Over de seneste år har to overlæger, gennem deres selskab SurgiTeam, faktureret Region Hovedstaden og Region Sjælland for cirka 175 millioner kroner. Det er et svimlende beløb, som er kommet frem via en afdækning, vi har foretaget her på OPS-Indsigt.
Læs også: To overlæger bag privat vikarbureau har faktureret to regioner for et trecifret millionbeløb
Sagen er interessant, fordi netop de to regioner skal udgøre den kommende Region Østdanmark, så den bagage de har med, kan fortælle os noget om, hvordan en ny region kan lære af de gamle.
Igennem en række artikler har vi det sidste halve år bid for bid arbejdet os ned igennem en sag, som hele tiden udviser nye vinkler.
I Region Sjælland alene er der på få år købt vikararbejde for over 125 millioner kroner. SurgiTeam har i mange år været en markant spiller på markedet for lægevikarer i regionen, ikke mindst fordi regionen flere gange har forlænget kontrakten og haft vanskeligheder ved at genudbyde lægevikarydelserne.
Læs også: Resultatet af milliardstort udbud af lægevikarer er lige på trapperne
Det er ikke i sig selv ulovligt, at de to ejere – Ulrik Branner og Sebastian Bjørk – som overlæger og offentlige ansatte har haft virksomhed ved siden af. Det er ikke engang usædvanligt, at offentligt ansatte sundhedsprofessionelle udnytter deres kompetencer kommercielt. Men her støder vi på et problem, der stikker langt dybere end almindelig bijobberi:
Ejerskabet – forbindelsen til den offentlige arbejdsgiver og politisk indsigt.
Uanset hvad – Hablitetsgrænsen er overskredet
For det første: Når en overlæge er medejer af en virksomhed, der leverer vikarydelser til det hospital, hvor vedkommende selv er ansat, rejser det habilitetsspørgsmål. Cheflægen på Bornholms Hospital (Region Hovedstaden) har ganske vist understreget, at Ulrik Branner ikke har haft ansvar for indkøb i afdelingen, og at prisen på vikarydelser fra SurgiTeam var lavere, end det man kunne få andre steder.
Læs også: Millionindkøb af lægevikarer uden udbud i Region Hovedstaden
Som jurist og udbudsekspert Anja Piening har pointeret i en artikel, kan der stadig, selvom Ulrik Branner ikke måtte være direkte involveret i bestillingerne være en risiko for, at habilitetsgrænsen reelt er overskredet – eller i det mindste opfattes som sådan.
Og så skal det parentes bemærkes, at et meget forsinket genudbud ved årsskiftet i Region Sjælland gjorde, at SurgiTeam mistede det meste af sin portefølje og regionen ved den konkurrence fik priser der var ti procent laver, hvilket modbeviser cheflægens undskyldning, for at bruge SurgiTeam uden udbud i Region Hovedstaden.
Bypass-situation af det almindelige system?
For det andet: Hvordan kan regionen dokumentere, at de læger, som SurgiTeam har sendt ud som vikarer, ikke er nære kollegaer, underordnede eller i netværk med ejerne?
Når et hospital som Nykøbing (Region Sjælland) et år køber lægevikarydelser for 39 millioner kroner hos SurgiTeam, er det svært at forestille sig, at ingen forbindelser eksisterer i den lille verden, specialiserede kirurger udgør.
Hvis relationerne er der, risikerer vi en bypass-situation, hvor Sebastian Bjørk, medens han var ansat i Region Sjælland, har skaffet gode honorarer via SurgiTeam til sine kollegaer uden om regionens almindelige tillægssystem for ekstravagter.
Det er i bedste fald uigennemsigtigt – i værste fald et brud på reglerne om habilitet og god forvaltningsskik.
Blander privat og offentlig rolle sammen
Vi har i forløbet været i kontakt med de to overlæger og senest har vi bl.a spurgt dem om: Hvordan har de selv har sikret, at de ikke er blevet inhabile i relationen mellem deres roller som offentligt ansatte og virksomhedsejere?
Kun Ulrik Branner er vendt tilbage i denne omgang, og her skete der noget bemærkelsesværdigt.
I stedet for at svare direkte på spørgsmålene valgte han at cc’e Region Hovedstadens presseafdeling. Hans argument var, at regionen allerede havde svaret på de spørgsmål.
Det rejser et principielt spørgsmål: Når vi som presse henvender os til en privat virksomhed om dens ageren, er det så ordregivers (regionens) opgave at føre ordet?
Eller blander Branner her sin private og offentlige rolle sammen på en måde, der slører ansvaret? Det er svært at se det som andet end en sammenblanding af roller, som burde holdes skarpt adskilt.
Vi har derfor appelleret til, at han vender tilbage med svar på vores spørgsmål som medejer af SurgiTeam, da den vinkel er lige så vigtig.
Den største region bryder EU-regler
Når Region Hovedstaden som den største region i Danmark med hensyn til økonomi og befolkning så oven i købet har købt ind uden konkurrenceudsættelse, bliver denne komplicerede sag ikke mindre perspektivrig.
I løbet af de sidste tre år har Region Hovedstaden ifølge egne oplysninger – købt lægevikarydelser i for over 50 mio. kr. uden udbud på trods af, at beløbene langt overstiger EU’s tærskelværdi.
Regionens forsvar har været, at det somatiske område er komplekst og svært at planlægge. Men som Anja Piening konstaterer: Hvis man bruger så mange millioner årligt, så kan man da bare lave et rammeudbud. Det gør i øvrigt alle andre regioner.
Så hvorfor kan den største region ikke formå det, de mindre regioner allerede gør?
Ikke kun et spørgsmål om to overlæger og en millionforretning
Vi står altså tilbage med en sag, der blander tre centrale udfordringer:
- Habilitet og integritet: Kan man som overlæge i praksis adskille rollen som offentligt ansat fra rollen som privat leverandør med en tocifret millionomsætning?
- Forvaltning og konkurrence: De største regionernes forklaring på deres henholdsvise træge håndtering af udbud eller mangel på samme, mangler troværdig substans.
- Tillid og transparens: Hvordan sikrer man, at borgerne kan have tillid til, at offentlige midler i det nye Region Østdanmark bliver brugt rigtigt og efter reglerne?
Er det betryggende for skatteyderne, at regionerne køber ydelser i stor skala fra egne ansatte uden konkurrenceudsættelse? – Vi skal her huske på, at Region Sjælland var enorm lang tid om at få genudbudt de opgaver, som SurgiTeam løste til et højere honorar, medens Sebastian Bjørk var ansat.
Og er det rimeligt over for andre leverandører, der må konkurrere på åbne markedsvilkår?
Samtidig har vi kunnet konstaterer, at politikerne i Region Sjælland ikke var orienteret formelt om, at regionen udbød læge-vikarydelser for 1,2 mia. kr., hvilket stiller spørgsmål ved forvaltningens inddragelse af politikerne.
Det giver en samling af spørgsmål, som ingen regionspolitiker indtil videre har haft lyst til at svare klart på – bortset fra Pia Kjærsgaard, der som ny spidskandidat for Dansk Folkeparti i Region Østdanmark i det mindste tog ordet. De øvrige politikere holder sig tavse eller henviser til embedsværket.
Vi venter naturligvis på dem også hen over sommeren, men sagen kalder på svar. Og den kalder på grundlæggende refleksion over, hvordan vi forvalter skatteborgernes penge, hvordan vi sikrer habilitet, og hvordan vi fastholder en gennemsigtighed, der gør, at offentligheden kan have tillid til systemet.
Det er den debat, denne sag bør afføde. For i sidste ende er den ikke kun et spørgsmål om to overlæger og en millionforretning. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker, at det offentlige Danmark skal fungere.
