Skip to main content

”Enhver har hele tiden kunne se, at de her beregninger fra PWC var fyldt med fejl, alligevel smutter det igennem forvaltningen og ind i en politisk dagsorden, det undre mig,” siger Claus Thykjær, der direktør i paraplyorganisationen FOBU.

Udtalelsen falder efter, at det er blevet officielt, at Frederiksberg Kommune efter et års arbejde med at få nedsat administrationsprocenten til selvejende og private dagtilbud, har taget forslaget af bordet.

”For mig at se er det, at man trækker besparelsesforslaget tilbage en tilståelsessag. Samtidig viser de nye beregninger fra PWC, at man ligger et pænt stykke over de 1,8 pct. vi får i dag, så derfor burde de sende os nogle flere penge med baggrund i de nye beregninger,” siger Claus Thykjær til OPS-Indsigt.

Kommunen har bl.a. haft revisionsvirksomheden PWC til at udarbejde et grundlag, for at forvaltningen kunne fremlægge et besparelsesforslag på en lille million kroner ved at reducerer administrationsprocenten med 0,3 pct. Det fremgår af et referat fra seneste møde i fagudvalget.

Nødvendig med en kontrolenhed

Claus Thykjær der er tidligere kommunaldirektør, er ikke imponeret. Han peger på, at begge de notater som PWC har udarbejdet, er fyldt med fejl.

”Man blander æbler og pærer i forhold til, hvad man kan regne sammen og det skyldes bl.a. at der ikke er nogen egentlige regneregler på dette område og det kræver ligesom noget ekstra,” forklare Claus Thykjær.

Morten Jung der er markedschef i Dansk Erhverv mener, at det her er et godt eksempel på, at den kontrolenhed som er vedtaget på ældreområdet, er lige så nødvendig på dagtilbudsområdet.

Foreslår et alternativ

Claus Thykjær undrer sig kraftigt over, hvor forvaltningen har været i denne sag.

”Jeg mener, når de fremlægger en sag, hvor en beregning viser, at administrationsprocenten er 0,9 og deres egen administration så ligger på 11pct. ifølge Danmarks Statistik, så kunne man godt lige have haft et par overvejelser om, hvorvidt beregningerne var korrekte, ”lyder det.

Claus Thykjær er godt med på, at Frederiksberg Kommune næppe kommer til at hæve den nuværende administrationsprocent. Derfor rækker han hånden ud til kommunen med et hjælpende tilbud.

”Sæt de kommunale dagtilbud fri,” siger han og fortsætter: ”Når de nu alligevel jagter millionerne inde i forvaltningen, så vil vi da gerne overtage de kommunale dagtilbud og administrere dem både til de nuværende 1,8 pct, men også til de 1,9 pct som PWC er kommet frem til. Det vil alt andet lige give dem en klækkelig besparelse inde på rådhuset,” lyder det fra Claus Thykjær.

Vi har i en anden artikel drøftet sagen med borgmesterkandidaten fra de konservative Michael Brautsch. Han ser dog ikke et scenarie for sig, hvor de selvejende administrationsselskaber overtager administrationen af de kommunale.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind