Privathospitalerne modtog næsten en kvart million henvisninger fra regionerne i 2023. Det største antal nogensinde ifølge Danske Regioner.
”Man må sige, at forventningerne -og mere til- er indfriet i forhold til at benytte private hospitaler og klinikker. Det er femte år i træk, at der henvises flere patienter end tidligere år, sagde Anders Kühnau i januar i en pressemeddelelse.
Læs også: Der er aldrig blevet henvist så mange patienter til privathospitalerne som nu
Men i faktiske henvisninger drejer stigningen sig ikke om mere end 3068 henvisninger i forhold til 2022 eller en stigning på 1,28 %.
Det er bemærkelsesværdigt, for samtidig er taksterne på privathospitaler faldet med 12 pct. pga den rabataftale Danske Regioner, regeringen og Sundhed Danmark indgik i 2023.
Læs også Det offentlige får prisrabat på privathospitaler i akutplan
Det vil sige, det burde være billigere for regionerne at få nedbragt ventelisterne, men her er der faktisk stilstand.
Antallet af henvisninger til private falder
Egentlig så det ud til at aftalen virkede det første halve år af 2023. Her henviste regionerne nemlig ifølge dem selv 13.235 flere patienter til de private end året før, men de sidste seks måneder af 2023 faldt henvisningerne med 10.167 færre patienter til privathospitalerne end samme periode i 2022.
Man bør stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor sker der denne opbremsning i henvisningerne til det private efter første halve år af 2023 sammenlignet med andet halvår af 2023?
Her hænger et af svarene sandsynligvis sammen med, at man d. 1. juni 2023 hæver fristen for behandlingsgaranti med 30 dage, hvilket sker i slipstrømmen af at regionerne indgår en rabataftale med brancheorganisationen Sundhed Danmark.
Denne fristudvidelse betyder. at de borgere der den første juni havde ventet imellem 30 og 60 dage, fra den ene dag til den anden ikke er en belastning i regionernes statistik.
Men bestyrelsesmedlem i Sundhed Danmark og administrerende direktør for privathospitalet Aleris Michael Kirkegaard mener ikke, at man alene kan tilskrive den øgede fristforlængelse årsagen til, at antallet af henvisninger falder.
“Det er rigtigt, at antallet af henvisninger i en periode vil falde, når behandlingsgarantien sættes op, men den periode er for længst overstået,” siger han til OPS-Indsigt.
Ingen sammenhæng mellem pris og henvisninger
Michael Kirkegaard er altså inden på, at der er en mere fastlåst tendens, som nu løber ind i 2024.
Ser vi på tendenslinjen for 2023 i den nedenstående grafik (den stiplede orange) og antager at det er et udtryk for en prognose, så vil antallet af henvisninger til den private sektor falde langt ind i 2024, hvor det i 2022 med højere takster lagde an til en stigning.
Det det giver et bemærkelsesværdigt billede af en afkobling mellem lavere takster, faldende antal henvisninger og tilstedeværende ressourcer hos regionerne, der netop i 2023 via akutplanen fik 1,1 milliarder kroner ekstra, for at kunne bekæmpe puklen af ventende patienter.
Her skulle man forvente en øget produktivitet og et gevaldigt indhug i ventetidsproblematikken, men det skete heller ikke.
En af omdrejningspunkterne i Akutplanen og den rabataftale som regionerne indgik i 2023, handler om, at den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skulle være mindst 3 pct. højere end i 2022. Baseret på en forventning om, at aktiviteten på de offentlige så vel som private sygehuse i løbet af 2023 gradvis blev forøget.
Danske Regioners egen redegørelse fra februar 2024 viser, at målsætningen om, at kirurgisk aktivitet skal være 3 procent højere i 2023 i forhold til 2022, blev opnået med en marginal på 0,1 pct.point.
Ministeren har et skarpt øje til regionerne
Men ventetidsproblematikken er ikke blevet løst. Faktisk kan man dårligt nok tale om fremdrift. Den gennemsnitlige ventetid på al somatisk sygehusbehandling lå stabilt hele 2023 på omkring 44 dage i gennemsnit, hvilket er langt fra målet i akutplanen om, at ventetiden skal ned på 33 dage ved udgangen af 2024.
Her op mod påske er meldingen fra Sundhedsdatastyrelsen, at ventetiden er i opadgående retning. Altså værre end i førnævnte grafik.
Det skal samtidig bemærkes, at behandlingsgarantien på kirurgisk behandling ifølge Danske Regioners egne opgørelser på intet tidspunkt var under de 60 dage, som garantien aktuelt foreskriver. Grafikken viser allerede i 2023, at der ikke er nogen forbedring.
Det fik for nylig Indenrigs- og Sundhedsminister Sofie Løhde til at indkalde alle fem regionsformænd til møde om bl.a. det manglende fald i patienternes gennemsnitlige ventetid til trods for, at regeringen sidste år afsatte en pulje på 1,1 milliard kroner til reduktion af de offentlige ventelister.
På mødet med ministeren fik regionerne, som lovede at de nok skulle nå målet, læst og påskrevet af ministeren.
”Jeg kommer til at holde skarpt øje med, at regionerne sørger for den fornødne fremdrift resten af året,” lød det efterfølgende i en pressemeddelelse.
Næppe at sætte patienten i centrum
Det er desuden påfaldende, at når retten til at blive behandlet på et privathospital er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg og dermed rettighedsbaseret hos borgeren og i princippet helt ustyrligt, hvordan kan regionerne så styre tilgangen af patienter til privathospitalerne så præcist, at de lige rammer mindsteniveauet for leve op til Akutaftalens krav om 3 pct i produktivitet?
Man kan også spørge sig selv om, der findes en særlig praksis eller processammenhæng i regionerne, der kan medføre færre henvisninger til de private eller lige frem styring i antal?
Michael Gram Kirkegaard vil ikke motivforske i hvad der gør, at regionerne lander så præcist og antallet af henvisninger falder, da vi spørger ham.
“Vi kan konstatere, at antallet af henvisninger til behandling i perioder er faldet drastisk hos os – helt op mod en halvering. Det er næppe at sætte patienten i centrum, ligesom det ikke var hensigten med akutplanen, hvis hovedambition jo netop handlede om udnyttelse af den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet, så vi sammen kunne nedbringe ventelisterne.”
Et godt tilbud ender som en straf
Ser man på regionernes økonomistyring, så er budgetansvaret for udgifter forbundet med udredninger og behandlinger på privathospitalerne placeret decentralt på de enkelte hospitaler og afdelinger, hvor det man kunne beskrive som fællesaktiviteter som administration m.v. er placeret centralt.
Men når en borger vælger et privathospital i forbindelse med det frie sygehusvalg, så er det ofte den enkelte afdeling, der står med hele udgiften til privathospitalet til trods for, at den enkelte afdeling via sit budget kun har modtaget en del af den såkaldte DRG-takst, som den måleenhed, der repræsenterer det gennemsnitlige ressourcetræk målt i kr., der går til en given gruppe af behandlinger alt inklusive.
Den del af DRG-taksten der ikke omfatter de direkte omkostninger, er nemlig blevet spredt ud til regionens fællesområder, som administration, portører, rengøring o.s.v.
Det kan betyde, at til trods for nedsatte takster til privathospitalerne på 12 pct. i 2023 og 10 pct i 2024, så kan det virke dyrt for den enkelte afdeling og direkte incitamentsreducerende i forhold til, at fremme informationen om borgernes frie valg.
Resultatet er jo til, at få øje på. Det enkelte hospital eller afdeling risikerer, at blive ramt ekstra ved at henvise til et privathospital. Det som var et godt tilbud i delaftalen mellem regionerne og Sundhed Danmark i 2023, ser pludselig mindre godt ud, når man befinder sig på afdelingsniveau, hvor pengene så at sige kan blive visiteret ud af afdelingen.
Læs også: Modsatrettede mekanismer hæmmer regionernes brug af privathospitaler
Nedenstående illustration viser borgerens frie valg af sygehus.
