Fra 1. april 2026 er det slut med at indgå nye kontrakter med psykiatere i langtidsvikariater. Beslutningen blev allerede truffet af Danske Regioner tilbage i marts måned, men er først rullet ud nu. Det fremgår af en artikel i Regional-Indsigt.
Her gennemgår vores søstermedie blandt andet et enslydende brev, som regionerne har udsendt til deres samarbejdspartnere.
I brevet dokumenteres det, at der er tale om en beslutning, der er taget i Danske Regioners bestyrelse, og det giver nogle forvaltningsmæssige spørgsmål, som Regional-Indsigt behandler.
Brevet fra regionerne og pressemeddelelsen fra Danske Regioner markerer en samlet offensiv mod de private vikarvirksomheder, der de seneste år har leveret læger til psykiatrien, som har haft svært ved at tiltrække fast personale.
Den situation giver et pres på de offentligt ansatte, hvor psykiatere fra vikarbureauer får højere løn og samtidig ikke på samme måde bidrager til det faglige og kollegiale fællesskab, lyder det fra Jacob Klærke, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.
Målet er derfor at få flere psykiatere over i faste stillinger i regionalt regi.
Målrettet langtidsvikariater
I pressemeddelelsen skriver Danske Regioner, at der pr. 1. januar i år var 89 psykiatere i langtidsvikariater i den regionale psykiatri på tværs af landet og her definere man langtidsvikariater som vikariater over tre måneder.
Det skal derfor bemærkes, at selvom Danske Regioner er ude og slå det stort op, at man vil smække kassen i for lægevikariater i psykiatrien, så er det kun for dem med en varighed over tre måneder.
Det giver potentielt muligheden for, at man etablerer vikariater på præcis tre måneder eller lidt under. Vi har tidligere i helt anden sammenhæng, da EU`s tærskelværdi for udbud var en halv million kroner, set et bemærkelsesværdigt antal udbud på 495.000 kr.
Foregået bag lukkede døre
Roger Buch, der er centerleder og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole undre sig desuden over, at beslutningen er foregået bag lukkede døre og det samme gør jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.
“Jeg kan ganske enkelt ikke se begrundelsen for, at en sag som denne skulle på lukket dagsorden. Regionerne skal oplyse om ændringer i de generelle forhold om vikaransættelser – det er ikke fortrolige oplysninger,” skriver Oluf Jørgensen bl.a. i en mail til Regional-Indsigt
Hos Danske Regioner ser man ikke noget bemærkelsesværdigt i at beslutningen er taget i fællesskab, men understreger, at beslutningen er truffet ude i de enkelte regioner. Det sidste er dog ikke helt tydeligt som følge af det føromtalte informationsbrev, og flere politikere som Regional-Indsigt har talt med, har en opfattelse af, at beslutningen formelt set var truffet i Danske Regioner og derfor kun en orienteringssag.
Spørgsmål og konsekvenser
Regionerne selv er ikke bekymrede for, at deres tiltag skal give bagslag, for man har tidligere bragt lignende tiltag i anvendelse. I 2022 blev der indført en handleplan for at begrænse brugen af dyre vikarer i plejesektoren. ”Det førte til flere faste medarbejdere og en halvering af udgifterne – fra ca. 280 til 140 millioner kroner årligt,” skriver Danske Regioner.
For de private lægevikarbureauer markerer beslutningen umiddelbart en dramatisk ændring: Fra april 2026 er døren til langtidsaftaler lukket, men man skal dog fortsat levere vikarer til regionerne, bare ikke over tre måneder ad gangen, hvad det så end indebærer.
Tilbage står flere spørgsmål, som åbenhed og legitimitet i beslutningsprocessen i de enkelte regioner. Det kan du læse mere om på Regional-Indsigt, hvor man fortsat forvaltningsmæssigt vil følge sagen og endelig har vi spørgsmålet om, hvorvidt den fælles linje trukket af Danske Regioner kan holde?
På det praktiske plan fortæller to psykiatere, som OPS-Indsigt har talt med, at de i alt fald ikke agter at søge ind i regionerne som fastansatte, da markedet for bl.a. privathospitaler har langt mere attraktive vilkår.
