Skip to main content

I en ny delaftale reduceres priserne på behandling på privathospitaler for at nedbringe ventelister i sundhedsvæsenet.I 2023 reduceres priserne med 12 procent. Herefter er rabatten på 10 procent frem til 1. juni 2025 for det offentlige sundhedsvæsen, når patienter sendes på privathospital for behandling.Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde lørdag.

– Det er en helt afgørende prioritet for os som regering at få nedbragt de alt for lange ventetider, vi i øjeblikket har i vores sygehusvæsen. Vi ser, at ventetiderne på blandt andet operationer er rigtig lange og har været stigende de senere år.

– Der er eksempler på patienter, der må vente i mange måneder og for nogens vedkommende endda år for at komme i behandling, siger Sophie Løhde.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Danske Regioner og Sundhed Danmark, der er brancheorganisation for privathospitaler. Ikke været en nem forhandling

Den er en delaftale af en akutplan på samlet to milliarder kroner, som regeringen har på vej for at nedbringe ventelister.

Rabatten for det offentlige kan ifølge regeringen give en besparelse på et trecifret millionbeløb.

Ifølge Michael Gram Kirkegaard, næstformand i Sundhed Danmark, har det ikke været en “nem aftale” at indgå for privathospitalerne.

– Det er den rigtige vej at gå, fordi vi kommer til at være en accepteret og integreret del af det samlede sundhedsvæsen fremover, siger han.På den ligger han på linje med  Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Han mener, at aftalen også gør op med “en noget gammeldags vurdering” af behandlinger og specialiserede operationer fra Sundhedsstyrelsens side, udtaler han i en anden artikel her på OPS-Indsigt.

Det skal bemærkes, at Danske Regioner og Sundhed Danmark er enige om, at aftalen om en midlertidig akuttakst alene vedrører taksterne under det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten. De DUF-takster, der ligger til grund for de nuværende udbudsaftaler, er uændrede. Der er således indbygget en prisfinte som gør, at det ikke er alle priser der rammes af aftalen.Den private sektor tager en for holdet

I 2022 blev omkring 240.000 borgere behandlet i det private ifølge Danske Regioner.

– Vi er glade for, at der er en rabatordning, så vi får priserne og taksterne ned på privathospitalerne, siger Anders Kühnau (S), formand For Danske Regioner og fortsætter;

– Dermed kan vi også få råd til at sende flere patienter ud til det private, samtidig med at vi får opbygget kapaciteten og aktiviteten i det offentlige til at tage fra, så vi kan få ventelisterne væk i løbet af de næste par år, siger Anders Kühnau (S), formand For Danske Regioner.Aftalen får en blandet modtagelse blandt aktørerne. Nogle mener, at det er for kostbart, andre at den private sektor tager en for holdet. I Sundhed Danmark kalder markedschef Katrina Feilberg det på twitter en flot aftale.

Aftalen giver ikke flere læger

Ud over rabatten indeholder aftalen også en såkaldt fast track-proces, der skal igangsættes.

Her skal det inden sommerferien afklares, hvor “det private sundhedsvæsen kan varetage flere specialiserede behandlinger på områder med særligt høje ventetider og presset kapacitet”.

Det er positivt, at patienter, som lige nu venter på behandling, kan komme hurtigere til. Det mener, Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen.

Men hun understreger også, at den nye delaftale ikke øger det samlede antal af læger og andre sundhedsprofessionelle.

– Derfor er det helt afgørende, at den ny aftale føres ud i livet på en måde, så vi ikke risikerer en øget mangel på læger på de offentlige sygehuse, som jo skal kunne tilbyde akut og specialiseret hjælp døgnet rundt, skriver Camilla Rathcke i en kommentar til aftalen.

Både regionerne og de private aktører kan byde ind på behandlingerne. Der er ansøgningsfrist 1. marts.

Hvor hurtigt delaftalen kan nedbringe ventelisterne, kan aftaleparterne ikke præcist sige.Du kan læse hele delaftalen her

/ritzau/sho

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply