Når borgere i en række hovedstadskommuner vælger privat hjemmehjælp frem for kommunal, har det i mange år ofte været DFS Plus ApS, der har løst opgaven. Med leverancer til over 1.000 borgere i syv kommuner som omfatter bl.a. Greve, Høje-Taastrup og Rødovre har virksomheden i en årrække været en væsentlig aktør på markedet for frit valg.
Men de sidste års regnskaber viser, at der ikke skal meget til, før økonomien begynder at ramle – i hvert fald ikke, hvis man som privat leverandør mister en kontrakt, selv når man, som DFS indtil 2023 var til stede i hele otte kommuner.
Tabet af Albertslund sendte økonomien i gulvet
DFS Plus var indtil maj 2023 leverandør af hjemmepleje i Albertslund Kommune, men kommunen valgte i efteråret 2022 at udbyde opgaven og det afstedkom et skifte af privat leverandør, hvorved opgaven gik til konkurrenten Cura Pleje.
Selvom det kun kostede én kommunal kunde, kan konsekvenserne aflæses tydeligt i regnskabet for 2023.
Det skal her bemærkes, at der ikke findes præcise tal for, hvor mange borgere, det var, at DFS mistede ved den lejlighed, men Dansk Industri har tidligere opgjort en liste over borgernes lyst til at vælge privat og her ligger Albertslund Kommune lige over top ti.
I regnskabet for 2023 kan man se, at bruttofortjenesten faldt med over 12 mio. kr., mens resultatet dykkede til knap 15.000 kr. – og det i en virksomhed, der året før havde haft over 50 mio. kr. i bruttofortjeneste og et overskud på lidt under 70.000.
Samtidig eksploderede de finansielle omkostninger næsten sekstenfold, hvad der må have tvunget virksomheden til hård konsolidering i det efterfølgende år.
Hvor renter og gebyrer i 2023 belastede bundlinjen med godt 650.000 kr., er beløbet reduceret til under halvdelen i det seneste regnskabsår.
En grafisk fremstilling af de finansielle omkostninger udarbejdet på basis af de seneste års regnskaber viser den pludselige stigning i 2023 og et fald i 2024, men stadig på et højere niveau end tidligere. (Artiklen fortsætter efter grafikken)
Strukturel sårbarhed i et stykke kommunal infrastruktur
Casen om DFS Plus illustrerer en grundlæggende sårbarhed i markedet for privat hjemmepleje og frit valg, der er værd at have in mente under implementeringen af den nye ældrelov som trådte i kraft 1. juli.
Særligt iagttager vi her på OPS-Indsigt, at:
- Mange aktører har opbygget en størrelse og kapacitet, der gør dem afhængige af enkelte store kommunale kontrakter
- Hvis én kommune via udbud vælger ny leverandør, forsvinder en væsentlig del af indtægtsgrundlaget hurtigt og det kræver polstring, at nedskalere
- Omkostningsstrukturen hos det private hjemmeplejevirksomheder er præget af løn, biler, lokaler og drift, hvad der ofte ikke kan nedskaleres fra dag til dag
I modsætning til kommunale enheder, der ikke kan gå konkurs, selvom man omplacere personale eller absorbere opgaveforskydninger, er private leverandører i denne sektor risikoudsat på en anden måde.
Kom tilbage i 2024 – men på lavere niveau
Årsregnskabet for 2024 viser, at DFS Plus formåede at genrejse sig med et overskud på 1 mio. kr., en styrket egenkapital og lavere gældsomkostninger.
Men bruttofortjenesten er stadig 10 mio. kr. lavere end før tabet af Albertslund, og virksomheden beskæftiger i dag omkring 30 færre medarbejdere end i 2022.
Læs også: Stabilisering hos større hjemmeplejevirksomhed efter turbulent år
DFS Plus er langt fra den eneste virksomhed i markedet, der står over for de her strukturelle vilkår. Men eksemplet understreger behovet for bedre risikospredning, robust likviditetsstyring – og måske en mere realistisk politisk forståelse af, hvad det kræver at drive stabil, privat hjemmepleje i konkurrence med kommunerne.
