Regeringens nye aftale om kronikerpakker bliver af brancheorganisationen Sundhed Danmark modtaget som et længe ventet skridt mod mere forpligtende og sammenhængende patientforløb. Men organisationen understreger samtidig, at aftalens ambitioner kun kan realiseres, hvis private sundhedsvirksomheder aktivt inddrages i implementeringen.
Med kronikerpakkerne får patienter med kronisk sygdom for første gang faste tidsfrister og egentlige patientrettigheder, herunder ret til en personlig behandlingsplan inden for 30 dage efter diagnosen og hurtig adgang til forebyggende tilbud. En rettighedstænkning, som ifølge regeringen skal sikre bedre sammenhæng og tidligere indsats for en patientgruppe, der i dag omfatter omkring hver femte dansker.
Brancheorganisationen: En sejr – men også en opgave
Hos Sundhed Danmark bliver aftalen betegnet som et markant fremskridt – både for patienterne og for sundhedsvæsenets måde at organisere sig på.
“Det er virkelig en sejr for alle de danskere, der lever med en kronisk sygdom, at der endelig kommer klare rettigheder og tidsfrister,” siger Kasper Anneberg, formand for Sundhed Danmark – Fysioterapi og klinikejer hos Aarhus Fysioterapi.
Han peger samtidig på, at private fysioterapeutiske klinikker allerede har kapacitet til at levere indsatser inden for de nye tidsrammer:
“Vi private fysioterapeuter kan faktisk tage imod patienterne med det samme og sørge for, at de får deres træning inden for de nye tidsrammer. Derfor opfordrer vi til, at der bliver lavet nye aftaler med os private klinikker på pakkerne.”
Ministerens ambition: Hurtig hjælp og klare rammer
Fra regeringens side bliver kronikerpakkerne præsenteret som et nødvendigt opgør med fragmenterede og uensartede kronikerforløb. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har i en pressemeddelelse fremhævet, at tidsfrister er afgørende, fordi motivationen ofte er størst umiddelbart efter diagnosen.
“Derfor er det vigtigt, at vi får klare tidsfrister i kronikerpakkerne. Og med den aftale, vi nu har indgået, sikrer vi, at det stigende antal danskere, som får en kronisk sygdom, får en bedre og mere sammenhængende behandling og hjælp og støtte,” siger hun.
Ministerens fokus er dermed på struktur, timing og sammenhæng – men uden at konkretisere, hvordan den nødvendige kapacitet skal sikres i praksis, når pakkerne rulles ud fra 2027.
Private aktører: Kapaciteten findes allerede
Netop kapacitetsspørgsmålet er centralt i Sundhed Danmarks reaktion. Organisationen peger på, at både privathospitaler og private klinikker allerede er en integreret del af sundhedsvæsenet – og at det vil være ineffektivt at opbygge parallel kapacitet i offentligt regi.
“Der er ingen grund til at opbygge ny kapacitet i offentligt regi, når den nødvendige kapacitet allerede findes i det private. Vi står klar. Hvis kronikerpakkerne skal lykkes, skal vi bruge de ressourcer, der allerede virker i dag,” siger Søren Lunde, formand for Sundhed Danmark og lægefaglig direktør i Aleris Danmark.
Ifølge organisationen kan privathospitalerne bidrage med fleksibel kapacitet, korte ventetider og specialiserede ydelser, blandt andet inden for diagnostik og monitorering af patienter med KOL og diabetes.
Almen praksis som gatekeeper
Kronikerpakkerne placerer den praktiserende læge som tovholder i patientens forløb. En rolle, som ifølge Sundhed Danmark forudsætter tætte og formaliserede samarbejder mellem både private og offentlige aktører.
“Vi indgår meget gerne aftaler, der sikrer samarbejde med de praktiserende læger og det private sundhedsvæsen. Det vil være en fejl ikke at udnytte denne eksisterende kapacitet og erfaring,” siger Søren Lunde.
Sundhed Danmarks opbakning placerer kronikerpakkerne som mere end en patientpolitisk reform. De bliver samtidig et styrings- og markedsredskab, hvor spørgsmålet ikke blot er rettigheder, men også hvem der skal levere ydelserne – og på hvilke vilkår.
Når de første kronikerpakker træder i kraft i 2027, kan implementeringen dermed blive en test af, om sundhedsreformen reelt formår at omsætte politiske ambitioner til praksis gennem samspil mellem offentlige og private aktører.
FAKTA: Kronikerpakker
- Som led i sundhedsreformen skal Sundhedsstyrelsen udvikle nye kronikerpakker, som skal sikre, at patienterne får en personlig behandlingsplan, der er tilpasset deres individuelle behov, og adgang til patientrettede forebyggelsestilbud.
- Kronikerpakkerne vil tage afsæt i den enkelte patients behov og evne til at håndtere egen sygdom. Indsatserne vil således blive differentierede alt efter patientens behov for hjælp og støtte.
- Der skal i alt udvikles fem sygdomsspecifikke kronikerpakker, som indføres gradvist over en årrække.
- De første pakker træder i kraft i 2027 og retter sig mod mennesker med KOL og kroniske lænderygsmerter. Herefter vil pakkerne løbende blive udvidet til også at omfatte type 2-diabetes, hjertesygdomme og kompleks multisygdom.
- Patienter i målgrupperne for en kronikerpakke får ret til en personlig behandlingsplan, som udarbejdes af egen læge i dialog med den enkelte patient inden for 30 kalenderdage, efter diagnosen er stillet. Og ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud inden for 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge.
- Patienter, der tidligere har fået en diagnose og er i målgruppen for en kronikerpakke, vil løbende blive vurderet, når de har kontakt med egen læge.
- Der er afsat hhv. 190 mio. kr. i 2027, 360 mio. kr. i 2028, 507 mio. kr. i 2029 og 430 mio. kr. i 2030 til kronikerpakkerne.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
