Finanslovsforslaget, som blev forelagt af finansminister Nicolai Wammen mandag, er på over 500 sider og rummer et budget på ca 700 milliarder kroner.
Finansloven bliver populært kaldt statens husholdningsbudget og udover de konkrete bevillinger, så indeholder den også opfølgning på opgaver givet i forbindelse med tidligere års finanslove.
Således fik Bygningsstyrelsen i 2017 til opgave at forberede en facility managementordning for staten, hvor ansvaret for kontraktstyring lå et sted.
Formålet med den fælles statslige facility management-løsning er at sikre kvalitet og effektivitet i leverancerne via professionel styring, samt at de statslige institutioner kan holde fokus på deres kerneopgave.
Efter at have kortlagt og beskrevet, hvordan man tidligere indkøbte diverse serviceydelser og forberedte udbud, nåede man i 2019 frem til at kunne udbyde den første af tre bølger.
Det drejede sig blandt andet om renhold, kantine, vagt og sikkerhed, intern service, indvendigt vedligehold, udearealer samt affaldshåndtering. De to andre bølger forventes idriftsat i 2022 og 2023.
Det fremgår af finanslovsforslaget, at den igangværende centralisering af udbud inden for facility management vil fortsætte i det spor som blev lagt tilbage i 2017.Store udbud giver risiko for afspecialisering af markedet
Der er næppe tvivl om, at centraliseringen af statens facility management opgaver har nogle fordele for udbyder. Blandt andet skal staten kun forholde sig til ganske få leverandører, hvilket giver mindre statslig administration, men der er også en risiko for, at man så at sige afspecialisere markedet.
Forstået således, at hvis eksempelvis en mindre rengøringsvirksomhed har specialiseret sig alene med fokus på rengøring, så er den udelukket fra de store udbud, som staten planlægger at foretage. Her vil man nemlig foretrække leverandører, der dækker bredere.
Den situation er man hos SMVdanmark stærkt bekymret for kan opstå, med det resultat, at statens udbud kun tilgodeser de allerstørste virksomheder.
“Regeringen lægger op til at samle alle statens kontrakter inden for facility management i store, samlede udbud. Det betyder med andre ord, at kun de allerstørste mastodonter kan byde ind på offentlige opgaver, fordi de dækker fx både rengøring, kantinedrift og vedligehold af grønne arealer.” siger Jakob Brandt, direktør for SMVdanmark i en pressemeddelelse.
Jakob Brandt peger altså på risikoen for en semi-monopolisering, hvor små virksomheder uddør og store vokser sig større i en cyklus af gigantudbud.
Det rammer især virksomheder i udkantsdanmark mener Jakob Brandt, når den mindre lokale virksomhed er udelukket fra statslige opgaver. ”Det er nu, staten burde give opgaver til de små – ikke fjerne dem,” siger han.
