Energistyrelsen åbner nu for udbuddet af tre nye danske havvindmølleparker – Nordsøen Midt, Hesselø og Nordsøen Syd. Det sker efter et år, hvor Danmarks hidtil største udbud af havvind endte i en ydmygende situation: Ved fristens udløb i december 2024 modtog staten ikke ét eneste bud.
Nu forsøger regeringen, Folketingets partier og Energistyrelsen at vende skuden. De tre parker udbydes med en samlet minimumskapacitet på 2,8 GW og en politisk vedtaget støttemodel, som markant reducerer risikoen for udviklerne. Og hvis man læser aftalegrundlaget og justeringerne fra november 2025, er signalet tydeligt: Danmark har lyttet til markedet.
Et havvindsudbud, der måtte genopfindes
Det fejlslagne udbud fra 2024 tvang Energistyrelsen og politikerne til at genoverveje hele set-uppet. Som OPS-Indsigt beskrev sidste år, pegede BCG-rapporten på en række årsager til kollapset: høje koncessionsbetalinger, fuld prisrisiko på elmarkedet, forsinket brintinfrastruktur, 40–45 procent højere anlægspriser og stigende afkastkrav.
Kort sagt: Staten forlangte for meget i et marked, der ikke længere kunne bære det.
Det nye udbud er derfor et fundamentalt brud med 2024-modellen. Staten overtager nu en væsentlig del af prisrisikoen gennem en 2-sidet, kapabilitetsbaseret CfD-model, hvor udvikleren får en garanteret afregningspris i 20 år. Det var et centralt ønske fra branchen – og et af de stærkeste anbefalinger i markedsdialogen.
55,2 mia. kr. i støtteloft – og Staten betaler for forundersøgelser
Der er sat et samlet statsligt udbetalingsloft på 55,2 mia. kr. inklusive moms. Beløbet er siden justeret, så fordelingen mellem parkerne ændrer sig betydeligt – blandt andet får Nordsøen Midt nu et højere støtteloft, mens Nordsøen Syd reduceres.
Staten overtager desuden en række omkostninger, som tidligere lå hos udviklerne, herunder cirka 760 mio. kr. til forundersøgelser, samt de militære afværgeforanstaltninger for ca. 1,1 mia. kr. Det reducerer udviklernes risiko og forbedrer business casen væsentligt.
Fleksibilitet og længere tidshorisonter
Markedet efterspurgte også fleksibilitet, særligt i lyset af pressede leverandørkæder. Det afspejles i de nye tidsfrister:
Nordsøen Midt: min. 1 GW, klar senest 2032
Hesselø: min. 0,8 GW (nedjusteret fra 1 GW), klar senest 2032
Nordsøen Syd: min. 1 GW, klar senest 2034
Samtidig sænkes bodsregimet for forsinkelser, og man kan fremrykke etablering, hvis leverandørerne er klar.
Udbuddene stiller nu højere krav til, genanvendelige møllevinger, tredjepartsverificeret LCA,natur-inkluderende design i Hesselø-projektet og en lang række andre krav.
Disse krav hæver barren – men sigter også mod at give danske og europæiske leverandører en konkurrencefordel.
Et politisk signal om at få havvinden i gang – uanset prisen
Med den politiske aftale og de efterfølgende justeringer har et bredt flertal accepteret, at staten må påtage sig mere risiko og yde støtte for at få havvindsudbygningen tilbage på sporet. Finansieringen af det estimerede støttebehov på 27,6 mia. kr. hentes blandt andet i Grøn Fond og fremtidigt råderum, hvilket politisk understreger: Det her skal ske – og det skal ske nu.
Aftalepartierne har samtidig noteret, at der fortsat er risiko for manglende bud – men vurderer, at justeringerne afspejler de aktuelle markedsvilkår.
Et udbud, der bliver en lakmustest
Udbudsmaterialet er nu offentliggjort, og budfristen for de to første parker ligger i foråret 2026. Nordsøen Syd følger efter i 2028.
Efter fiaskoen i 2024 bliver denne runde en lakmustest på, om Danmark stadig kan tiltrække store investorer. Branchen har efterspurgt en CfD-model, lavere risiko og mere fleksibilitet – og ifølge udbudsmaterialet har de nu fået netop det.
Spørgsmålet er, om det er nok.
