Skip to main content

Engangsartikler har et højere klimaaftryk end flergangsartikler, men i visse sammenhæng er de nødvendige, omvendt skal vi være opmærksomme på, hvordan vi køber ind og forbruger plastkopper, blå futter, paptallerkner og papirhåndklæder.

Lige nu sætter Staten og Kommunernes Indkøbsorganisation (SKI) fokus på forbruget af engangsartikler med en adfærdskampagne.

Ifølge Katrine Pape Huldahl, der er ESG-direktør i SKI, er engangsartikler et oplagt sted at starte.

”Når vi skal sænke vores klimaaftryk, er det ikke nok, at vi stiller en masse grønne krav til produkterne på aftalen. Adfærden – hvad vi køber ind, hvor meget, og hvordan vi forbruger – er afgørende for, at vi udnytter de grønne potentialer, som aftalen giver mulighed for, og måske endda sparer penge på samme tid,” siger Katrine Pape Huldahl i et nyhedsopslag.

SKI har bedt konsulenthuset Behave Green om at undersøge adfærden i decentrale kommunale institutioner. På baggrund af deres observationer og i dialog med medarbejdere har konsulenthuset kortlagt, hvad der står i vejen for et mere nøjsomt forbrug og indkøb af engangsartikler.

Kommunikation mellem det centrale og decentrale niveau

Vi har identificeret fire overordnede områder, hvor vi ser barrierer, der står i vejen for et mere nøjsomt forbrug af engangsartikler. Det drejer sig helt overordnet om kommunikation mellem de centrale og de decentrale indkøbere, at der er mange aktører og for få ressourcer, vores vaner og rutiner og de fysiske og tekniske barrierer i fx e-handelssystemet,” fortæller Josephine Christoffersen, der er projektleder i Behave Green.

Sammen har SKI og Behave Green udarbejdet et kampagnemateriale, der er bygget om mantraet ”ta’r du med omtanke?” og er målrettet primært offentlige organisationer, men tankesættet kan lige så vel anvendes i de mange private virksomheder, der er underleverandører til den offentlige sektor.

Du kan hente kampagnematerialet på SKI`s hjemmeside

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind