”Nu er det tid til at frisætte vores daginstitutioner,” sådan lød det fornyeligt fra venstreformand Troels Lund Poulsen og det er ikke et øjeblik for sent, hvis man spørger rundt i branchen.
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) har netop lavet en undersøgelse, der afdækker en hel fundamental skævvridning i den grundøkonomi, som kommunerne tildeler de private vuggestuer.
”Vi har foretaget denne undersøgelse, fordi den helt enkelt og gennemskueligt viser, hvordan dagtilbudslovens regler kan medvirke til at skævvride grundøkonomien for private vuggestuer. Konkurrencen bliver enorm ulige, hvis du i gennemsnit som privat vuggestue får omkring 8000 kr. mindre om året pr barn,” siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO.
Der har længe været en debat i branchen om kommunernes udregninger af administrations- og bygningstillæg. Her det ofte svært at eftervise om kommunernes kugleramme fungerer rigtigt, men med den seneste undersøgelse fra DLO, hvor man ser på beregningen af nettotilskuddet, bliver uligheden helt tydelig.
Der ligger nemlig i dagtilbudslovens konstruktion et hul, som kommunerne kan benytte sig af, når de beregner takster, og som giver dem mulighed for så at sige at fortynde beregningsgrundlaget med udgifter fra dagplejeområdet.
”Jeg synes det er urimeligt, selvom det er lovligt, at man blander æbler og bananer på den her facon, når man beregner taksten,” lyder det fra Laila Baltersen, der er leder af et privat dagtilbud i Faaborg-Midtfyn.
Der er ikke tale om småpenge
Laila Baltersen peger bl.a. på, at således som dagtilbudsloven er strikket sammen i dag, må det kommunale tilskud til en vuggestueplads i privat institution beregnes på baggrund af, hvad det koster for et barn mellem 0-3 år at blive passet i kommunen, også hos dagplejen. Da et barn i dagpleje er ’billigere’ end et barn i vuggestue, vil tilskuddet i en kommune med mange dagplejer blive betragteligt mindre.
For Laila Baltersen betyder det et månedligt mindre tilskud fra kommunen på godt 1900, kr. pr barn i vuggestuen. I en anden artikel udfolder hun hendes overvejelser om eventuelt at hæve forældrebetalingen for at udligne det hul tilskudsmodellen skaber i hendes økonomi.
Det er nemlig ikke småpenge de private vuggestuer ikke får del i, hvis man ganger det mistede tilskud op med antallet af børn.
Læs også: Privat dagtilbud får en kvart million kroner mindre end de kommunale
Det kan lyde besynderligt, men det er faktisk helt lovligt. Dog skal man være opmærksom på, at kommunerne, ligeledes med loven i hånd kan undlade at fortynde tilskuddet til de private vuggestuer, men erfaringen er, at det ikke sker hos omkring 80 af landets kommuner og nu dokumenterer DLO`s undersøgelse, hvor slemt det står til.
Tyngden ligger mod vest
Fordelt hen over landet får de private i gennemsnit får 8000 kr. mindre i nettotilskud pr barn om året end en tilsvarende kommunal vuggestue, men der er tale om store udsving, helt op til 37.000 kr. mindre. Typisk i kommuner, hvor dagplejen dækker mellem 70 og 80 pct. af 0 – 3 års området
Zoomer vi ind på, hvilke kommuner det er, som giver et tilskud til private vuggestuer der er 1000 kr. mindre om måneden eller endnu mindre, så får man et kort, der viser at tyngden ligger i landkommuner mod vest.
Læs også: Forskelsbehandling – Private vuggestuer får i snit 8000 kr. mindre end kommunale
Disse kommuner har for fleres vedkommende en del private dagtilbud.
Der drejer sig eksempelvis om Skive Kommune, hvor man har 6 private dagtilbud. Her giver man godt 33.000 kr. mindre på et år til hvert barn i en privat vuggestue.
”Jeg har ikke været klar over, at der var SÅ store tilskudsforskelle! Jeg mener helt klart, at vi skal ændre på dette – da vi ellers risikere at flere og flere private dagtilbud lukker og at forældrene dermed får færre valgmuligheder!” siger børne- og undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen, da vi fanger hende.
Lige til højrebenet
For Tanja Krabbe ligger løsningen lige til højrebenet. Politisk kan man nemlig med nogle enkle greb fjerne muligheden for at sammenblande udgifter til dagpleje og vuggestuer, når kommunerne beregner nettodriftstilskuddet til private vuggestuer.
Man kan nemlig sikre en mere reel ligestilling af de forskellige former for dagtilbud ved at ændre et ”kan” til et ”skal” i dagtilbudsloven.
Det handler om lovens §36 stk. 3. der angiver, at hvis driftstilskuddet beregnes lavere end de gennemsnitlige budgetterede netto-driftsudgifter, kan driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til udgiftsniveauet. Lovgiver skal dermed blot udskifte ”kan” med ”skal”.
Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af de første artikler været i kontakt med Faaborg-Midtfyn, KL og flere medlemmer af Folketingets Børne- og undervisningsudvalg og det følger vi op på i nærmeste fremtid.
