2025 blev året, hvor offentligt-privat samarbejde trods stilstand i konkurrenceudsættelsen tegner et billede af, at vi er på vej til at rykke og ud af principdiskussionerne og ind i den daglige forvaltning. Ikke som én samlet reform, men som en række konkrete beslutninger hvor offentlig-privat samarbejde præger temaer som digitalisering, velfærd, indkøb, grøn omstilling og ledelse.
Set under ét har OPS-Indsigt i 2025 dækket offentligt-privat samarbejde i bred forstand via lidt mere end 250 artikler og 50 nyhedsbreve og peget på et gennemgående mønster:
Offentligt-privat samarbejde bliver i mindre grad en ideologisk dagsorden, end et forvaltningsspørgsmål.
For det afgørende spørgsmål er sjældent, om der samarbejdes med private aktører, men hvordan der styres og forvaltes, når beslutningen først er truffet.
Læs også: Seks centrale kvinder ser 2026: Mindre snak, mere leverance
Det sidste år viser også tydeligt, hvor nødvendigt det er med specialiseret viden hos medier, der dækker interaktionen mellem den private og offentlige sektor.
Små, digitale nyhedsaktører som OPS-Indsigt spiller nemlig en stadig større rolle i at sikre oplyst debat, indsigt i det komplicerede og demokratisk dybde.
Digitalisering: Reform forklædt som it
Kigger vi ned i vores temamappe for digitalisering, så har 2025 været præget af effektivisering og modernisering. Fællesoffentlige strategier og storskalaprojekter har sat retningen, ofte med bred politisk opbakning.
Men OPS-Indsigts dækning har vist, at digitalisering i praksis fungerer som en strukturreform, hvor ansvar, risiko og implementeringsbyrde forskydes, når beslutningen er taget.
Læs også: Ingen tør frigøre det offentlige fra digitale bindinger til USA
Ambitionerne om frihed er formuleret centralt, men konsekvenserne lander lokalt. Når systemer ikke leverer som forudsat, er det regioner og kommuner, der står med driften, mens det politiske ejerskab hurtigt bliver diffust. Det gør digitalisering mindre til et spørgsmål om teknologi og mere til et spørgsmål om styring.
Læs også: Analyse: Kommuner risikerer ketchupeffekt
Velfærd: Styring, fejl, fejringer og bias
På velfærdsområdet – særligt i sundhedsvæsenet – viste 2025 et mønster, som OPS-Indsigt har dokumenteret igen og igen: lange ventetider i det offentlige system eksisterede side om side med ledig kapacitet hos private aktører. Opgørelser fra Sundhedsdatabanken og Venteinfo har gjort forskellene synlige, uden at de konsekvent blev styrende for de regionale valg.
Forklaringen skal ikke findes i manglende muligheder, men i den styringslogik, der prægede året.
Debatten om “profit på velfærd” blev i 2025 genoplivet med fokus på det sociale område.
Læs også: Velfærdskriminalitet, politisk vrede og en ny aftale – men ingen samlet løsning –
Et ufærdigt notat, en klik-bar medievinkel og en kollegial afklapsning illustrerede, hvor lidt der skal, da VIVE i efteråret blev centrum for en sag, der rejser spørgsmål om troværdighed og indsigt.
Læs også: Et notat detonerede i valgkampen
I udgangspunktet lignede det et klassisk VIVE-produkt: nøgternt, talbaseret og uden politiske undertoner. Et lille notat, der kortlagde resultat før skat, egenkapital og afkastningsgrad hos private opholdssteder for børn og unge.
Sagen satte samtidig spot på nødvendigheden af, at medier har medarbejdere med et indgående kendskab til de komplekse velfærdsområder, når de journalistisk rapporterer om nyheder, undersøgelser eller som her, et notat udarbejdet af forskere, der burde være blevet i skuffen.
Ældreministeren fejrede i slipstrømmen på VIVE-sagen hendes egen landsdækkende undersøgelse, der viste, at 9 ud af 10 borgere er tilfredse på plejehjem. Men ministeren glemte tre af undersøgelsens mest markante fund: Friplejehjem har langt flest ’meget tilfredse’ beboere, og over 40 pct. af de ældre vidste ikke, at de kunne vælge frit – 20 år efter frit valg blev indført.
Læs også: Ministeren glemte de vigtigste tal
I det hele taget, var der en lille tendens til, at det frie valg og de private blev glemt.
For selv om frit valg har været politiske nøgleord i årtier, belønnede en anden undersøgelse kommuner, hvis borgerne sjældent skiftede leverandør og dermed benyttede sig af valgfriheden. Det rejste spørgsmål om offentlig bias og markedsforståelse hos dem, der havde tilrettelagt en ellers perfekt timet undersøgelse.
Indkøb og udbud: Markeder, der kun fungerer på papiret
Indkøb og udbud har været det mest gennemgående tema i OPS-Indsigt i 2025. Ikke som juridisk specialstof, men som et spørgsmål om markedsdesign og styring. Dækningen har vist, hvordan udbud igen og igen designes til markeder, der enten er for små, for koncentrerede eller for risikofyldte til at fungere efter hensigten.
Læs også: Kommune vinder voldgiftssag mod leverandør
Midt i året kunne vi som det første medie beskrive, hvordan millionindkøb af lægevikarer i Region Hovedstaden dels ikke kom i udbud, dels blev indkøbt af hos en af regionens egne overlæger.
Læs også: To overlæger har faktureret to regioner for et trecifret millionbeløb
Offentlige indkøb er ikke længere et teknisk anliggende, men et strategisk partnerskab på tværs af roller. Det fremgik tydeligt, da IKA markerede 40 år, hvor OPS-Indsigt talte med formandskabet om vilkår og position for nutidens og fremtidens indkøbere.
Grøn omstilling: Ambitioner uden klart ejerskab
Den grønne omstilling har i 2025 været præget af bred enighed om målet og betydelig uenighed om vejen dertil.
OPS-Indsigt har dækket grønne udbud og projekter, hvor risiko, finansiering og ansvar ofte er placeret på en måde, der får aktører til at trække sig – også aktører med offentlig ejerskab.
Her har journalistikken ikke handlet om manglende vilje til grøn omstilling, men om manglende klarhed i styringen. Når alle bakker op om målsætningen, men ingen entydigt påtager sig risikoen, gentager kendte mønstre sig. Det sås ved havvind. Det sås igen i 2025.
Ledelse og forvaltning: Det gennemgående tema
Ledelse og forvaltning har sjældent været overskriften, men næsten altid indholdet. På tværs af digitalisering, velfærd, indkøb og grøn omstilling har OPS-Indsigt i 2025 vist, hvordan beslutninger træffes ét sted, mens konsekvenserne lander et andet.
Det gennemgående problem er ikke mangel på regler eller strategier, men mangel på indsigt.
Det så vi da Center for Offentlig Privat Innovation (CO-PI) blev lukket i noget der lignede en likvidering.
Læs også: CO-PI`s lukning: Processen blev styret med lukkede kort
OPS-Indsigts journalistiske ståsted
OPS-Indsigt har i 2025 haft høj produktion. Men vigtigere end antallet af artikler har været sammenhængen mellem dem. Nyhed og analyse er så vidt muligt blevet adskilt, når sagen krævede det. Kilder er blevet læst for det, de sagde – og det, de ikke sagde. Tal, regnskaber og konsekvenser er blevet prioriteret over hensigtserklæringer. Enkeltsager er blevet sat ind i et mønster.
Læs også: Velfærdsleverandør taber fire års vækst og står usikkert trods overskud
Ambitionen på OPS-Indsigt har ikke været at tage stilling for eller imod offentligt-privat samarbejde som model, men at undersøge, hvornår samarbejder fungerer, og hvornår de ikke gør. Når OPS bliver hverdag, bliver journalistikkens opgave ikke at vælge side, men at fastholde fokus på det, der ofte forsvinder i debatten: styring, ansvar og konsekvens.
Det var her vi havde vores kernefokus i 2025. Og det bliver også her I vil kunne finde os i 2026.
