I Nr. Lyndelse Børnehave og Vuggestue, som er et privat dagtilbud, betaler forældrene lidt under 4000 kr. om måneden for at sende deres barn i vuggestue. Det samme gør de forældre, der vælger en af de kommunale vuggestuer i Faaborg Midtfyn Kommune, men grundøkonomien er fuldstændig forskellig.
Kommunen sparer nemlig i runde tal omkring 23.000 kr. pr barn om året, hver gang forældrene vælger en privat vuggestue. Det kan man læse ud af en undersøgelse, som Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) har foretaget. Her afdækker de, hvordan omkring 80 kommuner helt legitimt, benytter sig af et hul i dagtilbudsloven, som gør det muligt at blande udgifterne til kommunal dagpleje og vuggestuer, når kommunerne skal udregne nettotilskuddet til de private vuggestuer.
Læs også: Et hul i dagtilbudsloven skævvrider grundøkonomien for private vuggestuer
Flere i branchen kalder det over for OPS-Indsigt en ”systemfejl”. Det har den konsekvens, at omkring 80 kommuner i gennemsnit giver private vuggestuer et mindre tilskud på 8232 kr. om året.
Når Faaborg Midtfyn Kommunes beregning er interessant, så handler det bl.a. om, at kommunen har 15 private dagtilbud ifølge Danmarks Statistik. (Se vores kort)
Samme krav men ikke samme penge
Vi har derfor sat Laila Baltersen stævne, hun er leder af Nr. Lyndelse Børnehave og Buggestue, der er et privat dagtilbud med plads til 42 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn beliggende i Faaborg Midtfyn Kommune.
For Laila Baltersen betyder den kommunale beregningsmodel, at hun hvert år modtager næsten en kvart million mindre end hendes kommunale kollegaer til den pædagogiske drift, af det samme type tilbud.
”Vi er fuldstændig ligeværdige med de kommunale i forhold til alle dagtilbudslovens pædagogisk krav ift lærerplaner, udvikling, dokumentation osv., men når det kommer til den takst vi får udmøntet, så får jeg bare ikke de samme penge til at gennemfører de samme krav i den samme kommune,” siger Laila Baltersen.
Læs også: Forskelsbehandling – Private vuggestuer får i snit 8000 kr. mindre end kommunale
Blander æbler og bananer
Hun peger på, at det står i dagtilbudsloven, at børn skal stilles lige og her synes hun lovgiver lige har glemt, at stille skarpt på det hul i loven der gør, at kommunerne kan blande udgifterne fra dagpleje og vuggestuer og så udregne et gennemsnit.
”Jeg synes det er urimeligt, selvom det er lovligt, at man blander æbler og bananer på den her facon, når man beregner taksten,” lyder det fra Laila Baltersen.
Hun henviser til, at således som dagtilbudsloven er strikket sammen i dag, må det kommunale tilskud til en vuggestueplads i privat institution beregnes på baggrund af, hvad det koster for et barn mellem 0-3 år at blive passet i kommunen, også hos dagplejen. Da et barn i dagpleje er ’billigere’ end et barn i vuggestue, vil tilskuddet i en kommune med mange dagplejer blive betragteligt mindre.
I Faaborg-Midtfyn ser regnestykket således ud, når man læser DLO’s undersøgelse.
Dagplejen udgør 71% af de børn der passes i kommunalt regi med en årlig udgift på 93.000 kr. pr barn. De kommunale vuggestuer tager sig af de øvrige 29% af børnene og det til en udgift på 125.280 kr. pr barn. Herefter udregner man en vægtet takst til private vuggestuer på 102.462 kr.
Priselementer stikker i hver deres retning
Men er det her ikke bare et markedsvilkår, som man må leve med?
”I udgangspunktet ligner de her vilkår ikke et almindeligt marked, hvor vi som virksomhed kan sætte forældrebetalingen ned for at konkurrere med de kommunale vuggestuepladser på prisen. Dernæst har vi jo så den situation lokalt, at jeg får næsten en kvart million kroner mindre end mine kommunale kollegaer, som driver en 46 børns vuggestue i gåafstand,” siger Laila Baltersen og tilføjer:
”Prisen er jo allerede sat ned, men det mærker forældrene ikke for de betaler det samme.”
Derfor forestiller hun sig heller ikke, at det vil være en farbar vej for øjeblikket, at hun satte forældrebetalingen op for at dække det huls som det mindre tilskud fra kommunen skaber.
”Faaborg-Midtfyn har jo maxet den helt ud i forhold til forældrebetaling, så forestil dig lige, hvordan de vil tage det, hvis jeg satte den bare 200 kr. op om måneden, men jeg kan godt se, at det kan blive enden på det hele, men lige nu satser vi på opbakningen blandt forældrene,” siger Laila Baltersen.
Nr. Lyndelse børnehave og vuggestue befinder sig dermed i den specielle markedsmæssige situation, at indkøberen i form af kommunen har sat den lavest mulige pris pr barn, samtidig har myndigheden sat den højest mulige egenbetaling hos forældrene, for den service forældrene kan forvente. Det vil sige de to priselementer på det her marked stikker i hver deres retning.
En øget forældrebetaling, hvad der er mulighed for, vil ifølge Laila Baltersen skubbe i retning af et A og B hold.
Overlever på differentiering
Laila Baltersen forklarer, at de private kun overlever, hvis de dels differentierer sig, dels har opbakning i det lokale civilsamfund og forældrene gider lægge noget gratis arbejdskraft.
”Vi tilbyder pasning I egen institution og med det faste personale, alle sommerferieuger, dagene op til påske og mellem jul og nytår. Såfremt forældrene har et pasningsbehov,” forklare Laila Baltersen.
De kommunale institutioner går ifølge Laila Baltersen sammen, og samler børnene fra mellem 6-12 matrikler samme et sted. ”Her er ingen garanti for kendt personale, fortæller hun.
Inde i en kedelig cirkel
Laila Baltersen har en god opbakning blandt hendes forældre, men hun iagttager en langsom udvikling i forhold til deres energi og overskud til frivilligt arbejde.
”Jeg kan se, at forældrene over de sidste ti år, er blevet mere og mere presset, så når de endelig har fri, har de ikke det samme overskud, så vi er inde i en kedelig cirkel. Vi har egentlig god moralsk opbakning, men jeg konstaterer bare, at vi ikke i samme grad kan mobilisere forældrene, de har bare ikke overskuddet,” siger Laila Baltersen.
Hun fortæller, at hendes private dagtilbud har haft underskud de sidste tre år. Det hænger sammen med det lave tilskud fra kommunen. For at stå i mod har hun og bestyrelsen besluttet, at tærer på den opsparede kapital de har haft til rådighed, men det går ikke i længden. Blandt andet er der behov for et nyt tag og da den selvejende private institution Nr. Lyndelse Børnehave og vuggestue ejer sine egne bygninger, så står den også selv for det løbende vedligehold, ” Og her rækker det kommunale bygningstilskud ikke langt, men det er en anden historie siger Laila Baltersen.
OPS-Indsigt følger i næste uge op med en nærmere analyse af konsekvenserne ved DLO`s undersøgelse, ligesom vi har kontaktet Faaborg-Midtfyn og KL mhp kommentarer i kommunalt perspektiv.
