Offentlige indkøb for mere end 420 mia. kr. årligt bliver ofte beskrevet som en afgørende løftestang i den grønne omstilling. Alligevel er det sjældent, at ambitionerne omsættes til konkrete styringsgreb, der for alvor flytter praksis. Det er i det spændingsfelt, at SKI her i januar lancerede en nordisk innovationspulje på 3 mio. kr. til grønne og cirkulære indkøb – flankeret af henvisninger til rapporten fra 2030-panelet, der udkom før jul.
Puljen er ikke særlig stor. Set i forhold til indkøbsvolumen er den næsten ubetydelig. Men netop derfor er den interessant: Ikke som finansiering, men som signal.
Rapporten som legitimering – ikke som nyhed
SKI’s nyhedsopslag om puljen kommer et par måneder efter, at 2030-panelets rapport Grønne offentlige indkøb – fra vilje til virkning blev offentliggjort.
Leverandørsiden udviser ifølge rapporten stor interesse for at levere grønne produkter og løsninger.
“Men flere leverandører peger på, at de ikke kan lykkes med deres grønne omstilling uden det offentlige som kunde. Efterspørgslen fra det offentlige er helt afgørende for at skabe volumen og investeringssikkerhed,” skriver man.
”Det er ikke viljen, der mangler,” lyder det fra Katrine Pape Huldahl, Udbuds- og ESG-direktør i SKI.
Men ifølge hende kan ressourcerne være en udfordring, når man skal tænke nyt og grønt. “Derfor lancerer SKI, sammen med nordiske partnere i Nordic Programme on Circular Procurement, nu ’Innovation Fund’, som er en pulje på 3 mio. kroner, der kan være med til at styrke indsatsen i en tid, hvor flere andre midler forsvinder,” siger hun.
Timingen er næppe tilfældig. Rapportens hovedkonklusion – at viljen er til stede, men at ressourcer, rammer og incitamenter mangler – fungerer som en understregning af SKI’s initiativ.
Hvor rapporten anbefaler, at det offentlige tager ansvar for komplekse udviklingsprocesser og afsætter midler til innovationsprojekter, tilbyder SKI nu et konkret svar: en pulje, der kan bruges til at teste nye udbudsformer, cirkulære løsninger og ændrede arbejdsgange.
Dermed positionerer SKI sig som den aktør, der omsætter analyse til handling – også selv om handlingen foreløbig er begrænset i skala.
SKI’s reelle rolle: facilitator frem for finansier
Puljen skal ikke læses som et forsøg på at finansiere grøn omstilling. Dertil er beløbet for lille. I stedet fungerer den som et værktøj til at reducere risiko og kompleksitet for kommuner og andre offentlige aktører, der ellers tøver med at gå nye veje i udbuddene.
I praksis køber puljen tid, legitimitet og mandat. Den giver nogle indkøbere mulighed for at afprøve noget, der ligger uden for den vante ”hurtigt og billigt”-logik – uden at stå alene med ansvaret, hvis projektet fejler.
Samtidig giver den SKI en central rolle som facilitator, vidensopsamler og standardsætter på et område, hvor der er behov for, at flere går foran.
En dråbe i et strukturelt behov
Netop her bliver paradokset tydeligt. At der overhovedet er behov for en lille innovationspulje understreger, at den grønne omstilling af offentlige indkøb fortsat er alt for projektbaseret og personbåret.
Den bæres langt hen ad vejen fortsat af puljer, partnerskaber og ildsjæle – ikke fordi vi – eller det offentlige følger en overordnet plan.
2030-panelets rapport peger på behovet for bindende mål, fælles standarder og systematisk opfølgning. SKI’s initiativ peger i samme retning, men afslører samtidig fraværet af den ”store flod”: af klare politiske prioriteringer på tværs af de divergerende krav til det offentliges indsats og økonomiske rammer, der gør grønne og cirkulære valg til normen og frigør indkøberne fra den sandwitch-position, de befinder sig i.
Uanset hvad enten de vælger grønt eller sort og billigt, så er de i klemme imellem de divergerende kommunalpolitiske krav og forventninger.
Fra signal til system?
Set fra et OPS- og markedsperspektiv er SKI’s initiativ derfor både konstruktivt, men desværre samtidig utilstrækkeligt. Konstruktivt, fordi det viser, hvordan aktører kan skabe bevægelse i et underfinansieret system. Utilstrækkeligt, fordi det ikke ændrer ved den grundlæggende asymmetri mellem ambition, styring og økonomi..
Spørgsmålet er derfor ikke, om 3 mio. kr. gør en forskel. Spørgsmålet er, hvor puljen bliver startskuddet til noget mere og noget nyt?
