Ekspertudvalg anbefaler, at man afskaffer titlen kammeradvokat, og samtidig etablerer en regeringsadvokat, som har en overordnet myndighedsfunktion i lighed med det man har i Norge. Det fremgår af en ny rapport, som er offentliggjort af Økonomistyrelsen.
Ekspertgruppen konstaterer hurtigt, at man “ikke ville tilrettelægge statens advokatindkøb, som det kendes med kammeradvokatordningen i dag, hvis statens advokatindkøb skulle tilrettelægges helt forfra”.
Men man erkender også, at det ikke bliver helt så let at skrue tiden tilbage og starte forfra. Situationen er bare en anden i dag end den var i 1936, da man indførte ordningen.
Endelig er det værd at bemærke, at ekspertgruppen ikke kan konkludere, at der kan opnås et øget statsligt provenu ved en konkurrenceudsættelse.
Det er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, som har stået i spidsen for ekspertgruppen, der har arbejdet på anbefalingerne siden i sommers.
Læs også: Konkurrenceudsættelse af Kammeradvokatens opgaver skal endnu engang undersøges
Det er ikke første gang, at Kammeradvokaten også kendt som advokatfirmaet Poul Schmith har været under luppen af en ekspertgruppe. Tilbage i 2012 undersøgte Moderniseringsstyrelsen Kammeradvokatordningen i den såkaldte B14 sag og her så man på fire modeller for en fremtidig kammeradvokatordning.
Vurderingen var dengang, at man valgte den model vi har i dag, idet man bl.a. lagde vægt på, at en centralt koordineret ordning modsat en decentral gav en række synergigevinster på tværs af sags-og ministerområder.
Læs også: Kammeradvokaten: Fakta om historie og undersøgelser – OPS Indsigt
Anbefaler gradvis overgang
Den nye analyse er et bestillingsarbejde, som er indlejret i regeringsgrundlaget fra 2022 og det er tanken at det skal tjene som et beslutningsoplæg til regeringen.
Ekspertgruppen opstiller en række anbefalinger og arbejder ud fra tre løsningsmodeller, som regeringen kan arbejde ud fra.
Det er her værd at bemærke, at ekspertgruppen anbefaler en gradvis overgang fra den nuværende monopol-lignende struktur til en mere konkurrencepræget model, kombineret med øget opbygning af interne juridiske kompetencer.
Samtidig adresserer ekspertgruppen en række risici ved de opstillede modeller.
Seks anbefalinger
Først og fremmest opstiller ekspertgruppen seks hovedanbefalinger som en slags guidelines for statens fremtidige indkøb af advokatydelser:
- Styrkelse af interne juridiske kompetencer: Oprettelse af en “regeringsadvokat” og udvidelse af statens kapacitet til at løse juridiske opgaver internt.
- Centralisering af indkøbsfunktioner: Anvendelse af en central funktion til styring og udbud af juridiske ydelser for at sikre ensartethed og bedre kontraktstyring.
- Øget konkurrenceudsættelse: Implementering af konkurrenceudsættelse på juridiske ydelser gennem tre forskellige modeller, gradvist introduceret.
- Afskaffelse af kammeradvokattitlen: For at undgå misforståelser og understøtte konkurrenceudsættelsen.
- Gradvis implementering: For at mindske risici og transitionsomkostninger.
- Øget konkurrence om kuratorhvervet: Udarbejdelse af nye modeller til at sikre større konkurrence på insolvensområdet.
I rapporten lægger man ikke skjul på, at der kan være visse risici, som man skal være opmærksom på, hvis regeringen følger anbefalingerne. Det handler bl.a. om forsyningssikkerheden i en overgangsperiode til den model man måtte ende med, hvor der kan der opstå udfordringer med at sikre stabil adgang til juridisk bistand af høj kvalitet.
Man bemærker også, at det kan tage mere tid end antaget for markedet at tilpasse sig nye krav og kapaciteter og så er der kompleksiteten i at udbyde denne type opgaver, som kræver helt særlige kompetencer.
Endelig peger ekspertgruppen på risiko for interessekonflikter og habilitetsproblemer, hvor nye private aktører får adgang til følsom statslig information. Her har man i den eksisterende kammeradvokataftale haft nogle bindinger på Poul Schmith, så advokathuset næsten var “in house” og derfor ikke kunne tage hvilke som helst opgaver ind.
Til sidst er der en risiko for, at konkurrencesituationen ikke medfører lavere priser.
Tre grader af konkurrenceudsættelse
Ekspertgruppen opstiller tre modeller, der giver forskellige grader af konkurrenceudsættelse af statens advokatydelser.
Modellerne varierer i omfang og de risici, der er forbundet med implementeringen af de enkelte modeller, som vi gennemgår kort neden for.
Model 1: Begrænset konkurrenceudsættelse
Her omfatter konkurrenceudsættelsen en tredjedel af statens “basisindkøb” fra Kammeradvokaten. Det vil sige relativt afgrænsede områder, som vurderes at have færre tværgående synergier med de opgaver, der forbliver under kammeradvokatordningen.
Model 2: Delvis konkurrenceudsættelse
Her omfatter konkurrenceudsættelsen cirka halvdelen af statens advokatindkøb. Områderne rammer bredt i markedet, hvor der vurderes at være kapacitet i markedet til at kunne varetage opgaver inden for de konkurrenceudsatte områder, skriver man i rapporten
Model 3: Fuld konkurrenceudsættelse
Her omfatter konkurrenceudsættelsen alle statens advokatydelser, hvilket betyder at kammeradvokataftalen opsiges. Den model forventer man vil have størst betydning i markedet.
Risici stiger fra model 1 til model 3
Ekspertgruppen anbefaler en gradvis implementering af konkurrenceudsættelsen, uanset hvilken model der vælges. Dette skal sikre, at erfaringer fra mindre udbud kan bruges til at finjustere fremtidige processer og minimere risici som tab af forsyningssikkerhed og højere omkostninger i overgangsperioder.
Sammenligner man de tre modeller på tværs i et risikoperspektiv, så stiger transaktionsomkostninger markant fra Model 1 til Model 3, da omfanget af konkurrenceudsættelse kræver større oplæring og etablering af nye samarbejder, herunder risiken ved at opbygge en helt ny indkøbsorganisation på det her område.
Model 1 er den, der ifølge ekspertgruppen bevarer flest synergier og viden, mens Model 3 indebærer størst risiko for tab af indarbejdede kompetencer.
Det vil sige Model 3 har den største usikkerhed, men samtidig det største økonomiske potentiale.
Forsyningssikkerheden får potentielt flere problemer med højere konkurrenceudsættelse (Model 2 og 3). Det vil sige, at man øger risikoen for overgangsproblemer og manglende kvalitet i juridisk bistand.
