Skal pædagogerne være ved sandkassen eller i sandkassen?
Det synes at være centralt i Københavns Kommune for, hvordan institutionerne klarer sig i det kommunale tilsyn, hvis man spørger FOBU, der repræsenterer 150 private og selvejende institutioner.
Her oplever nogle af pædagogerne nemlig, at de skal være helt nede i sandkassen ifølge direktør Claus Thykjær.Det er interessant for samtidig med, at andre kommuners forsøg med at frisætte pædagoger og ledere i offentlige dagtilbud viser, at det giver bedre trivsel ifølge VIVE, så oplever man i flere institutioner tilknyttet FOBU, at Københavns Kommune nu føre så detaljeret kontrol med pædagogikken, at det går imod intentionen om frisættelse, mener Claus Thykjær.Men hvad tænker man lige i Københavns Kommune om den udmelding?”Hvis FOBU har en opfattelse af, at tilsyn og kontrol i København ”reducerer frisættelsen af den pædagogiske faglighed”, så må der være noget, vi i København skal tale med FOBU om. Det ser jeg frem til,” lyder det fra Tobias Stax, der er administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Oplever at modelkoncepter fjerner fokus
Situationen er den, at en selvejende Københavns daginstitution for nylig modtog en tilsynsrapport, hvor det blev bemærket, at en pædagog var blevet observeret i at have en god dialog med et barn på kanten af en sandkasse.
Problemet var dog, at medarbejderen ikke befandt sig aktivt nede i sandkassen med barnet hele tiden i den givne situation, hvilket stred imod kommunens tilsynskoncept.
“Vi er ikke i tvivl om, at reglerne er velmente, men noget tyder på, at de tager fokus fra børn og pædagogers trivsel, og det er jo dem, det handler om,” siger Claus Thykjær.
Der er med andre ord ikke plads til de individuelle perspektiver i modelkoncepterne.
Institutionslederen, der ikke ønsker at stå frem, har efterfølgende valgt ikke at håndhæve reglen overfor medarbejderne af frygt for, at gode medarbejdere med fysisk slitage efter mange års virke føler sig presset til at sige op i en tid, hvor det er historisk svært at finde nye pædagoger.Tilsyn hviler altid på et bredere grundlag
Men kan det virkelig være rigtigt, at tilsynet i København først kan give dialogen mellem barn og pædagog “topscore”, hvis pædagogen så at sige er helt nede i sandkassen?Tobias Stax kan ikke genkende billedet. Han peger på, at kommunens tilsynsmodel er forskningsbaseret og bygger på samme metode, som VIVE også anvender til at vurdere kvalitet i dagtilbud. “En vurdering vil altid hvile på et bredere grundlag end en enkelt interaktion mellem en medarbejder og et barn. Og der er ikke noget i tilsynet, der direkte anviser, hvordan pædagogerne skal udføre deres arbejde. Tilsynet har øje for om det pædagogiske personale er opmærksomme og reagerer på børnenes signaler, og om det pædagogiske personale er opmærksomme på og hjælper de børn, der ikke indgår i positive samspil og børnefællesskaber,” siger Tobias Stax.
Anerkender behovet for tilsyn
Når man i en Kommune som København har travlt med at føre tilsyn, lave regler og sikre dokumentation, handler det i høj grad om at ville sikre kvaliteten til børnene. Den seneste nationale undersøgelse fra VIVE om kvaliteten i landets dagtilbud viser, at kvalitet af pædagogiske læringsmiljøer hos lidt under 40 pct. af de undersøgte ”stuer” var utilstrækkelig eller ringe.
“Vi er på ingen måde imod tilsyn med alle institutioner i kommunen. Men vi ser lige nu mange eksempler på, at kommunens kontrol opleves som benspænd frem for den håndsrækning til ledere og pædagoger, den er tiltænkt som, og det mener vi er vigtigt at få set på,” udtaler Claus Thykjær.
I en tid med store udfordringer med at rekruttere pædagoger nok til at løse opgaven i daginstitutionerne, mener Claus Thykjær, at man kan bruge timerne bedre.
“Vi oplever, at man i dag bruger konsulenttimer på at lave tilsyn og tilsyn med tilsynet i Københavns Kommune. Samtidig har vi svært ved at få ansat pædagoger nok, så vi kan levere vores kerneopgave, nemlig det omsorgsfulde voksen-nærvær børnene har brug for,” siger Claus Thykjær.Tilsyn hænger sammen med ledelse
Vi har spurgt Tobias Stax på, om Claus Thykjær ikke har en pointe i, at man går for langt i sin tilsynsmodel i Københavns Kommune og ikke giver plads nok til frisættelsen og det individuelle pædagogiske take på omsorgen for børnene?Her henviser han til, det han allerede har svaret, men peger samtidig på, at tilsyn skal ses i en bredere sammenhæng.”Vores tilsyn hænger sammen med den pædagogiske lederuddannelse, som vi sammen med forskere fra Aalborg Universitet har lavet. Den har vi lavet, fordi vi i København har en ambition om, at alle vores dagtilbud skal være højkvalitetsdagtilbud. Vores børn skal have de bedste kort på hånden, når de skal videre i skole. Foreløbig har dagtilbudsledere med tilsammen 2000 medarbejdere og ansvar for 9000 børn været på den 2½-årige uddannelse. Det er forskerne, som dokumenterer effekten, og vi kan se, at den giver pote. Både i børnehøjde og i vores arbejde med det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutionerne,” siger han og fortsætter,”Mere fordybende leg, færre konflikter og større ro er nogle af de positive effekter i daginstitutionen. Og vi har fået bedre og mere kvalificeret snak om kvaliteten i daginstitutionerne i vores ledelsesstreng i forvaltningen,” slutter han.
Frisættelse kan øge børns trivsel
Hos VIVE har man netop i anden sammenhæng udarbejdet en midtvejsevaluering for forsøg med frisættelse af institutioner i syv kommuner. Her kan man foreløbigt konkludere, at når pædagoger i dagtilbud fritages for regler og dokumentationskrav, så gavner det deres motivation.
“Medarbejderne taler om, at de har fået fagligheden tilbage. De har større råderum til at følge det, der giver mening i deres institution, i stedet for blindt at følge nogle regler,” siger professor Ulf Hjelmar, og tilføjer, ”at der i øvrig forskning er mange eksempler på, at mere motiverede lærere og pædagoger også smitter positivt af på børnenes trivsel.”
Professoren fra VIVE ser frem til at kunne dele den endelige evaluering af frisætningsforsøgene i blandt andet Helsingør Kommune, men foreløbig er der indikationer på, at man på får lettere ved at rekruttere på dagtilbudsområdet.
“Flere ledere, som vi har talt med foreløbig, giver udtryk for, at de oplever, at det bliver lettere at fastholde og rekruttere medarbejdere, når de får lov til at præge deres eget arbejde i højere grad,” siger han.
