Samtidig med at Diakonissestiftelsen åbner sit første friplejehjem, lukker det kommunale plejehjem Rønnebo i Vallensbæk Kommune. Beboere flytter med. Medarbejdere flytter med. Og fra Diakonissestiftelsens egne aflastningspladser følger yderligere medarbejdere og erfaringer med.
Resultatet er, at Louisehjemmet ikke starter med et mix af kompetencer fra alle hjørner af plejesektoren.
Samtidig har man allerede nu 16 beboere, der er flyttet ind. Og fra august af, begynder man så et jævnt optag af de sidste beboere indtil plejehjemmet er oppe på de 48, oplyser forstander Christina Bischoff.
Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen lagde i sin indvielsestale, at beslutningen om et friplejehjem ikke skyldtes utilfredshed med den eksisterende ældrepleje. I stedet fremhævede han ønsket om at lære af andre.
Læs også: “Vi turde prøve noget nyt”
To kulturer mødes under samme tag
Derfor var en af de store nyskabelser, der udfoldede sig tirsdag ikke de lovprisende ord om det nye smukke friplejehjem, men det der kom fra forstander Christina Bischoff.
I sin tale takkede hun ikke blot medarbejderne, som det er vanligt. Hun beskrev også overfor OPS-Indsigt det organisatoriske og kulturelle puslespil, som er ved at blive samlet. På den ene side står medarbejdere og beboere fra Rønnebo og på den anden side medarbejdere fra Diakonissestiftelsens aflastningspladser. Med andre ord en kulturel fusion.
“Hvis man vil arbejde med kultur, skal man sætte mennesker til at løse opgaver sammen og møde dem der hvor de er”, sagde hun til OPS-Indsigt og lagde vægt på, at det ikke er en let opgave, men man kan rigtig meget, hvis man som ledelse gør en indsats.
I sin tale adresserede Christina Bischoff netop medarbejdergruppernes anstrengelser og indsats, for netop at skabe noget fælles:
“Jer medarbejdere fra Rønnebo. I har mødt os med åbenhed, erfaring, hjælpsomhed og har delt viden, hverdag og relationer med os undervejs i processerne frem mod åbningen.”
Og til medarbejderne fra Diakonissestiftelsens aflastningspladser sagde hun: “I har troet på det og båret opgaven med beboere, pårørende, hele vejen frem til, hvor vi står nu, “ sagde hun.
Christina Bischoff understregede, hvor afgørende medarbejderne har været i arbejdet med at få skabt en fælles hverdag.
“Det har gjort et stort indtryk på mig, fordi det er netop mødet mellem jeres erfaringer, jeres faglighed, jeres engagement og jeres forskellige veje ind i Louisehjemmet, der gør mig så tryg ved det, vi skal bygge op sammen,” sagde hun og fortsatte:
“Jeg er stolt af at være jeres forstander, ikke mindst fordi, at I alle er med til at skabe det fælles fundament for Louisehjemmet.”
En genvej uden om de største opstartsproblemer
Mange nye plejehjem – kommunale såvel som private – oplever, at de første år bliver præget af tomme boliger og vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere.
I Vallensbæk ser modellen ud til at reducere noget af denne risiko. En del af beboerne kommer fra det plejehjem, der lukker, og en del af medarbejderne følger med.
Tilsvarende bidrager Diakonissestiftelsen med egne medarbejdere fra akutpladserne inde på Frederiksberg. Det betyder, at Louisehjemmet allerede fra første dag får adgang til relationer, rutiner og faglig erfaring, som ellers tager år at opbygge.
Det egentlige eksperiment begynder nu
Indvielsen markerer afslutningen på byggeprojektet, men den markerer også begyndelsen på noget andet. For den egentlige prøve bliver ikke, om huset kan bygges eller fyldes.
Den bliver, om medarbejdere fra en kommunal organisation, medarbejdere fra en diakonal organisation og nyansatte medarbejdere kan skabe én fælles kultur omkring beboerne.
Hvis det lykkes, kan Vallensbæk meget vel have peget på en model, som andre kommuner og friplejeleverandører vil kunne stille sig oven på i fremtiden.
