskud. Økonomisk set er en forrentning af kapital jo et overskud.”
Han kalder formuleringen bemærkelsesværdig og spørger, hvad forskellen i praksis er.
“Hvis kapitalafkast er tilladt, hvad er det så præcist, man forbyder?”
Ifølge Per Nikolaj Bukh bliver begreber som kapitalafkast og forventet overskud brugt på en måde, der risikerer at skabe begrebsmæssig forvirring.
“Der bliver blandet begreber sammen. Retorisk kan man skelne, men økonomisk hænger de tæt sammen,” siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.
Retssikkerhedsloven og hjemmelsspørgsmålet
For Per Nikolaj Bukh er det ikke kun et regneteknisk spørgsmål. Han peger på retssikkerhedslovsændringen fra 2011 som afgørende.
“Retssikkerhedslovsændringen i 2011 er helt central. Baggrunden for denne ændringer var, at en række erhvervsorganisationer havde rejst kritik af den tidligere lovgivning fordi denne blev tolket, således at den hindrede fortjeneste ved udførelse af opgaver på det sociale område,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
“Derfor blev der lavet en lovændringer for helt klart at tydeliggøre, at der skal kunne opnås overskud på driften af sociale tilbud, hvor der laves aftale med kommunerne på kommercielle vilkår. Det undrer mig derfor at man via en administrativ vejledning kan tilsidesætte, at der skal være mulighed for at opnå overskud”
Han understreger flere gange i vores samtale, at en vejledning skal være en administrativ hjælp og ikke betragtes som lovgivning.
“En administrativ vejledning må ikke i praksis indføre begrænsninger, som der ikke er klar lovhjemmel til. Ellers opstår der et retssikkerhedsproblem,” understreger Per Nikolaj Bukh.
Ifølge ham kan vejledningen nemlig i praksis få betydning for socialtilsynenes fortolkning – og dermed for markedet.
Økonomisk bæredygtighed og egenkapital
Socialtilsynsloven lægger vægt på, at tilbud skal være økonomisk bæredygtige. Det krav har Per Nikolaj Bukh svært ved at se kan realiseres, hvis et socialt tilbud ikke har en tilstrækkelig egenkapital og den kan opbygges ved overskud.
“Man kan ikke kræve økonomisk bæredygtighed og samtidig gøre det umuligt at opnå et rimeligt afkast. Det hænger simpelthen ikke sammen, ” siger han.
Han peger på, at en række sociale tilbud allerede har negativ egenkapital eller underskud.
“Hvis man ser på kravet om økonomisk bæredygtighed og samtidig mener at de sociale tilbud ikke må have overskud eller afkast, så må en række tilbud lukke, fordi de ikke har en reel mulighed for at blive økonomisk bæredygtige. Det virker ikke gennemtænkt,” påpeger han.
Ifølge Per Nikolaj Bukh er det helt naturligt vanskeligt at rejse kapital og investere i bygninger eller udvikling, hvis der ikke er udsigt til et afkast fra investorernes side.
§109-110 og risikoen for udvidet praksis
Kort før vejledningen blev sendt i høring, udsendte ministeriet en mere metodisk Håndbog til takstberegning på det specialiserede socialområde.
Læs også: Ny håndbog om takstberegninger
Det vil sige håndbogen udkom før vejledningen havde været i høring, hvilket er omvendt af normal praksis. Her står der ganske interessant på siden 36:
“Der kan dog ikke, som en ’omkostningspost’ i takstberegningen indregnes ’planlagt overskud’ jf. ministersvar (FT 23/24 SOU 569-570) og Social- Bolig- og Ældreministeriets Orienteringsskrivelse.”
Per Nikolaj Bukh hæfter sig også ved, at ministeriet i orienteringsskrivelsen om beregning og revisionspåtegning af takster for krisecentre efter § 109 i lov om social service i juni 2024 slog fast, at krisecentre og herberger ikke kan indregne et såkaldt “ønsket overskud” i taksterne.
Dette vurderer Per Nikolaj Bukh er helt rimeligt og korrekt, da disse tilbud, som ministeriet netop skriver er omfattet af selvmøderprincippet, dvs. at afgørelse om optagelse træffes af krisecentrets leder, og at der således ikke indgås en aftale mellem krisecentret og borgerens kommune.
Ifølge Per Nikolaj Bukh kan man dog ikke uden videre lægge til grund, at de regler der måtte gælde for et selvmødertilbud, hvor der ikke er en aftale med en kommune, også gælder de andre sociale tilbud, hvor der netop indgås aftaler med kommunerne på kommercielle vilkår.
“Det betyder som jeg ser det, at der er en risiko for, at man bruger §109-110-området som løftestang til at indføre en praksis der bredere sig til det øvrige tilbudsområde, end der egentlig er hjemmel til.”
Han mener, at man skal være meget varsom med at overføre fortolkninger fra specifikke bestemmelser til hele det specialiserede område.
Ikke ideologi – men begreber og sammenhæng
Per Nikolaj Bukh afviser, at hans kritik er ideologisk.
“Det handler ikke om at forsvare brodne kar og opnåelsen af en urimelig profit. Det handler om begreber, hjemmel og sammenhæng,” understreger han.
Ifølge Per Nikolaj Bukh er der behov for en klar juridisk og økonomifaglig afklaring af, hvordan håndbogen på det her punkt skal forstås i forhold til gældende regler.
“Jeg kan ikke afgøre, hvad der ligger til grund for, at ministeriet vælger at skrive, at man ikke må indregne et overskud, men for mig ser det ud som en fejl eller misforståelse, der uanset hvad fortjener en nærmere juridisk afklaring, inden vejledningen og håndbogen tages i brug,” slutter han.
