Konkurrence om offentlige opgaver giver lavere priser og bedre udnyttelse af skattekronerne. Det er hovedbudskabet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som onsdag har offentliggjort analysen Status for offentlig konkurrence 2025.
Ifølge rapporten køber den offentlige sektor ind for 470 mia. kr. om året, svarende til 16 pct. af BNP.
Men bag de positive effekter gemmer der sig et mere stilfærdigt hovedfund: konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor har stået næsten stille i årevis.
Lægger vægten et andet sted
Ifølge analysen blev godt en fjerdedel af de offentlige opgaver, der kan konkurrenceudsættes, sendt i udbud i 2024 – et niveau, der i store træk har været uændret siden 2017 . Kommunerne ligger højest med 27,9 pct., staten på 28,9 pct., mens regionerne fortsat ligger lavest med 18,1 pct. .
Alligevel vælger styrelsen i sin pressemeddelelse at lægge vægten et andet sted: på gevinsterne ved konkurrence, når opgaver først bringes i spil.
”God og stærk konkurrence er et effektivt middel til at få mere service og velfærd for de offentlige midler,” siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jesper Linaa, i forbindelse med offentliggørelsen .
Flere tilbud giver lavere pris – men mange udbud står alene
Styrelsen peger blandt andet på, at prisen på en offentlig opgave er 10-13 pct. lavere, når et udbud modtager fire tilbud frem for ét. I 2023 modtog de offentlige udbud i gennemsnit 3,4 tilbud pr. kontrakt, hvilket er lidt flere end året før .
Samtidig viser analysen dog, at andelen af kontrakter, som kun modtager ét tilbud, er steget fra omkring en fjerdedel i årene 2017-2020 til cirka en tredjedel i 2022 og 2023.
Det forhold nævnes i pressemeddelelsen – men uden egentlig forklaring eller problematisering.
DI: Rapporten viser et stort uforløst potentiale
Hos Dansk Industri bliver rapporten da også læst med et andet blik. Her kalder branchedirektør Jakob Scharff analysen for en ”vigtig temperaturmåling” – men også et tegn på, at det offentlige ikke udnytter sit fulde potentiale som efterspørger.
”Rapporten viser, at der er et stort uforløst potentiale for at udbygge og forbedre samarbejdet mellem det offentlige og private,” siger Jakob Scharff i en pressemeddelelse.
DI hæfter sig særligt ved, at konkurrenceudsættelsen fortsat ligger stabilt omkring 25 pct., selv om der er markante forskelle kommunerne imellem – fra omkring 20 til tæt på 40 pct. .
Ifølge DI bør tallene give anledning til politisk refleksion – ikke mindst lokalt.
”De tal bør give genlyd hos de ny- og genvalgte borgmestre. Jeg håber, at det kan skubbe på for en fordomsfri og pragmatisk tilgang, hvor vi løbende får markedsprøvet opgaverne,” siger Jakob Scharff .
Dansk Erhverv: Konkurrence skal ikke være tilfældig
Hos Dansk Erhverv hiver branchedirektør Morten Jung fat i det faktum, at rapporten viser, at prisen på en offentlig opgave i gennemsnit er 10 til 13 pct. lavere, når der er fire tilbud frem for ét. .
“Alligevel har konkurrenceudsættelsen i Danmark stået næsten stille siden 2017. I 2024 var indikator for konkurrenceudsættelse fortsat 26 pct. Det fortæller mig én ting. Potentialet er langt fra udnyttet,” skriver han bl.a. på LinkedIn.
Han peger desuden på, at hvis vi vil have mere velfærd for pengene og styrke produktiviteten, skal konkurrence ikke være et tilfældigt resultat, men et bevidst politisk valg.
Udbudsdesign kan spænde ben for innovation
Hvor styrelsen i sin kommunikation holder fokus på effekterne af konkurrence, peger Dansk Industri mere direkte på udbudsformerne som en barriere. Ifølge DI viser rapporten, at 36 pct. af udbuddene afgøres alene på laveste pris, samtidig med at anvendelsen af fleksible udbudsprocedurer er faldende.
Det risikerer, ifølge DI, at føre til et ræs mod bunden.
”Som samfund skyder vi os selv i foden, hvis vi med offentlige midler kører et ræs mod bunden, hvor der ikke er plads til at tænke i kvalitet, levetidsomkostninger eller klima,” siger Jakob Scharff .
Analysen indeholder også et særskilt kapitel om arbejdsklausuler, som ifølge styrelsen anvendes i to ud af tre danske EU-udbud inden for tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver .
Her er der bred enighed mellem styrelsen og erhvervslivet om, at sociale hensyn allerede er en integreret del af udbuddene – og ikke hovedforklaringen på den manglende bevægelse i konkurrenceudsættelsen.
Et politisk valg – ikke et teknisk
Samlet set tegner Status for offentlig konkurrence 2025 et billede af et system, der fungerer, når det bruges, men som anvendes inden for et snævert og stabilt felt.
Det er en pointe, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstaterer nøgternt – og som Dansk Industri og Dansk Erhverv nu bruger som afsæt for at efterlyse politiske valg om, hvor meget konkurrence der faktisk ønskes om de offentlige opgaver.
