Regeringen og KL har præsenteret økonomiaftalen for 2027 som et markant løft af den borgernære velfærd. Med 3,3 mia. kr. ekstra til service, milliarder til anlæg og 2 mia. kr. til udbygning af botilbudskapaciteten er der tale om en af de større økonomiaftaler i de senere år.
Læs også: Kommunerne får milliarder i ny økonomiaftale
Men mens KL og regeringen fremhæver flere penge til velfærd, er det et andet spørgsmål, der fylder hos erhvervsorganisationerne:
Hvem skal levere den velfærd, som aftalen finansierer?
KL: Aftalen giver kommunerne mulighed for at levere
Hos KL er fokus først og fremmest på kommunernes muligheder for at håndtere stigende udgifter og et voksende pres på velfærdsområderne.
KL’s formand Peter Rahbæk Juel kalder aftalen en god aftale, der er i familie med de aftaler, vi har indgået de sidste to år.
“Den giver god mulighed for at levere velfærd lokalt og betyder samtidig, at vi kan følge med, når der kommer flere ældre,” siger han i en pressemeddelelse.
Samtidig peger han på, at aftalen kommer i en tid med historisk store udfordringer, bl.a. stigende pres på det specialiserede socialområde. Netop socialområdet fylder solidt i aftalen, hvor kommunerne får mulighed for at investere yderligere 2 mia. kr. i botilbud frem mod 2030.
Dansk Erhverv: Kommunen er ikke den eneste leverandør
Hos Dansk Erhverv er der også ros til dele af aftalen.
Organisationen fremhæver i en pressemeddelelse blandt andet fastholdelsen af kvalitetsløftet på ældreområdet, initiativer for børn og unge samt ambitionerne om bedre kommunale indkøb. Men Dansk Erhverv advarer også mod en udvikling, hvor velfærdspolitik reduceres til et spørgsmål om kommunal drift.
“Samtidig bør der fra politisk side ikke være et ensidigt fokus på det offentlige forbrug, men også på at fremtidssikre erhvervslivets rammevilkår,” siger vicedirektør Mette Feifer fra Dansk Erhverv og fortsætter:
“I det hele taget bør fokus være på, hvordan man udvikler den borgernære velfærd gennem bedre kommunale, regionale, private og selvejende tilbud og civilsamfundsorganisationer – og altså ikke blot den velfærd, hvor kommunen selv er leverandør.”
Dermed rammer Dansk Erhverv direkte ned i et af de forhold, flere private aktører hæfter sig ved i aftalen: At private og selvejende leverandører næsten ikke nævnes.
Frygt for kommunalisering af socialområdet
”Det er positivt med tiltag for private daginstitutioner, men der er fortsat behov for grundlæggende reformer af dagtilbudsområdet, så der sikres gennemsigtighed i tilskud fra kommunerne,” er budskabet fra Dansk Erhverv.
Den skarpeste kritik fra organisationen handler om socialområdet, for mens regeringen og KL ser de ekstra anlægsmidler som en nødvendig investering i flere botilbud, frygter Dansk Erhverv, at udviklingen kan have en negativ effekt.
“Det bør ikke ske som en kommunalisering af området på bekostning af specialisering og borgernes eget valg,” lyder det fra Mette Feifer.
Udtalelsen kommer i forlængelse af aftalens beslutning om at afsætte yderligere 2 mia. kr. til kommunal botilbudskapacitet frem mod 2030.
Også hos Dansk Industri bliver tonen skarp:
Mange hilser flere pladser velkommen – det gør vi også i Dansk Industri – Sundhed og Velfærd. Men vejen frem er ikke flere forringelser for de private og selvejende tilbud med stigende forskelsbehandling og et stramt takstloft, lyder det i et opslag på LinkedIn.
Samtidig varsler regeringen en kommende specialeplanlægning på dele af det højt specialiserede socialområde og en flytning af ansvar fra kommuner til regioner, hvilket kan ændre organiseringen af området yderligere.
Enighed om én ting: Svindel skal bekæmpes
Der er dog også områder, hvor fronterne er mindre skarpe. Aftalen lægger op til opfølgning på ekspertudvalgets anbefalinger, en kommende takstreform og nye initiativer mod velfærdskriminalitet. Her bakker brancheorganisationerne op.
I et opslag på LinkedIn efter aftalen skriver Dansk Sundhed og Velfærd:
“Der er ét sted, hvor vi står fuldstændig skulder ved skulder med Socialpædagogerne og regeringen: Snyd og svigt har ikke noget at gøre på danske botilbud.” Og branchedirektør Jakob Scharff tilføjer:
“Det er fuldkommen uacceptabelt, at kriminelle udnytter sårbare mennesker til at begå svindel. Det skal vi slå hårdt ned på.”
Dermed ser kampen mod velfærdskriminalitet ud til at være et af de få områder, hvor både kommuner, regering og private aktører trækker i samme retning.
Indkøb kan blive et fælles projekt
Et andet område med potentiale for fælles fodslag er indkøb.
Aftalen fremhæver kommunernes indkøb på omkring 115 mia. kr. årligt og behovet for bedre data og professionalisering.
Dansk Erhverv kvitterer for ambitionen, men understreger samtidig, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Organisationen peger på behovet for, “et tæt samarbejde og en systematisk dialog med markedet, som både leverer data og udvikler de løsninger, kommunerne efterspørger,” lyder det.
Kampen handler ikke om pengene
Når støvet har lagt sig efter økonomiaftalen, tegner der sig derfor et interessant billede. Der er bred enighed om behovet for flere ressourcer til velfærden, om investeringer i socialområdet og om bekæmpelse af velfærdskriminalitet.
Uenigheden opstår først, når spørgsmålet bliver, hvem der skal levere fremtidens velfærd.
Mens regeringen og KL først og fremmest taler om kommunernes muligheder for at løfte opgaven, taler erhvervsorganisationerne om risikoen for kommunalisering og behovet for at inddrage private, selvejende og civilsamfundsbaserede aktører.
Det er en diskussion, som økonomiaftalen ikke afgør, men den gør den tydeligere.
