Det er aldrig sket før, at tre ministre er mødt op samme dag for at tale til kommunale beslutningstagere på KL’s social- og sundhedspolitiske topmøde.
Alligevel var det tilfældet i Aalborg torsdag, hvor ældreminister Mette Kierkgaard, socialminister Sophie Hæstorp Andersen og sundhedsminister Sophie Løhde havde hver deres programpunkt på konferencens første dag.
Det satte forventningerne højt blandt de mange kommunalpolitikere og embedsmænd i salen, men det er også interessant i perspektiv af offentligt-privat samarbejde, når man tager i betragtning, hvilken vækst private velfærdsvirksomheder har haft de seneste år på de her tre ministreområder.
Læs også: Privat markedsandel af hjemmepleje drives opad af plejeydelser
Ministrene havde forskellige temaer med sig: Sundhedsministeren skulle tale om kommunernes nye rolle i sundhedsvæsenet, socialministeren om indsatser på det specialiserede socialområde og ældreministeren om implementeringen af ældrereformen og betydningen af civilsamfundet.
Læs også: Læs også: Nyt ansvar – nye muligheder: KL’s social- og sundhedspolitiske forum med partnerskaber i horisonten
Tilsammen udgjorde deres taler et billede af en regering, der satser på lokal forankring, bedre sammenhæng og mere tillid til kommunerne i velfærdens frontlinje.
Velkendte budskaber i ny ramme
Sophie Løhde genfortalte hovedlinjerne i sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien: ”Vi vil med sundhedsreformen først og fremmest opbygge et stærkt sundhedsvæsen tættere på borgerne, så vi sikrer, at man har adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, uanset hvor man bor,” sagde hun.
Mette Kierkgaard talte engageret om tværfaglige teams, international arbejdskraft og styrket samarbejde med frivillige: ”Det allervigtigste, det er faktisk, at man møder en situation, hvor man tager afsæt i den enkelte ældres selvbestemmelse,” sagde hun.
Og Sophie Hæstorp Andersen gjorde status på indsatsen for at gøre det specialiserede socialområde mere bæredygtigt – både fagligt og økonomisk: ”Vi bruger flere og flere penge, uden at borgerne tilsvarende kan se, at de får mere kvalitet. Det synes jeg vi skal tage alvorligt,” lød det.
Men et spørgsmål trænger sig på: Kom der noget nyt?
For mange af de deltager vi talte var svaret nej. Budskaberne var velkendte, strategierne gentaget og visionerne allerede lanceret. Det hele blev fremført med energi og engagement, men ikke med nyhedsværdi.
Muligheden, der glippede
Der er ingen tvivl om, at det er unikt, når tre ministre samtidig møder frem og taler ind i det kommunale maskinrum. Det skaber en sjælden mulighed for at sende et samlet politisk signal, lancere nye initiativer eller tage åben dialog om de benspænd og dilemmaer, som kommunerne oplever i praksis.
Men netop derfor er det også bemærkelsesværdigt, at ingen af ministrene benyttede lejligheden til at præsentere nyt konkret indhold. Eksempelvis udeblev meldinger om ekstra finansiering, forenklinger af dokumentationskrav, løsninger på arbejdskraftkrisen eller afklaring omkring de private leverandører.
Læs også: Analyse: Ministeriet skruer op for retorikken – men virkeligheden ser anderledes ud
Kun en talte om private aktører
I den forbindelse er det også bemærkelsesværdigt, at kun én minister nævnte de private aktører i deres tale – og endda kun perifert. Det til trods for, at vi står midt i reformer på tre store velfærdsområder, hvor private aktører udgør en betydelig del af leverancen, særligt på ældre- og socialområdet.
Fraværet af anerkendelse eller adressering af deres rolle og potentiale efterlader et hul i fortællingen om fremtidens velfærd. Bolde der desværre heller ikke blev fanget af KL`s facilitering ved det her unikke fremøde af ministre.
Tværtimod kunne det tegne et billede af, at ministrenes fælles fremmøde var iscenesat som en del af en politisk brandingøvelse for regeringen. Det understøttes af den tydelige gentagelse af reformer, som allerede er kendt, og fraværet af nye udmeldinger. Talernes retoriske præg af statusopdatering og fremhævelse af fremskridt uden konfrontation med udfordringerne, bidrager til billedet af, at det i høj grad handlede om at styrke fortællingen om en handlekraftig regering.
En klar retning – men manglende substans
Der er ingen tvivl om, at ministrene arbejder ud fra en fælles grundfortælling: Velfærden skal tættere på borgerne, kommunerne skal have mere ansvar, og der skal være bedre sammenhæng på tværs af sektorer.
Det er en vision, som møder opbakning i kommunerne. Men når tre ministre tilsammen har over en times taletid på scenen foran de ansvarlige for implementeringen, må det forventes, at de også løfter sløret for noget nyt eller adresserer problemerne, som der også ligger lige for ift implementering af reformerne.
Greves borgmester Pernille Beckmann sagde det meget direkte: ”Jeg hørte ikke noget nyt. Vi må videre.”
En minirundspørge, som vi om eftermiddagen foretog blandt 20 deltagere – ud af de over 1100 tilmeldte – tegnede samme billede: Det mest unikke ved formiddagen var, at man for første gang havde tre ministre samtidig.
“Du kan ikke blive diskussionslysten, når du ikke udfordres,” lød det fra en deltager.
Derfor stod mange deltagere tilbage med oplevelsen af, at det politiske momentum blev brugt til genfortælling snarere end ledelsesmæssig adressering af de knaster, der også er ude i den nære fremtid.
