Da OPS-Indsigt i august 2020 beskrev regeringens fortsatte centralisering af statslig facility management, var kritikken rettet mod markedets struktur og konkurrencen i de nye gigantudbud.
Seks år senere er det ikke brancheorganisationer, men Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, der leverer dommen – og den peger i samme retning.
I artiklen “Regeringen fortsætter centraliseringen af statslig facility management” advarede SMVdanmark mod, at staten samlede rengøring, kantinedrift, vagt og vedligehold i meget store udbud. Ifølge direktør Jakob Brandt betød det, at “kun de allerstørste mastodonter kan byde ind på offentlige opgaver, fordi de dækker fx både rengøring, kantinedrift og vedligehold af grønne arealer”
Han pegede samtidig på risikoen for mindre konkurrence og en markedsudvikling, hvor små og specialiserede virksomheder blev skubbet ud.
Dengang var det en advarsel. I dag er det revisionsmæssigt dokumenteret.
Rigsrevisionens dom: Ingen besparelser – snarere merudgifter
I januar 2026 offentliggjorde Rigsrevisionen sin beretning om Transportministeriets styring af Statens Facility Management. Konklusionen er usædvanligt klar:
“Transportministeriet har ikke sikret, at staten har opnået de forventede fordele ved at samle serviceydelser som fx rengøring, kantine og vedligeholdelse.”
Statsrevisorerne går endnu længere og kalder det “meget utilfredsstillende”, at de besparelser på op til 300 mio. kr. årligt, som Folketinget blev stillet i udsigt i 2017, ikke er indfriet. Tværtimod “skønnes ordningen at have medført merudgifter” for 20 millioner kroner ekstra hvert år. Samtidig med at man har brugt i alt 137 millioner kroner på at etablere ordningen.
Den manglende besparelse er dog ikke det eneste problem, fortæller statsrevisor Mette Abildgaard (K) til Danmarks Radio.
“Desværre viser det sig også, at det er blevet markant dårligere. Tilfredsheden er raslet ned, siger hun.
Hertil kommer, at institutionerne fortsat udfører opgaver, de har betalt Bygningsstyrelsen for at løse.
Dermed rammer revisionens kritik direkte ind i den problemstilling, OPS-Indsigt beskrev allerede i 2020: at stordrift og meget brede kontrakter ikke nødvendigvis giver stordriftsfordele.
Markedets advarsel – statens regning
I 2020-artiklen hed det, at “store udbud giver risiko for afspecialisering af markedet” og for, at staten i praksis ender med meget få leverandører.
Det er her værd at bemærke, at Rigsrevisionen i sin rapport skriver:
“Rigsrevisionen har tidligere undersøgt Forsvarsministeriets styring af facility management (…) Undersøgelsen viste, at målene om at opnå besparelser og et højt serviceniveau ikke blev opnået. Forsvarsministeriet indgik i juni 2021 en gensidig aftale med ISS om kontraktophør før tid.”
Læs også: Forsvaret ophæver og hjemtager kontrakt med ISS
Det må anses at være en meget bevidst reference, der i praksis betyder, at Rigsrevisionen ikke siger: “det samme vil ske her”, men snarere siger: “vi har tidligere set denne type centraliseret FM-strategi ende i førtidig kontraktophør.”
Det skal ses i perspektiv af, at Rigsrevisionen konstaterer i rapporten fra 2026, at konkurrencen i udbuddene har været begrænset, at standardløsninger passer dårligt til flere institutioner – og at det har udløst dyre ekstraydelser og meradministration.
Det er netop her, at koblingen mellem advarslen og facit bliver tydelig: Den markedsstruktur, som SMVdanmark advarede imod, er ikke kun et problem for leverandørsiden. Den har også haft direkte konsekvenser for statens økonomi, kvaliteten af ydelserne og behovet for “skyggeadministration” ude i institutionerne.
Jakob Brandts reaktion: Ikke efterrationalisering, men facit
På LinkedIn har Jakob Brandt reageret ordene “HVAD SAGDE JEG!!!” , efter at beretningen udkom og en kritik af den “blinde tro på stordriftsfordele” i statslige megaudbud.
Hans retorik er skarp, men i modsætning til 2020 står udsagnet nu på et revisionsmæssigt grundlag.
Rigsrevisionen dokumenterer, at staten hverken har opnået de lovede besparelser eller den højere kvalitet, der var en central del af begrundelsen for centraliseringen. Statsrevisorerne anbefaler derfor et “grundlæggende og bredt eftersyn af ordningen”
Dermed er Brandts reaktion mindre et udtryk for efterrationalisering og mere en konstatering af, at de advarsler, der blev rejst fra markedet og gengivet i OPS-Indsigt, ramte rigtigt.
