Skip to main content

I 2014 udbød Aarhus Kommune driften af plejecenteret Bøgeskovhus. Det skete på et tidspunkt, hvor der var brug for et løft og man havde flere kritiske sager. Nu ti år efter genvinder Forende Care endnu engang driften for de 125 beboer og de 95 medarbejdere.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Jeg er meget tryg ved, at Forenede Care fortsat skal levere velfærd på et højt niveau. Og derudover at ældre borgere igen får muligheden for at vælge et alternativt til det, vi som kommune kan tilbyde,” siger rådmand for Sundhed og Omsorg Christian Budde (V).

I Aarhus Byråd var der særligt i begyndelsen en debat om at bringe plejehjemmet tilbage på kommunale hænder. Det er nu skiftet til et flertal for at holde liv i den private drift.

Anette Poulsen (S) der formand for udvalget for sundhed og omsorg udtalte i forbindelse med, at plejehjemmet skulle udbydes i denne omgang, at der var god mening i at understøtte valgfrihed mellem forskellige tilbud i ældreplejen i Aarhus.

”Umiddelbart synes jeg, at vi med det nuværende antal private plejehjem er på et fornuftigt niveau i Aarhus. Vi er i udgangspunktet positive overfor det kommende udbud af Bøgeskovhus,” understregede hun over Aarhus Stiftstidende.

Høj medarbejdertilfredshed

Med den nye aftale ser Forende Care ud til at kunne forlænge deres samarbejde med Aarhus Kommune helt frem til 2036.

”Vi har haft et supergodt samarbejde med kommunen og er glade for at skulle fortsætte driften af Bøgeskovhus. Vi blev bl.a. valgt, fordi vores beboere i mindre grad end beboere på andre plejecentre er indlagt på hospitalet. Forenede Care er sat i verden for at gøre en forskel – og at vi er særligt gode til at passe på vores beboere, gør mig meget stolt,” siger adm. direktør Stine Louise Eising.

Hun tilskriver desuden virksomhedens succes, at man i dag ligger med en medarbejdertilfredshed på 96 %, et lavt sygefravær og ingen rekrutteringsudfordringer i modsætning til det meste af branchen og hertil komme en høj grad af beboertilfredshed.

Har udviklet audit for hyggelige boliger

I løbet af de seneste ti år har Forenede Care med driften af Bøgeskovhus samarbejdet med Aarhus Kommune på flere måder.

Eksempelvis har Forenede Care udviklet en særlig lejlighedsaudit, som baner vejen for endnu pænere og hyggelige plejeboliger. Redskabet er nu også implementeret på andre af kommunens plejecentre.

”Vi har udviklet et anvisende skema, som medarbejderne blev rigtig glade for. Et simpelt tiltag, der skaber fokus og en gør en konkret, mærkbar forskel. At andre i kommunen også har taget det til sig, er jo bare endnu et skulderklap. Vi ser frem til at også, at bidrage i fremtiden,” slutter Stine Louise Eising.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind