Ventetiderne til behandling på et hospital er for opadgående, samtidig er henvisningerne til privathospitalerne, som ifølge regeringen skulle have en nøglerolle i at få nedbragt netop ventelisterne, for stærkt nedadgående.
En analyse som OPS-Indsigt har udarbejdet rejser en række spørgsmål om, hvordan det kan være, at regionerne til trods for en aftale om milliardindsprøjtning og en prisrabat på 10 – 12 pct for privathospitaler ikke har løst ventetidsproblematikken.
Læs også Brugen af privathospitaler er faldende og ventetiderne går den forkerte vej
Samtidig ser det nærmest ud til, at man er ved at lukke dørene for privathospitalerne, så de ikke kan spille den centrale rolle, som indenrigsminister Sophie Løhde lagde op til sidste år.
”Det har højeste prioritet for regeringen, at vi får forkortet ventetiden på operationer,… Med aftalen sikrer vi, at privathospitalerne fortsat spiller en central rolle og bidrager til at få ventelisterne bragt ned,… Og privathospitalerne får samtidig mulighed for at foretage flere specialiserede operationer, som de i dag er afskåret fra,” lød det dengang i en pressemeddelelse fra ministeren.
De sidste seks måneder af 2023 faldt henvisningerne med 10.167 færre patienter til privathospitalerne end samme periode i 2022 og det skal ses af at regionerne i 2023 fik 1,1 milliard kroner ekstra via den såkaldte akutplan.
”Vi er oprigtigt bekymrede for, hvad denne udvikling fører med sig. Med de tendenser vi ser, kan vi ikke andet end konkludere, at det i sidste ende rammer patienterne, som begrænses først og fremmest i deres frie valg og dernæst i at modtage hjælp hurtigst muligt, ” siger Jakob Rixen, der er branchedirektør i Sundhed Danmark.
Genkender ikke regionernes billede
Men hvor forsvandt denne ekstra milliard kroner hen, samtidig med at antallet af patienter henvist til privathospitalerne faldt og ventetiderne nu er stigende?
Det skal her bemærkes, at regionerne peger på, at der rent faktisk er sket en stigning i antallet af henvisninger til privathospitalerne.
“Vi kan desværre konstatere, at vi ikke kan genkende billedet af, at der ifølge regionerne skulle være sket en stigning i antallet af henvisninger. Vi har oplevet et drastisk fald i antallet af patienter, som henvises til behandling hos os,” siger Michael Gram Kirkegaard der er administrerende direktør for Aleris.
Han og hans kollegaer i branchen har endda af flere omgange måttet sige farvel til medarbejdere.
”Vi må desværre blot konstatere, at alt for mange danskere stadig desværre står på alt for lange ventelister,” siger han til OPS-Indsigt.
Forstår hvis man er skuffet
Hospitalssektoren er kompliceret, men der er flere faktorer man skal være opmærksom på, når man går ind og ser på faktorerne omkring henvisninger til privathospitalerne, mener Naja Warrer Iversen der er vicedirektør i Danske Regioner.
”For det første handler det om, hvad det er, man sammenligner med, når man taler om, at der er henvist færre patienter til privathospitalerne, og så er vigtigt at forstå de rammevilkår, der gælder økonomisk i 2023,” siger hun til OPS-Indsigt.
Ifølge Naja Warrer Iversen sker der ganske rigtigt en opbremsning og et efterfølgende fald i henvisningerne fra sommeren 2023 og frem set i forhold til 2022.
Her skal man huske på, at 2022 var et år, hvor regionerne havde ekstremt mange henvisninger til privathospitalerne.
” Det er vigtigt for os at sige, at der i 2023 stadig var en høj privat aktivitet. Ser du fx på september 2023, hvor der er godt 20.000 henvisninger, så er det 4000 mindre end året før, men 7000 flere end før covid, hvilket er markant højere,” siger Naja Warrer Iversen og fortsætter:
”Og så skal man have det samlede billede med. For henvisningerne til private ligger samlet set i 2023 på samme niveau som 2022”
Hun peger på, at billedet afhænger af hvilket fokus man har, ”Havde man derfor en forventning om, at antallet af henvisninger skulle vokse markant ift 2022, så kan jeg godt forstå, at man bliver skuffet,” siger hun.
Uenig om effekt af behandlingsgaranti
Naja Warrer Iversen gør desuden opmærksom på, at der i 2023 indtræder to større forandringer, der påvirker aktiviteten og herunder antallet af henvisninger til privathospitalerne.
”Der hvor du kan se et fald i antallet af henvisninger til privathospitalerne i 2023 i forhold til 2022 er efter sommeren og her skal man bare huske på, at retten til frit udvidet sygehusvalg gik fra 30 til 60 dage den 1. juni, så der finder du en af forklaringerne på, hvorfor henvisningerne falder,” siger Naja Warrer Iversen.
Den forklaring køber Michael gram Kirkegaard, der er administrerende direktør for privathospitalet Aleris ikke.
“Det er rigtigt at antallet af henvisninger i en periode vil falde, når behandlingsgarantien sættes op, men den periode er for længst overstået,” siger han.
Han savner, at regionerne forholder sig til, at brugen af privathospitaler på en lang række behandlingsområder.
Jakob Rixen er heller ikke af den overbevisning, at det er de 60 dage, der er årsag til opbremsningen i antallet af henvisninger.
”Vi oplever i andet halvår af 2023 og første kvartal 2024, at ventetiderne på en række områder er længere end 60 dage, hvorved det ikke burde have en varig effekt. Vi oplevede også en opbremsning op til indførelsen af akuttaksten, derefter steg aktiviteten midlertidigt, inden den igen aftog,” siger han.
Han anerkender, at aktiviteten påvirkes af ændringer, ”men de er typisk kortvarige og dette aktivitetsfald har været mere langstrakt, hvorved det ikke umiddelbart kan tilskrives ændringen fra 30 til 60 dage,” siger Jakob Rixen.
De økonomiske rammer ændrer sig i 2023
Men ændringen i behandlingsgarantien fra 30 til 60 dage er ikke den eneste forklaring på, at antallet af henvisninger til privathospitalerne falder ifølge Naja Warrer Iversen.
Derudover er der den økonomiske situation. Frem til 2023 var budgetloven reelt sat ud af kraft på en sådan måde, at man kompenserede hospitalerne for deres udgifter over niveau og som skyldtes COVID-opgaver og mødeaktivitet til afvikling af ventelister. I forbindelse med COVID-19-epidemien og den efterfølgende sygeplejekonflikt ønskede man at sikre, at økonomien ikke måtte stå i vejen for at kunne løse opgaverne på hospitalerne, og derfor besluttede man, at kompensere for de ekstraudgifter, der måtte være til COVID-opgaver og afvikling af ventelister.
”Det er en medvirkende årsag til, at man har en ekstraordinær høj aktivitet i 2022, at kassen lidt populært sagt er åben. Samtidig med at de økonomiske rammer ændrede sig i 2023, så skete der samtidig en markant stigning i medicinudgifterne ift. 2022. Det betyder, at regionerne mange steder må gennemføre besparelser og bremse op for at få økonomien til at hænge sammen. Det så vi i anden halvdel af året” forklarer Naja Warrer Iversen.
Det vil sige, at når regionernes økonomi er lavere i 2023, set i forhold til årene før rammer det også den samlede aktivitet i sygehusvæsnet, hvad enten det er hos de offentlige eller de private.
Udgifterne til privathospitaler er de samme
Men hvad med Akutplanen og den 1,1 milliard kroner ekstra som regionerne fik?
”Dem har regionerne anvendt rub og stub. Størstedelen af pengene er gået til at betale for behandlinger i det private. Faktisk ligger regionernes udgifter til private hospitaler og klinikker i 2023 på samme høje niveau som i 2022. Samtidig er det lykkes at få aktiviteten på de offentlige hospitaler op, selvom de økonomiske mekanismer ændrede sig, og bl.a. udgiftsniveauet på medicinområdet steg med 1,7 milliarder kroner, siger Naja Warrer Iversen.
Og uddyber ”Antallet af udredninger er steget med 32.000 ift. 2022, og der er sidste år gennemført 6 pct. flere behandlinger på de somatiske hospitaler ift. året før”.
Det man her skal være opmærksom på er, at regionerne er inde i en strøm af modsatrettede mekanismer, der minder om det forskningen kalder et wicked problem.
Det vil sige, at selvom man forsøger at løse problemerne ved en metode i et område, så opstår der let et problem eller en uheldig afled effekt i det andet område.
Ser man det i perspektiv af regionernes udfordringer med ventelisterne, så forsøger man sig i 2023 med den såkaldte Akutplan, der bidrager med 1,1 milliarder kroner, samtidig hæver man grænsen for behandlingsgarantien med det dobbelte. Det trækker i den ene retning, men samtidig vender regionerne i 2023 tilbage til en gammel normal for økonomitildeling uden kompensation for merforbrug og med sanktioner, hvis man overskrider budgettet, samtidig med et øget udgiftsniveau til medicin langt over Akutplanens midler og en stadig øget tilstrømning af patienter.
Resultat – Køen vokser og ventetiden er stort set den samme – regionerne er havnet i en ond cirkel, der ikke ser ud til at kunne løses med et par enkelte håndgreb som en fx. en Akutplan.
Ingen central styring af henvisningerne
Men hvorfor henviser man så ikke flere patienter til privathospitalerne?
”Det er jo ikke gratis at levere behandlinger – uanset om det sker i det offentlige eller private. Men når det er sagt, så er henvisningsmønstre altså ikke bare noget, man sidder og bestemmer centralt. Her skal man tænke på, at der bliver behandlet markant flere på et offentligt tilbud, når du har 60 dages behandlingsgaranti end, når du har 30,” siger Naja Warrer Iversen til OPS-Indsigt.
Hun gør samtidig opmærksom på, at regionerne kan lave udbudsaftaler med de private ved siden af, ”Og det gør de faktisk også på samme niveau som i 2022. Så skulle vi også i slutningen af året opretholde det samme antal henvisninger som i 2022, så skulle vi gøre noget helt anderledes aktivt ift. at sende patienterne til behandling på privathospitaler. Men det kræver jo, at økonomien er til stede,” slutter Naja Warrer Iversen.
Hun peger dermed på, at selvom man har fået en prisrabat fra privathospitalerne, så er der ingen behandlinger i sygehusvæsnet som kan udføres gratis og at en af de vægtige grunde til, at henvisningerne til privathospitalerne falder, handler om de 60 dages behandlingsgaranti.
Det er Jakob Rixen ikke enig i.
”Det er ikke vores overbevisning, at det er de 60 dage, der er årsag til den opbremsning, vi oplever i andet halvår af 2023 og første kvartal 2024 – ventetiderne på en række områder er jo længere end 60 dage, hvorved det ikke burde have en varig effekt. Vi oplevede også en opbremsning op til indførelsen af akuttakstern, derefter steg aktiviteten midlertidigt, inden den igen aftog. Aktiviteten er derved påvirket af ændringer – men de er typisk kortvarige, denne ændring har været mere langstrakt, hvorved den ikke umiddelbart kan tilskrives ændringen fra 30 til 60 dage,” siger han.
Jakob Rixen peger desuden på, at der er sket en ændring i patientsammensætning af de patienter der sendes til privathospitalerne. ”Mange sendes ud til udredning men ikke længere i samme omfang som tidligere til behandling,” siger Jakob Rixen til OPS-Indsigt.
