Et kuldsejlet spareforslag til budget 2025 i Frederiksberg Kommune har bragt lettelse blandt 19 selvejende og private dagtilbud.
Her har de i noget nær et år haft udsigt til, at kommunen ville spare 0,3 pct. på administrationsbidraget, med den potentielle konsekvens, at institutionerne havde måtte tage penge for børnerammen for at betale administrationsselskaberne.
Proces og forslag har fået en del kritik fra både institutioner og administrationsselskaber – de såkaldte paraplyorganisationer – efter at det er blevet offentligt kendt, at de beregninger som kommunen havde købt hos revisionsselskabet PWC for at understøtte besparelsen, var kraftigt fejlbehæftede.
Læs også: Frederiksberg Kommune opgiver at sænke administrationsbidrag til selvejende
I kølvandet på den kaotiske afslutning på sagen er kommunen desuden blevet mødt af en opfordring til at frisætte de kommunale dagtilbud, ligesom aktører har ønsket, at KL og regering skal arbejde for et ankenævn, så man fremover kan reducere den type af sager og skabe en form for retssikkerhed ved uenigheder.
Men hvad tænker man om Frederiksbergsagen blandt interesse- og brancheorganisationerne?
Hos Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) har sekretariatschef Tanja Krabbe fuldt sagen tæt og lægger særlig mærke til den vinkling, som kommunen har lagt ned over sagen.
Forvaltningens vinkling
“Det vi bemærker med denne sag, det er den vinkling, som forvaltningen lægger i den politiske fremlæggelse, hvor man peger mod paraplyorganisationerne og får det til at se ud som om der tjenes en farlig masse penge på administration,” siger Tanja Krabbe.
I forvaltningens fremlæggelse skriver man nemlig bl.a. at en ændring af administrationstilskuddet alene påvirker den del af budgettet, de selvejende daginstitutioner betaler de eksterne administratorer.
Samtidig fremhæver forvaltningen, at resten af budgettet til de selvejende daginstitutioners pædagogiske serviceniveau vil være uændret.
Underforstået, det her kommer ikke til at ramme det pædagogiske serviceniveau.
Fokus øger spareiveren
Det er præcis denne forvaltningsmæssige vinkling af paraplyorganisationernes indtjening hun anker over, da vi på OPS-Indsigt henvender os.
“Paraplyorganisationernes i øvrigt beskedne indtjening er principielt irrelevant, for sagen handler om det tilskud, som de enkelte institutioner får til at varetage deres administrative opgaver. Fordi de har ret til selv at varetage deres administration, skal de have et tilskud, der enten aftales eller svarer til de kommunale dagtilbuds gennemsnitlige udgifter på administration,” siger Tanja Krabbe og fortsætter:
”De har så mulighed for, enten selv at foretage administrationen eller lave en aftale med en ekstern administrator. Men det valg er ikke et forvaltningen eller politikerne skal forholde sig til. Derfor er det tendentiøst, at sagen fremstilles med et fokus, der er egnet til at få spareiveren ekstra op i gear,” siger Tanja Krabbe.
Bemærkelsesværdigt at man ikke krydstjekker
Hos brancheorganisationen SelvejeDanmark mener direktør Jon Krog, at sagen illustrerer kommunernes manglende indsigt i egne omkostninger.
“Den her sag her viser præcis, hvor absurd lidt økonomisk indblik en kommune kan have i sine egne omkostninger. At man får en beregning fra PWC der fortæller, at man bruger 0,9 pct på administration og i stedet for at tænke det lyder godt nok lidt lavt, så virker det som om man bare jubler uden at krydstjekke, om man virkelig er verdens mest effektive kommune,” siger Jon Krog.
Han peger på det bemærkelsesværdige i, at der tilsyneladende ikke er nogen inde i kommunen, der reagerer på de tal, de får fra PWC, som synes meget langt fra kommunens reelle egne omkostninger.
“Her skal man bare lige, sammenligne med, at når kommunerne i KKR-regi laver indbyrdes aftaler taler man om 5 – 7 pct. for administration. På den måde viser sagen præcis alt det vi gennem lang tid har sagt, nemlig at kommunerne i den grad mangler indsigt i egne omkostninger.
Der skal findes en fælles løsning
Tanja Krabbe vil lige vende skråen og se de nye tal, som revisionsselskabet har fremsendt til Frederiksberg kommune inden DLO går videre, men hun overvejer om det ikke var på tide, at man forhandlede en ny aftale.
Hun forslår konkret, at institutionernes organisationer i fællesskab med ministeriet og KL opstiller en vejledning over, hvad der skal med i beregning af administrationsomkostninger og opsætte krav til at kommunen skal fremlægge beregningerne, hvis man vil have en administrationsprocent på under 2.1. pct.
Jon Krog er enig i, at der skal findes en løsning, ”Ellers giver det ingen mening at forsøge at sammenligne kommunale og ikke-kommunale priser og takster,” slutter han.
OPS-Indsigt har i løbet af sagen rettet henvendelse til Frederiksberg Kommune for kommentarer og svar på spørgsmål, dem afventer vi fortsat.
