Skip to main content

En ny undersøgelse fra Danske Bilimportører viser, at mange kommunerne efter kommunalvalget har vægtet indkøb af grønne biler, så vi har fået en fordobling i den grønne bilflåde, men samtidig viser den stor variation mellem kommunerne. (se kort)

“Indkøbsstrategien hos de enkelte kommuner er selvsagt vigtig for, hvordan sammensætningen bliver i de kommunale bilflåder. Grøn omstilling er højt prioriteret politisk både nationalt og lokalt, og kommunerne har mulighed for at gå forrest og vise grøn omstilling i praksis” siger Mads Rørvig adm. direktør i De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er interessant, fordi vi jævnligt løber ind i en debat om den store kommunale indkøbsmuskel og hvorvidt og hvor meget kommunerne prioriterer grønne indkøb. Senest har OPS-Indsigt i samarbejde med Horten afholdt et debatseminar, hvor flere af parterne på forskellig vis illustrerede, hvor vanskeligt det kan være for kommunerne at købe bæredygtigt ind.

”Der er en forventning om, at vi indkøber omkostningseffektivt, men det er billigere at købe ”sort”, sagde kommunaldirektør Henrik Nielsen fra Stevns Kommune med henvisning til den stramme kommunale økonomi.

8 ud af 10 kommunale biler er fortsat fossile

Men hvor meget har kommunerne så rykket på den grønne dagsorden, når det kommer til biler?

I 2023 består den samlede kommunale bilflåde af 83, 2 procent konventionelle biler og 16,8 procent grønne biler, hvilket betyder at de grønne bilers procentandel er mere end fordoblet siden samme undersøgelse fra 30. juni 2021, hvor bilflåden bestod af 92,1 procent konventionelle biler og 7,9 procent grønne biler.

”De nye tal viser blandt andet, hvilke kommuner, der siden kommunalvalget, har kastet penge efter at omlægge deres bilpark ved at investere i grønne biler. De kommunale bilflåder er blevet grønnere, men der er stor forskel på kommunerne”, siger Mads Rørvig.

En vækst i elbiler på over 130 procent 

Tilbage i 2021 havde kommunerne sammenlagt 1.663 elektriske biler og varebile. Den nye undersøgelse viser, at andelen af elektriske biler er vokset med 137 procent til 3.943 svarende til 15,8 procent af den totale bilbestand i kommunerne.

I 3 af landets kommuner udgør den grønne andel af biler og varebiler over halvdelen af totalbestanden. Disse kommuner er: Tårnby, Furesø, Lejre og Gladsaxe. I den modsatte ende af den kommunale grønne rangering finder man de kommuner, hvor den grønne andel af bilbestanden udgør mindre end 1 procent. Kommunerne er: Billund, Morsø, og Faxe.

I skemaet nedenfor er den kommunale bilbestands drivmiddelfordeling illustreret og rangordnet efter, hvem der har den største bestand af elbiler.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply