Det burde være en god nyhed, når Ældreministeriet i en pressemeddelelse i sidste uge slår fast, at “flere ældre fremover forventes at kunne vælge en privat leverandør af helhedspleje.”
En KL rundspørge blandt kommunerne viser nemlig ifølge pressemeddelelsen, at tre ud af fire forventer at have en privat leverandør klar, når ældreloven træder i kraft den 1. juli.
Men hvad bygger den udmelding egentlig på?
Det spørgsmål har vi på OPS-Indsigt stillet både Ældreministeriet og KL, for at få indblik i den rundspørge, der henvises til.
Her kunne det være interessant at vide; Hvem har svaret? Hvilke spørgsmål har man stillet og er der tale om nye reelle aftaler eller blot hensigtserklæringer med potentielle nye leverandører?
Lidt firkantet er svaret, at det må vi ikke vide.
Kunne eller ønskede ikke at fremlægge data
Hos Ældreministeriet var meldingen kort: “Det skal du have hos KL.”
Hos KL er det lakoniske svar: “Det er de tal og fakta, der ligger i pressemeddelelsen fra ministeriet, I kan bruge.” Og det var det.
Ingen af parterne ønskede – eller kunne – tilsyneladende fremlægge selve rundspørgen. Der var ingen mulighed for at se, hvordan tallene var indsamlet, hvordan svarene fordelte sig, eller hvad det konkret vil sige, at en kommune “forventer” at have en privat leverandør.
Det svarer næsten til at offentliggøre et regnskab uden bilag og bede om, at man blot tager tallene for gode varer.
Et lukket kredsløb
Vi står dermed tilbage med en situation, hvor den centrale dokumentation for en temperaturmåling på en national reform ligger i et lukket kredsløn – utilgængelig for både presse og offentlighed.
Det er ikke bare problematisk. Det er principielt.
Når vi som offentlighed ikke må se det datagrundlag, der bruges til at tegne billedet af reformens fremdrift, så bliver det svært at skelne mellem kommunikation og politisk ønsketænkning. Rundspørgen bliver ikke et oplysningsredskab – men en retorisk løftestang.
Det ville være én ting, hvis virkeligheden på jorden bekræftede det positive narrativ. Men det gør den ikke. Flere analyser – fra både KA Pleje, NB-Ældre og Dansk Industri, samt vores egne kilder – viser, at mange kommuner langt fra er klar.
Læs også: Ældreloven: Kommunerne når ikke i mål til tiden – 25 pct mangler private til delegeret sygepleje
Seks uger til start og stadig ingen forløbspakker
Flere mangler private leverandører, og i nogle tilfælde eksisterer er der ikke engang en plan for, hvordan helhedsplejen skal visiteres.
“Vi er ikke blevet præsenteret for eksempler på forløbspakker, i de kommuner, hvor vi er tilstede,” er meldingen, da vi ringer rundt til et par private leverandører, lyder det
Læs også: Analyse: Ministeriet skruer op for retorikken – men virkeligheden ser anderledes ud
Alligevel lyder det fra ministeren, at “landets ældre får endnu mere at vælge imellem.” Det gør de – måske.
Men for at få private leverandører til at bide til bolde kræver det jo, at man har prisfastsat forløbspakkerne og godkendelsesmaterialet klar i god tid og lige nu skriver vi medio maj, med kun seks uger til ældreloven træder i kraft.
Gamle tal i ny pressemeddelelse
Og i mere end hver fjerde kommune var der i november 2024 reelt intet valg i følge Dansk Industri, fordi private aktører i forvejen ikke er til stede – eller ikke kan løfte opgaven.
Netop derfor bliver det, lidt tænkt, at ministeren er ude og tale KL`s hemmelige rundspørge op og annoncere, at tre ud af fire kommuner vil have aftaler med private leverandører den første juli. Det er ikke noget nyt, men tal fra før ældreloven og helhedskravet blev vedtaget.
Når politisk kommunikation ikke ledsages af gennemsigtige data, er det ikke information – det er iscenesættelse. Og når vi som medier ikke kan få adgang til det datamateriale, som ministeriet sin påstand på, så bliver det vanskeligt at bedrive kritisk og saglig journalistik.
Det her skrives ikke for at skabe konflikt, men for at insistere på noget helt basalt: Offentligheden har krav på gennemsigtighed. Ikke mindst når det gælder en reform, der vedrører nogle af samfundets mest sårbare borgere – og som vil ændre grundlæggende på vores ældrepleje i mange år frem.
Derfor giver det stof til eftertanke, når en central rundspørge distancerer sig til virkelighedsoplevelsen blandt mange aktører og data i rundspørgen pludselig blive hemmelig eller ikke til at finde.
