I denne uge dukkede de nye tal op for danskernes iværksætterlyst. Den viste, at selv om vi egentlig er gode til at starte nye forretninger op så var den sat på vågeblus i 2023. Det fremgår af en analyse fra Experian, som vi gennemgik i løbet af endnu en uge med en pallette af eksempler på offentligt-privat samarbejde i bred forstand.
Med et fald på fem procent er danskernes iværksætterlyst interessant, for selvom der fortsat etableres i tusinder og atter tusinder af nye selskaber, så har de udfordringer velfærdssamfundet står med behov for, at der hele tiden skyder nye iværksættervirksomheder frem, som kan tilbyde nytænkende løsninger til den offentlige sektor.
Det problematiske er samtidig, at vi som land er virkelig dårlige til at holde på de mest succesfulde iværksættere, når de er kommet ud over rampen. Hele 9 ud af 13 såkaldte ‘unicorns’ flytter deres hovedkvarter ud af landet og vi går dermed glip af vækst, arbejdspladser og det skatteprovenu der ellers kunne skabe et endnu stærkere fundament for vores velfærdsstat.
Det fremgår af rapporten, ” DENMARK: A UNICORN FACTORY”, som netop er udsendt af Dansk Erhverv.
Og det er interessant, for den danske velfærdsstat er økonomisk båret oppe af blandt andet den selskabsskat private virksomheder betaler. I 2022 betalte Novo Nordisk over 8 milliarder kroner i selskabsskat, det viser de netop offentliggjorte åbne skattelister.
Her fremgår det blandt andet, at selskaberne i TOP-20 står for næsten 40 pct af den samlede selskabsskat i 2022.
Friklinikker et offentligt alternativ til private
Først fik vi friklinikker, nu skal vi have lokalplejehjem som en af løsningerne på, at den kommunale ældresektor skal frisættes.
Men hvordan går det egentlig med de her friklinikker?
Friklinikker er offentlige hospitaler, der drives ligesom private hospitaler og skulle efter sigende være mere effektive end de ”rigtige offentlige hospitaler”. Tanken bag disse klinikker var tilbage i 2002, at kunne trække aktivitet fra privathospitalerne. Med den dengang nye ventetidsgaranti indså politikerne i Vejle Amt hurtigt, at de var nødt til at sende mange patienter videre til behandling på privatklinikker. Og med patienterne forsvandt penge, som de offentlige sygehusene dybest set gerne selv ville beholde.
Siden er der skudt friklinikker op andre steder blandt andet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund. Den er en slags laboratorium, hvor man prøver af, om andre arbejds- og organiseringsformer kan løse en række problemer, som det offentlige sygehusvæsen står midt.
Lyder det som noget vi har hørt før i forbindelse med ældrereformen?
Men ved vi om disse friklinikker reelt leverer mere sundhed for pengene end de private hospitaler?
Ifølge brancheforeningen Sundhed Danmark er det seneste eksempel på en friklinik, at man i Region Midtjylland finansierer oprettelsen af friklinikker med den pulje, der ellers skulle finansiere afvikling af ventelister på privathospitalerne.
I Sundhed Danmark stiller man i et opslag på LinkedIn spørgsmålet om, hvorfor er det, at man insisterer på at oprette helt nye offentlige hospitalsenheder (inspireret af det private), og oparbejde ekspertise, når privathospitalerne i forvejen har denne ekspertise, og intet tyder på, at friklinikkerne leverer mere sundhed for pengene end privathospitalerne?
Slut med kunstigt høje takster på københavnsk herberg
I København ser det ud til at være slut med, at skubbe forskellige lønposter ud af de kommunale budgetter og over på de kommunale botilbud, så taksterne stiger og kommunen får en ekstra indtægt, som intet har med den enkelte borgers behov at gøre.
I København har man nemlig sendt regningen for løn til sygeplejersker, boligrådgivere og psykologer for bl.a det såkaldte sundhedsteam for udsatte videre til landets øvrige kommuner via denne alternative finansierings model, samtidig har kommunen fået refunderet en del af udgifterne, når den har hævet refusion hos staten for de københavnske borgere, der har overnattet på Mændenes Hjem og andre herberg.
Det viser en redegørelse fra Social, Bolig, og Ældreministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.
I alt ser det ud til, at kommunen har hevet 56 millioner kroner ind på modellen, som nu skal tilbage til de kommuner som har købt pladser på bl.a. Mændenes Hjem og Staten som har givet refusion.
I et mailsvar til Altinget skriver Simon Pasquali, ressourcedirektør i Socialforvaltningen:
”Det er naturligvis beklageligt, at Socialforvaltningens praksis har vist sig ikke at være lovmedholdelig.”
Og borgmester Karina Vestergaard Madsen gør det klart, at “Københavns Kommune selvfølgelig skal overholde lovgivningen ligesom alle andre”
Noget tilsvarende hørte vi også for nogle uger siden, da vi på OPS-Indsigt fik et svar fra Thisted Kommune, som i 18 år havde drevet et kurbad. En en praksis der helt tydeligt var ulovlig for alle andre end kommunen, før Ankestyrelsen altså skred ind.
Cirkulærer løsninger i offentlige indkøb
Cirkulær økonomi handler om at holde produkter og materialer i brug så længe som muligt, mindske behovet for at udvinde nye ressourcer og reducere CO2-udledninger i hele værdikæden. Men ifølge den såkaldte Circularity Gap Report er Danmark kun fire procent cirkulær.
Men virksomhederne kan ikke gøre det alene. For at udbrede de grønne og cirkulære løsninger, skal efterspørgslen følge med, skriver Dansk Industri i et debatindlæg i Altinget.
Derfor mener organisationen, at den offentlige sektor skal bruge sine over 400 milliarder indkøbskroner bedre væk fra kun at se på indkøbspris i den offentlige sektor.
De offentlige indkøber skal ganske enkelt bakkes op af et klart mandat, og virksomhederne skal kunne se de gode cirkulærer og grønne intentioner i de enkelte udbud, fremgår det.
Trustpilot for pleje på vej
Der er kun 3 uger til, at borgere, leverandører og myndigheder på ældreområdet får den første platform, hvor man kan søge på kvalitet og indhold. Lidt svarende til trustpilot.
Virksomheden bag www.pleje.dk har netop sendt de første postkort afsted til private plejeleverandører som gerne vil hjælpe med at give ældre borgere og deres pårørende en stemme om leveret kvalitet i plejen.
”Nu mangler vi bare, at alle kommuner viser samme interesse for at give deres brugere af den kommunale pleje en stemme,” skriver Christian Braad, der er en af initiativtagerne bag platformen på LinkedIn.
