Politikerne på Rådhuset på Frederiksberg var kar til at stemme et budgetforslag fra forvaltningen igennem, hvor man ville skrue betydeligt ned for administrationsbidraget til de selvejende og private dagtilbud. – Fra 1,8 til 1,5 pct.
Men som OPS-Indsigt i en artikel kunne afsløre fredag morgen, så har en fejl begået af et eksternt revisionsfirma (PWC) sat en kæp i hjulet. Efter først at have blåstemplet besparelsen med tal, der angav, at man på rådhuset brugte langt færre penge på administration af de kommunale institutioner end de private, har revisorerne efter godt to måneder fundet, hvad der beskrives som en formelfejl i den rapport, som politikerne i fagudvalget netop havde nikket til.
Resultatet er, at Frederiksberg Kommune har sendt et brev til de høringsberettigede organisationer. Her trækker kommunen budgetforslag om tilpasning af administrationstilskud tilbage. I brevet som OPS-Indsigt er i besiddelse af, står der bl.a.:
”Det betyder også, at Frederiksberg Kommune ikke behøver jeres kommentarer til forslaget, og at de – såfremt I sender dem – ikke vil indgå i det samlede budgetmateriale til budget 2025.”
Uklar lovgivning
Hele forløbet har været lettere tumultarisk og strækker sig langt tilbage, men hvorfor er det, at man ikke kan lave en simpel udregning af en kommunes administrative omkostninger på godt 22 kommunale institutioner?
Vi har opsøgt Annette Foltmann, der er stifter og direktør for administrationsselskabet Spia, som administrere tre dagtilbud på Frederiksberg. Hun er jurist og har i mere end 20 år bevæget sig arbejdsmæssigt rundt i branchen.
“Jeg siger det lige ud. Den manglende klarhed i lovgivningen er med til at give de her fuldstændige vanvittige oplevelser, hvor en kommune som nu Frederiksberg mener, at vi sagtens kan administrere for 1,5 pct.,” siger Annette Foltmann og fortsætter;
“Men virkeligheden er altså en anden. Kommunerne har aldrig kunne administrere området for under 6 pct, hvis man tager det hele med. Det skal man lige se i perspektiv af, at KL har sagt, at hvis de skal administrere minimumsnormeringerne, så vil det koste 20 pct. af det afsatte beløb og så vil en kommune som Frederiksberg have, at vi skal kunne klare alle administrative opgaver for 1.5 pct.”
Har ikke overvejet konsekvenserne
Annette Foltmann peger på, at kommunerne generelt har stirret sig blinde på en ide om, at det er en lukrativ forretning at administrere selvejende dagtilbud.
“Men jeg tror ikke Frederiksberg Kommune har overvejet, hvad konsekvensen vil være, hvis man skruede administrationsprocenten yderligere ned til 1.5 pct., men det kan jeg god afslører. Institutionerne ville komme til at bruge penge fra børnerammen til administration, fordi administrationen ikke kan gøres billigere med de krav der er til den,” siger Annette Foltmann.
I den forældre-drevne institution Børnehuset Adilsvej bekræfter bestyrelsesformand Amalie Randrup denne sammenhæng, da hun hører nyheden om, at forvaltningen har trukket forslaget tilbage:
“Vi har jo som frivillige forældre i bestyrelsen travlt med udviklingen af vores dagtilbud, og derfor er vi glade for at vi ikke skal spare på vores børn. Nu skal vi ikke bekymre os om, hvorvidt der er penge nok til kontorarbejdet,” siger hun i en pressemeddelelse.
Det skal her bemærkes, at Frederiksberg Kommune er en ud af to kommuner, der i dag har en administrationsprocent på under 2,1 pct., således som det er angivet i dagtilbudsbekendtgørelsens § 14, stk. 3., men flere arbejder i den retning, oplyser flere kommunale kilder til OPS-Indsigt.
Har holdt fast i egen opfattelse
Sagen på Frederiksberg har ikke været uden sværdslag. De såkaldte paraplyorganisationer, der administrerer de enkelte selvejende institutioner, har det sidste år forsøgt at overbevise forvaltningen og, at man ikke kunne drive administration så billigt som forvaltningen mente.
Så sent som i sagsfremstillingen til politikerne den 19. august skriver forvaltningen bl.a.
”Hvis administrationsudgifterne til de 22 kommunale daginstitutioner modsat skulle øges med en tilsvarende procentandel på 0,3 procent, så de kommer op på samme niveau, som det tilskud, der tildeles de selvejende daginstitutioner i dag, ville det betyde en årlig merudgift på ca. 1,9 mio.kr., svarende til ca. 3,6 administrative årsværk.
Man fastholder her, at de kommunale dagtilbud er så meget billigere at drive rent administrativt.
Behov for et ankenævn
Men hvad kan man egentlig gøre for at undgå de her diskussioner, hvor kommunen i måneder og måske år fastholder deres opfattelse og dermed brødføder til en konflikt som i dette eksempel ender med, at kommunen taber ansigt?
Det skal her bemærkes, at Frederiksberg Kommune er ikke den eneste kommune, hvor private og selvejende har klaget over kommunens beregninger og beslutning.
“Udfordringen her på området er, at vi ikke længere har et ankenævn, sådan som de nu får på ældreområdet og det har vi simpelthen behov for af hensyn til retssikkerheden på området. Tidligere havde vi jo Statsforvaltningen der kunne skride ind, men det er afløst af Ankestyrelsen og de afviser vores sager, hvor vi klager over kommunernes dispositioner med henvisning til, at det er privatretsligt, hvilket betyder, at vi bare skal gå til domstolene,” lyder det fra Annette Foltmann.
Hun peger på, at områdets leverandører har mistet alle ankemulighederne siden Statsforvaltningens nedlæggelse i 2019 og i mangel af en konkret lovgivning til kommunernes beregningerne af tilskud.
“Når lovgivningen henviser til, at kommunernes tilskud skal beregnes efter kommunernes egne omkostninger, så er det som at sælge elastik i metermål. Der er behov for en oplistning af de udgifter, der skal medtages i den beregning, hvilket man kan se et glimrende eksempel på i den tidligere lov om kommunernes budget og regnskabsvæsen,” slutter Annette Foltmann.
