Skip to main content

Dagtilbudvirksomheden KLAX må endnu engang på jagt efter en ny direktør til den danske del af organisationen.

Stillingen er ganske interessant ikke slået op på virksomhedens danske hjemmeside, men via den virksomhedens tyske hjemmeside, kan man trække et engelsksproget jobopslag, hvor KLAX søger efter en Managing Director – Denmark.

Direktørposten er blevet ledig, efter at Dorte Meldgaard har forladt stillingen blot tre måneder efter hun tiltrådte. I et opslag på LinkedIn skriver hun selv, at hun troede, hun havde fået sit drømmejob, men at hun nu er på udkig efter nye muligheder.

Dorte Meldgaard er dermed ifølge vores oplysninger den tredje chef siden Ahmet Muhammet Incikli trådte fra som direktør i sommeren 2025 efter kun et par år på posten.

International profil – høje krav og muligt afkast

Det nye jobopslag adskiller sig markant fra, hvad man normalt ser på det danske dagtilbudsområde. Stillingen er slået op på engelsk og henvender sig til en leder, der både skal mestre pædagogik, forretning og myndighedsrelationer – og samtidig være flydende i dansk, tysk og engelsk.

Ifølge opslaget søger Klax en direktør med ”entrepreneurial mindset”, der skal skabe ”structural stability” og lede de fire danske institutioner – tre i København og én i Kolding – ind i en ny vækstfase. Direktøren får det samlede strategiske og operationelle ansvar og skal fungere som bindeled mellem høj pædagogisk kvalitet og bæredygtig økonomi. Det sidste vender vi tilbage til.

Jobopslaget nævner også mulighed for ejerandele, man skriver således direkte i opslaget:

“Equity & Participation: A high-responsibility role that includes company shares/participation—allowing you to benefit directly from the success you help create.”

Det peger på et ønske om at knytte den kommende direktør tættere til virksomhedens økonomiske udvikling.

Regnskab med røde tal

Samtidig tegner det seneste regnskab for Klax ApS et udfordrende billede af den danske forretning. I regnskabsåret 2024 realiserede selskabet et underskud på 6,2 mio. kr., og egenkapitalen er negativ med 4,4 mio. kr.. Ledelsen konstaterer i årsrapporten, at resultatet ”ikke er tilfredsstillende”, og at selskabskapitalen er tabt

Årsrapporten aflægges dog fortsat efter going concern-princippet, idet ledelsen forventer, at kapitalen kan reetableres gennem fremtidig indtjening. Klax ApS er datterselskab af den tyske koncern Klax International GmbH, som ikke udarbejder koncernregnskab.

Mere end et ledelsesskifte

Set i et OPS-perspektiv rejser chefudskiftningerne og jobopslagets indhold spørgsmål om robustheden i organisationen. Kravet om en direktør, der både skal være pædagogisk frontfigur, forretningsudvikler, forhandler med kommuner og en international profil der kan tage til Berlin rejser en række spørgsmål, vi gerne havde stillet Klax.

Desværre er Klax Tyskland ikke vendt tilbage før deadline. Vi følger naturligvis op på sagen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind